Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Har Løkke og Støjberg også en plan for 13-årige Yiming?

Mens Lars Løkke Rasmussen i dag fortæller om sin tredje økonomiske plan og fejrer den stramme udlændingepolitik, er en lille pige fortsat i klemme. 13-årige Yiming står fortsat til udvisning af Danmark, men hende har Lars Løkke Rasmussen eller Inger Støjberg tilsyneladende ikke en plan for.

Mens Lars Løkke Rasmussen i dag fortæller om sin tredje økonomiske plan, fejrer den stramme udlændingepolitik og folketinget gennemfører sin rituelle stammedans i den årlige afslutningsdebat i folketinget, går virkeligheden udenfor Christiansborg sin gang.

Lige nu er en lille pige i klemme. 13-årige Yiming står fortsat til udvisning af Danmark, men hende har Lars Løkke Rasmussen eller Inger Støjberg tilsyneladende ikke en plan for. 

Yiming Liu kom til Danmark i 2016 for at bo med sin mor og stedfar. Hun har lært dansk på syv måneder og får rosende ord med på vejen fra den lokale skole. På Hvinningdalskolen i Silkeborg kalder man Yiming for et skoleeksempel i integration. Desværre er Udlændingestyrelsen ikke enig. De mener, at det er barnets tarv at udvise den 13-årige til Kina til en far, som ikke ønsker at tage sig af hende.

Familien har anket sagen til udlændingenævnet for at klage over afgørelsen. Og efter folkeligt pres, underskriftindsamlinger og politiske opråb har Yiming fået lov til at blive i landet, mens hendes klagesag behandles. Men kan det virkelig passe, at den samlede danske presse skal på banen for at udlændingemyndigheder tager hensyn til barnets tarv? Jeg begriber det ikke.

Derfor har SF også spurgt Inger Støjberg til sagen, og særligt sætter vi fokus på, hvordan barnets tarv forstås og sikres i Udlændingestyrelsen. For barnets tarv skal sikres, uanset om sagen kommer op i medierne eller ej.

Den konkrete sag er absurd på mange måder. Udover at Yimings afslag på ophold er begrundet med, at det er hendes tarv ikke at bo i Danmark med sin mor, så påstår Udlændingestyrelsen i sin afgørelse direkte forkerte ting, som at Yiming ikke taler dansk, samt at Yiming ikke har potentiale til at blive integreret, på trods af at hun er godt med skolen og deltager i alle sociale aktiviteter i sin klasse.

Og mange er heldigvis enige med mig i, at det er helt urimeligt. Det samlede byråd i Silkeborg Kommune, hvor Yiming bor med sin mor og stedfar, forstår heller ikke afgørelsen om udvisning. Der er indsamlet over 4000 underskrifter mod udvisningen. Og alle, som kender familien, står uforstående overfor en udlændingepolitik, der så åbenlyst modarbejder en lille pige, som vil og kan integreres.

Jeg forstår udmærket, at Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg skal have styr på de store linjer i dansk politik. Men hvad med de små mennesker, som politikken rammer?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Signe Munk (f.1990) er næstformand i SF og har en fortid som byrådsmedlem i Viborg. Hun er sygeplejerskestuderende og kaster sig gerne ind i debatten om det velfærdssamfund, hun selv skal arbejde i, og vi alle skal leve i. Signe kæmper for velfærdsstatens fodsoldater, og hun lægger gerne arm med både kulsorte liberalister og fantasterne på den yderste venstrefløj.
Seneste blogs
Af Josephine Fock
16.01.18, 07:29
Den skærpede tiggerlov bør afskaffes, fordi den er et klassisk eksempel på en lovændring, der skulle få regeringen til at fremstå hurtig og handlekraftig, men ender med at være sjusket og straffe uskyldige mennesker. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.01.18, 11:28
Kære skoler, gymnasier, kirker og andre som besøger, samarbejder med eller som promoverer det iranske præstestyres moske, I skal vide at over tyve unge mennesker for nyligt har mistet livet i Iran, alene fordi de gik på gaden og ytrede sig imod netop samme præstestyre. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.01.18, 20:50
Vi kommer ikke uden om det, så hvorfor ikke begynde med det samme? Læs mere
Af Mikael Jalving
13.01.18, 18:53
Da Berlinmuren væltede og Sovjetunionen sank i grus, blev den revolutionære venstrefløj frisat snarere end besejret. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
13.01.18, 13:23
De borgerlige partier på Christiansborg har desværre opgivet den borgerlige værdikamp, og opgaven ligger nu alene hos Nye Borgerlige. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.01.18, 23:25
Det er ikke værdigt at se kvinder behandle mænd som uartige og uintelligente børn, og det er ikke værdigt at se mænd dukke nakken og lade sig jagte rundt i manegen. Læs mere
Af Naser Khader
12.01.18, 09:54
Jeg ved ikke, om Poul Madsen, Özlem Cekic og andre, der mener, vi selv er ude om det, har gjort sig tanker om, hvordan det ville være at skulle forsikre sine børn, når man går ud af døren, at man nok skal komme hjem igen - fordi de frygter, at dem, der hader deres far, lykkes med at udføre de trusler, de fremsætter? Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
11.01.18, 12:33
Ved dåb bliver der pjasket lidt vand i hovedet på barnet, ved omskæring bliver forhuden skåret af. Forskellen er enorm. Læs mere
Af Signe Munk
10.01.18, 15:27
Det er dybt uansvarligt, at Özlem Cekic i en ny bog til skoleelever skøjter henover debatten om omskæring af drenge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
09.01.18, 22:01
Chefredaktøren blåstempler ikke trusler mod Inger Støjberg, men han relativerer dem, og det er den direkte vej til helvede. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her