Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Evner forpligter - men ikke til at vælge universitetet

Mange sidder i dag og træffer beslutningen om, hvad der skal ske efter sommerferien. I morgen er det nemlig sidste frist for at søge optagelse på de danske videregående uddannelser. Nogle af jer har længe vist, hvad drømmen var – nogle er jer er måske stadig i tvivl. Mit bedste råd til jer er, at huske på et højt gennemsnit også kan bruges til andre uddannelser end universitetet.

Kære studenter

Jeg sad for nogle år tilbage i samme situation som jer. Med et høj gennemsnit fra gymnasiet og med forældre, der kun så universitetsvejen, som den rigtige for mig: ”Ellers vil dine evner være spildt” og ”evner forpligter”, sagde de.

Men et godt karakterbevis fortæller ikke, hvad du kan som menneske og det fortæller slet ikke, hvad der gør at du er glad, når du forlader din fremtidige arbejdsplads til fyraften.

Jeg endte med at læse på universitetet. I tre år.

Det var på trods af at jeg ellers gennem mit arbejde i hjemmeplejen godt vidste, at sygepleje måske var mere mig. Det spøgte, men det var jo ikke en universitetsuddannelse. Og evner forpligter. Desuden så alle omkring mig ud til at tage den ”rigtige” vej. I SF Ungdom læste de seje unge kvinder jura, statskundskab eller økonomi.

Så jeg startede på statskundskab i Aarhus. Det var fedt. Gode venner, veninder og fredagsbar. Men mig og lange teoretiske udredninger blev aldrig et godt match og efter et år på studiet, var jeg ikke i tvivl. Jeg havde valgt forkert. Sygeplejerskedrømmen var der stadig.

Lige før regeringen og socialdemokratiet byggede uddannelsesloftet, nåede jeg at komme ind på sygeplejestudiet. Og hold da op, hvor har jeg fundet min rette hylde! For evner forpligter, det gjorde mine også. Jeg har heldigvis en masse evner, der ikke kan læses ud af mit karakterbevis, helt ligesom alle jer.

Når jeg fortæller folk om mit skifte, møder jeg forundring. Jeg får reaktioner som; ”Nå, jamen der er jo også mange sygeplejersker som ledere! Og du har jo også en bachelor i statskundskab, så det skal nok gå” eller ”Nå – jeg har hørt at det er hårdt at være sygeplejersker – sejt og godt der er nogen som tør det” eller ”Nå, men gider du godt vaske gamle mænd og tørre røv?”.

Heldigvis er det ikke alle, der tænker sådan. Men det afslører en manglende anerkendelse af, at også de skarpe hjerner kræves i plejefagene. En manglende anerkendelse af, at det ikke giver mening for alle at stræbe efter en kandidatgrad.

Kære studenter. Den manglende anerkendelse skal I forsøge at se udover, når ansøgningernes sendes i morgen. 

Der sker heldigvis forandringer. Prestigen i velfærdsfagene er på vej op. Og ja, universitetet er sejt. Men det er fandeme også sejt at uddanne fremtidens generationer i folkeskolen, hjælpe syge og gamle eller bygge huse landet over, hvis du spørger mig.

Kære student. Mærk nu efter indeni, hvad det er du brænder for. Hvad der gør dig glad, hvad du synes er sjovt. For du har et langt arbejdsliv foran dig og det skal ikke bestemmes af et tal på et karakterbevis eller andres velmente holdninger til dine boglige evner.

Husk, der er en verden uden for universiteterne, som måske netop er det rette match for dig. For evner forpligter, men ikke til at vælge universitetet.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Signe Munk (f.1990) er næstformand i SF og har en fortid som byrådsmedlem i Viborg. Hun er sygeplejerskestuderende og kaster sig gerne ind i debatten om det velfærdssamfund, hun selv skal arbejde i, og vi alle skal leve i. Signe kæmper for velfærdsstatens fodsoldater, og hun lægger gerne arm med både kulsorte liberalister og fantasterne på den yderste venstrefløj.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
21.01.18, 21:32
Sverige er på vej til et nyt stadie. Læs mere
Af Angela Brink
19.01.18, 20:27
I omtalerne i forbindelse med Synnøve Søes bortgang glemmes det, at hun var en virkelig verdensdame, der aldrig sagde et ondt ord – et kendetegn, man ikke just kan genfinde hos alle dem, der havde en holdning til hende. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.18, 19:01
Politikere er sjældent ideologer eller tænkere, og derfor finder idé- og værdidebatten som regel sted andre steder end på Christiansborg og Slotsholmen. Læs mere
Af Harun Demirtas
19.01.18, 14:25
Selvom sygeplejerskerne i årevis er blevet omrokeret, har en statsminister aldrig stået halvnervøst frem og meddelt dem og hele offentligheden om det. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
19.01.18, 10:09
Det er næppe en forudsætning for at løse rollen som økonomisk vagthund, at man er tilstede inde i Finansministeriet (eller at man kan gå dertil fra den nuværende adresse lige ved Amalienborg). Læs mere
Af Naser Khader
19.01.18, 08:09
Mainstream medierne kan simpelthen ikke komme sig over, at Trump blev valgt, og de er fast besluttede på, at han skal ned med nakken. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
18.01.18, 12:52
Hvis man ikke er villig til at sætte sin egen taburet og mandat på spil for befolkningens sikkerhed og tryghed, så er man ganske enkelt ikke værdig til at repræsentere borgerne. Læs mere
Af Jens Kindberg
17.01.18, 19:19
Giveren er privat, og modstanderen er kommunen, som ikke vil gøre det muligt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.01.18, 17:36
Mediernes behandling har været udsøgt ringe. Læs mere
Af Christel Schaldemose
17.01.18, 13:35
Europa-Kommissionens længede ventede plastikstrategi kommer med langsigtede mål, men med her-og-nu-handlinger på størrelse med mikroplastik. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her