I går kunne jeg læse, at skatteminister Morten Bødskov vil tage et opgør med spilbranchen og dens reklamer for pengespil. Det glæder mig. For det trænger der i den grad til. Antallet af personer med spillerproblemer stiger år for år. Og i dag anslås det, at 125.000 danskere har problemer med pengespil. Samtidig er det nærmest umuligt at se en fodboldkamp på tv uden at blive bombarderet af spilreklamer. Ja, faktisk er antallet af spilreklamer næsten tredoblet på syv år. Så det er vist ikke et øjeblik for tidligt, at vi får gjort noget ved det.
Samtidig kunne jeg også forstå, at spilgiganten Kindred Group, der står bag spilsiderne Unibet og Maria Casino, nu godt kan se, at det er løbet løbsk med antallet af spilreklamer. Og bevares, det er da opmuntrende. Men at skære antallet af reklamer ned med 30 pct., som Kindred Group vil, hjælper ikke meget i det lange løb – og da slet ikke hvis de er de eneste fra branchen, der vil reducere deres andel af spilreklamer.
Så længe det er lovligt at reklamere for pengespil, vil folk med spilleproblemer stadig få klasket spilreklamer i hovedet, når de tænder for flimmerkassen. Og desværre vil der være nogle, der ikke kan modstå fristelsen og falder i. Det er altså vores ansvar at beskytte de mennesker. Ludomani er ikke at spøge med. Det er en lidelse, som er godkendt på linje med alkoholisme.
Alle, der har haft en alkoholiker i familien eller i sin vennekreds, ved, hvor altødelæggende det kan være for personen selv og dennes omgivelser. Og de samme tragiske skæbner gør sig gældende, når vi taler om ludomaner. Unge, der har optjent en så stor gæld, at de aldrig bliver gældfrie – før livet rigtig er begyndt. Ludomaner, der bevæger sig ned ad den kriminelle vej for at skaffe penge til at spille for. Familier, der bliver revet itu og må gå fra hus og hjem. Ludomaner, der bliver forladt af børn og ægtefælle, og som kommer endnu længere ud på et skråplan.
Vi kan ikke forbyde folk at spille, men vi kan vel lade være med at opfordre folk til det. Hvis vi skal beskytte folk med spilleproblemer, kræver det, at vi forbyder reklamer for pengespil på tv, radio og nettet. Vi kan ikke bare vende det blinde øje til, vel vidende at familier og skæbner bliver revet i tusinde stykker. Det er moralsk og etisk forkert. Vi skal tage ansvar, forebygge og sætte ind med reklameforbud, så færre bliver fristet, færre ender med en kæmpe spillegæld, og færre optager kviklån.
