Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Lad glansbillederne krakelere … bare lidt

Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt.

Radiokanalen P3 har i længere tid kørt en kampagne med budskabet: Hvordan går det? De har fokus på stress blandt særligt unge. Det betød for mig, at jeg kom til at tænke på mine egne kampe med stress, som for nogle år siden udløste et angstanfald. Jeg skrev en opdatering på Facebook med indledningen; ”I lang tid følte jeg mig svag, hvis jeg sagde det. ”JEG havde fået et angstanfald.” 

Så væltede kommentarerne ind. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har fået så mange positive anerkendelser. Ingen politisk sag, personlig sejr eller lignende har kunnet måle sig de mange beskeder i kommentarfeltet. Beskeder som ikke kun handlede om hvor fantastisk det hele er, men om egne erfaringer og tabuet omkring stress, angst og følelsen af ikke at kunne slå til.

Kirsten skrev: "Vi er mange der som dig har oplevet angstanfald og første skridt på vejen til at lære at leve med det er at være åben om det". Nynne delte også sin egen oplevelse: ”Jeg har prøvet at være sygemeldt med stress. Og jeg kender bare følelsen af at tænke at det kan da ikke passe!”

Mange andre roste min åbenhed og ytrede ønsket om en samfund, hvor vi tør være ærlige om alt det vi ikke kan.

Tænk at mit angstanfald skulle være mit store Facebook-hit. Det er jo ikke ligefrem det man lærer på de diverse social medier kurser eller det vi opdrager hinanden til et vores velfærds-præstations-samfund.

Mange likes og kommentarer bekræftede selvfølgelig mig i, at jeg ikke var alene. Det gav opbakning, for hvem elsker ikke likes, men det betød mere. For I et samfund, hvor vi bygger glansbilleder op på de sociale medier, hvor alle fotoer kan tilrettes på telefonen, så vi ser tyndere og smukkere ud, og hvor vi hele tiden kan sammenligne os med hinanden. Så har vi brug for en modbevægelse. Vi har brug for at fortælle mere om vores nederlag og svære oplevelser.

Og hvorfor mener jeg, så at vi har det? Jo af den simple årsag, at vi blive mere hele mennesker af at stræbe efter noget muligt. Og det er ikke muligt for mennesker at gå gennem et helt liv uden nederlag og uden at begå fejl. Så lad os stoppe med at fortælle hinanden det ved at tie nederlagene ihjel.

Eftersom jeg er politiker, så følte jeg, at jeg havde ekstra overvejelser. For er en politiker, som har fået et angstanfald, en som folk tør stole på? Politikere spejles i et fastlåst stereotype af den ”store stærke leder”, som ikke tillader mange ”fejl”. Samtidig efterspørger folk politikere, som er menneskelige. Men menneskeligheden tages sjældent godt imod.

Og hvorfor så skrive et blogindlæg om det? For at få mere opmærksomhed? JA! For at få mere opmærksomhed på at alle vores nederlag og fejl er blevet gemt for langt væk i et sygeligt fokus på det ”perfekte”.

Så herfra: En klar opfordring til at lade glansbilledet krakelere lidt, bare lidt. Jeg skal nok fortsætte med at lade glansbilledet krakelerer, men jeg skal lige finde modet. For det er stadig svært. Derfor skal vi hjælpe hinanden til det.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Signe Munk (f.1990) er næstformand i SF og har en fortid som byrådsmedlem i Viborg. Hun er sygeplejerskestuderende og kaster sig gerne ind i debatten om det velfærdssamfund, hun selv skal arbejde i, og vi alle skal leve i. Signe kæmper for velfærdsstatens fodsoldater, og hun lægger gerne arm med både kulsorte liberalister og fantasterne på den yderste venstrefløj.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
21.01.18, 21:32
Sverige er på vej til et nyt stadie. Læs mere
Af Angela Brink
19.01.18, 20:27
I omtalerne i forbindelse med Synnøve Søes bortgang glemmes det, at hun var en virkelig verdensdame, der aldrig sagde et ondt ord – et kendetegn, man ikke just kan genfinde hos alle dem, der havde en holdning til hende. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.18, 19:01
Politikere er sjældent ideologer eller tænkere, og derfor finder idé- og værdidebatten som regel sted andre steder end på Christiansborg og Slotsholmen. Læs mere
Af Harun Demirtas
19.01.18, 14:25
Selvom sygeplejerskerne i årevis er blevet omrokeret, har en statsminister aldrig stået halvnervøst frem og meddelt dem og hele offentligheden om det. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
19.01.18, 10:09
Det er næppe en forudsætning for at løse rollen som økonomisk vagthund, at man er tilstede inde i Finansministeriet (eller at man kan gå dertil fra den nuværende adresse lige ved Amalienborg). Læs mere
Af Naser Khader
19.01.18, 08:09
Mainstream medierne kan simpelthen ikke komme sig over, at Trump blev valgt, og de er fast besluttede på, at han skal ned med nakken. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
18.01.18, 12:52
Hvis man ikke er villig til at sætte sin egen taburet og mandat på spil for befolkningens sikkerhed og tryghed, så er man ganske enkelt ikke værdig til at repræsentere borgerne. Læs mere
Af Jens Kindberg
17.01.18, 19:19
Giveren er privat, og modstanderen er kommunen, som ikke vil gøre det muligt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.01.18, 17:36
Mediernes behandling har været udsøgt ringe. Læs mere
Af Christel Schaldemose
17.01.18, 13:35
Europa-Kommissionens længede ventede plastikstrategi kommer med langsigtede mål, men med her-og-nu-handlinger på størrelse med mikroplastik. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her