Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Enhedslisten har stirret sig blind på Mærsk

Vil man gerne have forargelse på venstrefløjen, så skal man sige ”MÆRSK”, ”ERHVERVSLIV” og ”SKATTELETTELSER”. Men er det virkelig så simpelt, at når Mærsk er tilfreds med en aftale om Nordsøen, så er fællesskabet den store taber? Mit svar er nej.

Vil man gerne have forargelse på venstrefløjen, så skal man sige ”MÆRSK”, ”ERHVERVSLIV” og ”SKATTELETTELSER”. Det ved vi alle. Senest har Pelle Dragsted fra Enhedslisten vist lige præcis dette i hans kritik af forårets aftale om Nordsøolien og Mærsks salg til TOTAL. Men er det virkelig så simpelt, at når Mærsk er tilfreds med en aftale om Nordsøen, så er fællesskabet den store taber? Mit svar er nej.

I foråret indgik SF, S, R og regeringen en aftale med DUC-konsortiet (Mærsk, Shell og Chevron) om at genopbygge det danske olie og gasfelt ”Tyra” i Nordsøen. Ønsket fra begge sider var, at der fortsat skulle kunne udvindes olie og gas herfra. Derfor indgik partierne en aftale med DUC-konsortiet om, at DUC skulle genopbygge Tyra-feltet til gengæld for at få en skattefordel til netop disse investeringer. Skattefordelene bliver finansieret ved en gradvis afskaffelse af forskudsmomsordningen og lidt andet erhvervsstøtte, og de penge, som bruges af DUC, skal tilbagebetales til staten efter 2025 med 4,5 procent i rente, hvis olieprisen stiger som Finansministeriet i øvrigt forventer.

Alligevel lød der et ramaskrig fra Alternativet og Enhedslisten. ”Flertallet havde givet en blankocheck til Mærsk”. I går kom det så frem, at Mærsk frasælger sine aktiviteter med olie og gasudvinding. Og igen bankede Enhedslisten frem med budskabet: Mærsk har fået det hele, og fællesskabet har betalt prisen. Det er et enkelt budskab om en meget mere kompliceret virkelighed. Men verden er bare ikke så sort/hvid. Lad mig uddybe hvorfor.

Først det simple spørgsmål. Får vi slet ikke noget ud af, at Mærsk, Shell og Chevron hiver olie op ude i Thyra-feltet? Jo. De leverer store skatteindtægter, og en delvis lukning af Tyrafeltet ville betyde, at der over årene ville komme – skønnet -  26 milliarder kroner mindre til velfærd, kontanthjælp og grøn omstilling. Det betyder altså, at der skulle fjernes i gennemsnit en milliard om året frem til 2042 fra velfærdsbudgetterne. Desuden ligger der i Nordsøaftalen 100 millioner ekstra til en miljø og klimapulje.

Men hvorfor så ikke bare lukke Thyra-feltet af grønne årsager? Stoppe med at hive olie og gas op af undergrunden. Det er et relevant spørgsmål, som ofte bringes på banen hos den grønne og røde venstrefløj. Svaret kan man finde, hvis man kigger ud af vinduet. Folk kører stadig i benzinbiler, og en del hjem opvarmes stadig med naturgas eller oliefyr. Pointen er, at Danmark endnu ikke er et fossilfrit samfund, selvom det er målet. Derfor har vi på kort sigt stadig brug for sort energi. Og her er valget så, om vi vil hente den i Nordsøen med skatteindtægter og forsyningssikkerhed, eller om vi vil være afhængige af olie-sheiker i Saudi Arabien eller Vladimir Putin i Rusland?

Men det bliver en grønnere fremtid. Mærsk har uden tvivl haft en enorm indflydelse på dansk politik. Det økonomiske jerngreb, som Mærsk har kunnet tage om de danske politikere, har været betydeligt. Og man skal kun være en anelse konspiratorisk for at mene, at det havde betydning også for den fordelagtige aftale, som blev indgået i 2003. Aftalen betød, at DUC-konsortiet fik forlænget sin eneretsbevilling på eksempelvis Tyra-feltet til udvinding af olie og gas fra 2012 til 2042.

Nu hvor Mærsk sælger fra, kan vi udlede to ting. Deres magt er ikke bakket op af samme økonomiske power som tidligere. Og frasalget af olie og gasudvindingen lader til at være et udtryk for, at Mærsk har opdaget lugten i bageriet og dansk energipolitik. Nemlig at fremtiden er grøn. Det virker besynderligt, at venstrefløjen med sit had til Mærsk synes at mene, at det er særligt fantastisk, at netop de frem for TOTAL står for olieudvindingen? For mig er det hip som hap. Bare de overholder skattebetalinger og dansk lovgivning. Det er så rigtigt, at Mærsk nu tjener 47 milliarder kroner på salget til Total, men det er jo ikke ekstra penge, de pludselig har tjent. De har fået et beløb til gengæld for at opgive en fremadrettet indtjening. Det er med andre ord en handel.

Desværre navigerer mange på venstrefløjen efter en simpel politisk formel: Er Mærsk glade? Godt, så er vi sure. Det er ærgerligt, for sådan er virkeligheden jo ikke. Det er altså ikke sådan, at fordi nogle får noget, som de er glade for, så mister den anden part det tilsvarende. Forårets aftale om Tyra-feltet er et godt eksempel på det. DUC-konsortiet fik ansvaret og udgifterne med at opbygge Thyra-feltet til gengæld for midlertidige skattefordele. Og fællesskabet sikrede sig fortsat 26 milliarder i skatteindtægter. Betyder det så, at alt ved forårets nordsøaftale var fantastisk? Nej, selvfølgelig ikke. Men det skyldes, at hovedparten af aftalepartierne tilhører ”sort blok” i Folketinget. SF havde gerne set en såkaldt ”upside” model, hvor staten kunne få mere end de faktiske beløb lånt til DUC tilbage, men det lykkedes ikke. Det havde måske været nemmere at få igennem, hvis Enhedslisten var gået aktivt ind i forhandlingerne frem for bare at insistere på at være sure.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Signe Munk (f.1990) er næstformand i SF og har en fortid som byrådsmedlem i Viborg. Hun er sygeplejerskestuderende og kaster sig gerne ind i debatten om det velfærdssamfund, hun selv skal arbejde i, og vi alle skal leve i. Signe kæmper for velfærdsstatens fodsoldater, og hun lægger gerne arm med både kulsorte liberalister og fantasterne på den yderste venstrefløj.
Seneste blogs
Af Angela Brink
19.01.18, 20:27
I omtalerne i forbindelse med Synnøve Søes bortgang glemmes det, at hun var en virkelig verdensdame, der aldrig sagde et ondt ord – et kendetegn, man ikke just kan genfinde hos alle dem, der havde en holdning til hende. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.18, 19:01
Politikere er sjældent ideologer eller tænkere, og derfor finder idé- og værdidebatten som regel sted andre steder end på Christiansborg og Slotsholmen. Læs mere
Af Harun Demirtas
19.01.18, 14:25
Selvom sygeplejerskerne i årevis er blevet omrokeret, har en statsminister aldrig stået halvnervøst frem og meddelt dem og hele offentligheden om det. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
19.01.18, 10:09
Det er næppe en forudsætning for at løse rollen som økonomisk vagthund, at man er tilstede inde i Finansministeriet (eller at man kan gå dertil fra den nuværende adresse lige ved Amalienborg). Læs mere
Af Naser Khader
19.01.18, 08:09
Mainstream medierne kan simpelthen ikke komme sig over, at Trump blev valgt, og de er fast besluttede på, at han skal ned med nakken. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
18.01.18, 12:52
Hvis man ikke er villig til at sætte sin egen taburet og mandat på spil for befolkningens sikkerhed og tryghed, så er man ganske enkelt ikke værdig til at repræsentere borgerne. Læs mere
Af Jens Kindberg
17.01.18, 19:19
Giveren er privat, og modstanderen er kommunen, som ikke vil gøre det muligt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.01.18, 17:36
Mediernes behandling har været udsøgt ringe. Læs mere
Af Christel Schaldemose
17.01.18, 13:35
Europa-Kommissionens længede ventede plastikstrategi kommer med langsigtede mål, men med her-og-nu-handlinger på størrelse med mikroplastik. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.01.18, 12:15
København skal ikke leve af statslige arbejdspladser Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her