<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det er dybt uansvarligt, at vi lader drikkevandet blive forurenet

Vi tager vores drikkevand som en selvfølgelighed. Det skal vi ikke – men derimod skride ind, så forureningen af det bliver stoppet.

Selvom det nok er lidt tid siden, at de fleste har været ude at rejse, så kan man nok godt genkalde bismagen af klor i drikkevandet, når man rejser ude i verden. Eller når man forsigtigt spørger på hotellet, om man nu også kan drikke vandet fra hanen uden at få maveonde. Den situation minder altid mig om, hvor taknemmelig jeg er for det danske drikkevand.

Til hverdag opleves det som en selvfølgelighed, men vi er desværre ved at sætte vores unikke drikkevand over styr med brug af sprøjtegift i både landbruget, i kommunerne og hjemme hos haveejerne. Det er en fælles opgave at få smidt sprøjtegiften på pension, som også kræver politiske handling.

Det er helt særligt, at vi danskere kan nyde godt af drikkevand, som har behøvet minimal rensning og er helt naturligt. Det er en helt unik ressource, som mange andre lande i verden kun drømmer om. Men brugen af sprøjtegift truer vores rene drikkevand.

Vi glemmer at passe på de gaver, vi har fået fra naturen. Vi forurener naturen uden ordentlig forståelse for konsekvenserne, og det skal stoppe.

I virkeligheden vil de fleste ansvarlige politikere, borgere og landmænd jo gerne passe på grundvandet, men der sker desværre ikke nok handling.

I disse år håber jeg, at det går op for de fleste, at naturen har set grænsen for, hvor meget vi kan udpine den med forurening af sprøjtegifte, næringsstoffer og plast. Bare for at nævne nogle få årsager til voksende miljøproblemer i Danmark.

Derfor er det også på tide at tage et valg om, hvorvidt vi vil passe på vores naturlige ressourcer, eller om vi vil fortsætte den stigende forurening. Det valg handler om meget mere handling og mindre snak. For i virkeligheden vil de fleste ansvarlige politikere, borgere og landmænd jo gerne passe på grundvandet, men der er desværre ikke nok handling.

Netop i denne uge er der kommet en stor ny rapport om udvaskningen af sprøjtegifte til grundvandet, der igen viser fund af rester fra et omstridt svampemiddel i grundvandet. Det er ikke nyt, at det pågældende svampemiddel kan være både hormonforstyrrende og potentielt kræftfremkaldende, samt at det udvaskes til grundvandet i højere grad, end det er tilladt. Faktisk indeholder halvdelen af det grundvand, vi undersøger, sprøjtemiddelrester.

Det er en alvorlig trussel mod vores unikke drikkevandsforsyning i Danmark. Alligevel er der ikke taget vidtgående værktøjer i brug for at stoppe det.

Rent grundvand er en fælles opgave og et fælles gode. Derfor skal der politiske beslutninger til, hvis konsekvensen ikke skal blive, at Danmark må rense grundvandet, inden det kan blive til drikkevand, med det til følge, at drikkevandspriserne vil stige og det samme med brugen af kemi. Det er ikke ønskværdigt. Lad os i stedet forebygge og have respekt for den gave, vi har fået fra naturen.

Derfor er det brug for, at vi forbyder sprøjtegifte på områder, hvor grundvand til drikkevand dannes. Her bør man fremover enten kun dyrke jorden økologisk eller give plads til skov og natur. Desuden skal kemi anvendes markant mindre. Det kræver, at almindelige borgere forbydes at sprøjte haven med Roundup og andre sprøjtegifte, og at landbruget i langt højere grad kun bruger sprøjtegifte som sidste udvej i dyrkningen af deres marker.

Vi har en helt unik gave her i Danmark, så lad os nu passe på den.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Signe Munk (f.1990) er folketingsmedlem for SF, valgt i Vestjyllands storkreds, og har en fortid som byrådsmedlem i Viborg. Hun er sygeplejerskestuderende (orlov) og kaster sig gerne ind i debatten om det velfærdssamfund, hun selv skal arbejde i, og vi alle skal leve i. Signe Munk kæmper for velfærdsstatens fodsoldater, og hun lægger gerne arm med både kulsorte liberalister og fantasterne på den yderste venstrefløj. Privat bor hun på Fur.
Seneste blogs
Af Utku H. Güzel
15.01.21, 18:16
Hvad skal vi andre stille op, når vi mener, at store grupper af mennesker ikke er til at tale med eller har nogle absurde holdninger? Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
15.01.21, 16:34
Som ufortrødent arbejder videre trods corona. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.01.21, 07:00
Den tiltalte er uskyldig, indtil andet er bevist, og har krav på en fair rettergang. Også Inger Støjberg. Læs mere
Af Signe Munk
14.01.21, 15:00
Vi tager vores drikkevand som en selvfølgelighed. Det skal vi ikke – men derimod skride ind, så forureningen af det bliver stoppet. Læs mere
Af Rune Lund
14.01.21, 13:10
Det handler om, at loven gælder for alle Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.01.21, 11:05
Bliver alle vi ældre, der har levet en eremittilværelse for at undgå smitte, nu udsat, når vi vaccineres i store centre. Jeg spørger ministeren, om han føler sig sikker på, at forholdene er i orden. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.01.21, 15:35
Det er artige sager, hvad tilhængerne af masseindvandring har kaldt os andre. Læs mere
Af Henrik Højlund
13.01.21, 15:16
Coronaepidemien forstærker øjensynlig argumentationen mod Guds eksistens. Men det ser ikke bedre ud uden Gud. Læs mere
Af Søren Gade
13.01.21, 10:48
Det glæder mig, at det i går kom frem, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mener, at Højesterets afgørelse om at udvise bandelederen Shuaib Khan var helt på sin plads. Læs mere