Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det skal være lovligt at skyde blodtørstige ulve

I Danmark er det muligt at fjerne ulve, som udgør en trussel for dyr og mennesker. Men det gør vi ikke, fordi Miljøstyrelsen ikke vil have det.

Forstil dig at bo i et dejligt naturområde, hvor alt ånder fred og idyl. Hvor dine børn kan løbe og lege i haven uden opsyn. Hvor dine husdyr kan gå og græsse i ro og mag på marken. Det er for mange drømmen, når de flytter tæt på naturen. Men drømmen kan hurtigt blive til et mareridt, når ulven gør sit indtog i området.

For efter 200 års fravær fra Danmark kan man pludselig igen støde på ulve i den danske natur. Ulvens rejse på tværs af Europa, over den dansk-tyske grænse og hele vejen op gennem Jylland har allerede haft store konsekvenser for mange husdyrsejere. Og sat en skræk i livet på de familier, som bor i nærheden af, hvor ulven har slået til.

Selv om eksperter har forsøgt bilde danskerne ind, at ulven ikke er til fare, så bekræftede en dna-test så sent som i denne uge, at det var en ulv, der i september måned dræbte mindst fire ponyer i nærheden af Holstebro. Det er bare toppen af isbjerget. Faktisk har fåreavleren, som mistede sine ponyer til ulven, også fået slået over 200 får ihjel. Siden ulven slog sig ned i Danmark for syv år siden har massevis af husdyr måttet lade livet mellem tænderne på en blodtørstig ulv.

Jeg så helst, at ulven slet ikke var kommet til Danmark. For vi har i årevis klaret os fint uden den. Men nu hvor den er her, så er vi på grund af internationale regler forpligtede til at beskytte den. Jeg tager selvfølgelig afstand fra dem, som uberettiget skyder et fredeligt og fredet dyr. Omvendt kan jeg heller ikke fortænke folk i at beskytte deres kære og deres hushold. For hvad vil man selv gøre, hvis en problem-ulv begynder at strejfe rundt i området tæt på, hvor ens børn leger og færdes frit? Det tror jeg, de fleste kan svare entydigt på. Og det svar vil helt sikkert ikke falde ud til ulvens fordel.

Det er muligt at fjerne ulve, som udgør en trussel for dyr og mennesker. Men det gør vi ikke. Hvorfor? Fordi Miljøstyrelsen ikke vil have det. Hvis en ulv blev set fortære husdyr i stort antal i Sverige, ja, så var den blevet skudt. Og det er helt fejlagtigt at skyde skylden på EU, som dem der forhindrer, at problemulvene bliver fjernet. Faktisk har EU-domstolen lige fastslået, at regulering af ulve godt kan være lovlig, selv om den er fredet. Nu mangler vi bare at finde ud af, hvad den danske regering vil gøre? Jeg vil i hvert fald opfordre miljøministeren til at sikre, at EU-lovgivningen på det område også gælder i Danmark. Alt andet er uansvarligt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Søren Gade (f. 1963) er medlem af Europa Parlamentet for Venstre, hvor han er næstformand for fiskeriudvalget og medlem af udvalget for transport og turisme samt udvalget for borgernes rettigheder og retlige indre anliggender. Han er desuden tidligere medlem af Folketinget, gruppeformand og forsvarsminister for Venstre. Bloggen vil spænde vidt – lige fra store EU-dagsordner til højspændingsledninger i Vestjylland. Søren Gade bor i Holstebro.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
21.02.20, 18:06
Den danske fregats deltagelse i den franske hangarskibsgruppe vil blive opfattet som dansk forståelse for den nye franske strategi. Og det kræver, at den danske politik i relation til det arktiske råd revideres. Læs mere
Af Marie Høgh
21.02.20, 13:45
Hvis samtykkeloven bliver en realitet, kvæles det personlige ansvar, tilliden og friheden i slipstrømmen på #MeToo, der næres af mistillid mellem kønnene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.02.20, 19:18
Her kommer min kommentar helt uden Debatten. Læs mere
Af Søren Gade
20.02.20, 15:30
Hvorfor er vores unge blevet så kropsfikserede? Påvirkning fra medierne og influencere bærer med deres deres udstilling af nogle ofte absurde idealer en stor del af skylden for det, der kan ende galt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.02.20, 16:54
Voldtægt skal stadig bevises, og det vil ofte være påstand mod påstand. Læs mere
Af Henrik Højlund
19.02.20, 14:23
Færre melder sig ud af folkekirken, viser de nyeste tal. Men folkekirken er efterhånden blevet så diffus og harmløs, at den gør sig selv overflødig. Læs mere
Af Rune Lund
19.02.20, 10:16
En enkelt lov har ødelagt din velfærd for milliarder af kroner Læs mere
Af Mikael Jalving
18.02.20, 12:03
Man er ikke ”krænkelsesparat”, fordi man kritiserer noget for at være dumt eller skadeligt. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
18.02.20, 07:55
Hvis vi vil komme fattigdommen i Danmark til livs, må vi anerkende, at den også eksisterer blandt ungdommen. Første skridt er at opgøre den, så studerende regnes med; det næste er at fordoble SU’en - og så skal boligerne være til at betale. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
18.02.20, 07:17
Dyr mad er en bekvem måde, man kan udvise sit kulturelle mereværd Læs mere