Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

EU’s gakkede dataregler er en ommer

Gdpr-reglerne kan være fornuftige nok, men EU’s bestemmelser om databeskyttelse giver bøvl og al for meget uforståeligt bureaukrati. Reglerne skal laves om.

Kan det virkelig passe, at nye regler om persondatabeskyttelse spænder ben for en gammel elevfest på gymnasiet i Alssund? Og kan det passe, at selv samme regler forhindrer landets kommuner i at komme i kontakt med socialt udsatte via sms? Svaret på spørgsmålene er et rungende måske. For reglerne er så uklare og komplicerede, at ikke engang landets kommuner forstår dem til fulde.

Det handler om de såkaldte gdpr-regler. Reglerne, der kommer fra EU, handler om at beskytte borgernes personfølsomme oplysninger imod misbrug fra virksomheder og myndigheder. Det formål kan de færreste nok være uenige i. For i disse tider med nye globale medier og køb og salg af personlige data kan man godt savne nogle mere klare grænser for, hvordan myndigheder og globale virksomheder skal håndtere vores oplysninger. Men kæden springer af der, hvor reglerne bliver så umulige, at de spænder ben for sund fornuft.

Problemet er, at lovgiverne, i forsøget på at sikre borgernes data, har skabt en regulær regeljungle af problemer for kommuners arbejde med udsatte borgere, frivillige foreninger og lokale erhvervsdrivende. Lad mig komme med et par eksempler: F.eks. er der skabt tvivl om, hvorvidt kommuner må indkalde socialt udsatte til sundhedstjek via en sms, fordi sms’er som udgangspunkt ikke må indeholde personfølsomme oplysninger. I lokalhistoriske foreninger ved man ikke, om man må gemme data på afdøde personer i arkiverne. Og ude i idrætsforeningerne er man bange for at lægge billeder af sportsbegivenheder på hjemmesiden. Alt sammen noget, som de fleste nok vil mene, er helt inden for skiven af, hvad der er rimeligt.

For at få noget klarhed har jeg sammen med mine kollegaer spurgt i Justitsministeriet, hvad der er op og ned i sagerne. Desværre er svaret nedslående og skaber ikke nogen som helst klarhed. Ifølge Justitsministeriet er det inden for lovens rammer at sende en sms til en socialt udsat om at møde på sygehuset. Men det er ikke lovligt for den frivillige velgørenhedsforening at sende en sms for at bekræfte julehjælp. Forstå det, hvem der kan.

Gråzonerne i loven er så brede, at man ikke kan lægge det på almindelige erhvervsdrivendes skuldre at hitte ud af det. Og da slet ikke gøre frivillige ude i organisationerne ansvarlige for at vurdere, hvornår man må sende en simpel sms med oplysninger om julehjælp eller lægge billeder på en hjemmeside. Hvad der er inde for skiven, beror nemlig på så omfattende vurderinger og hensyn, at den enkelte medarbejder vil være nødsaget til i sidste ende at lægge hovedet på blokken.

Og hvad sker der så, hvis de vurderer forkert? Så falder hammeren. For bødestørrelserne for at overtræde reglerne er af en sådan karakter, at det kan få almindelige mindre virksomheder eller små foreninger til at vende bunden i vejret. Der er med andre ord tale om både komplicerede og gakkede regler, som også har store konsekvenser, hvis man træder ved siden af. De eneste, der har armene over hovedet, er advokater og revisorer, som aldrig har haft så travlt, som efter vi har indført de nye regler.

Persondataregler gør livet surt for danske lokalarkiver

Det er bare ikke godt nok. Vi skal have gjort op med de gakkede EU-regler. For det første skal vi finde ud af, om det er den tidligere regering og det danske Folketing, som har overgjort reglerne og skabt benspændet for os selv. Eller om det er reglerne fra EU, som er for komplicerede til at bruge i praksis. Uanset hvem der har jokket i spinaten, skal reglerne laves om. Så de ikke også fremover spænder ben for vores frivillige foreninger og erhvervsdrivende, som er ved at segne under det øgede bøvl og bureaukrati.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Søren Gade (f. 1963) er medlem af Europa Parlamentet for Venstre, hvor han er næstformand for fiskeriudvalget og medlem af udvalget for transport og turisme samt udvalget for borgernes rettigheder og retlige indre anliggender. Han er desuden tidligere medlem af Folketinget, gruppeformand og forsvarsminister for Venstre. Bloggen vil spænde vidt – lige fra store EU-dagsordner til højspændingsledninger i Vestjylland. Søren Gade bor i Holstebro.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
24.02.20, 18:13
»Så vælger en af drengene at urinere på mig og filme det« Læs mere
Af Jens Kindberg
24.02.20, 13:38
Er danske politikere virkelig så langt fra almindelige borgere? Læs mere
Af Utku H. Güzel
23.02.20, 14:43
Selvom det står klart, at krigen i Syrien er skabt af udefrakommende grunde, og at de vestlige lande har en meget stor finger med i spillet, så prøver man fortsat at skabe en anden historie. Det er til at brække sig over. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.02.20, 10:30
Dannelse skal hverken afspejle eller efterligne demokratiet, men hæve det, kvalificere det, ja, muliggøre det. Læs mere
Af Martin Ågerup
22.02.20, 00:34
Den danske SU er i forvejen den mest generøse i verden Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.20, 18:06
Folketingets partier har givet samtykke til, at dansk fregat indgår i fransk hangarskibsgruppe, selvom franske interesser ikke flugter med de danske. Det kræver, at Danmark justerer sin arktiske politik. Læs mere
Af Marie Høgh
21.02.20, 13:45
Hvis samtykkeloven bliver en realitet, kvæles det personlige ansvar, tilliden og friheden i slipstrømmen på #MeToo, der næres af mistillid mellem kønnene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.02.20, 19:18
Her kommer min kommentar helt uden Debatten. Læs mere
Af Søren Gade
20.02.20, 15:30
Hvorfor er vores unge blevet så kropsfikserede? Påvirkning fra medierne og influencere bærer med deres deres udstilling af nogle ofte absurde idealer en stor del af skylden for det, der kan ende galt. Læs mere