<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Bliver du også forvirret af Kærgården-pakker, biodiesel og klimasvin?

Ikke alt er lige pålideligt, når virksomheder prøver at markedsføre sig som grønne og klimavenlige.

Vi bliver mere og mere bevidste om at bruge pengepungen til at fremme den grønne omstilling. Det er selvfølgelig godt. Men desværre kræver det snart en ph.d. i avanceret reklamesprog at gennemskue, hvad der reelt gemmer sig bag den grønne markedsføring af produkter. Det bliver nemlig en kæmpe konkurrencefordel, hvis virksomheder kan markedsføre deres produkter som noget, der gavner klimaet, miljøet eller naturen. Desværre følger virkeligheden ikke altid de flotte ord. Derfor skal der holdes mere øje med reklamer med grønne budskaber.

Emballagen på Kærgården er blevet »100% genanvendelig«, der er kommet plantedrik på hylderne med et budskab på kartonen om «en grønnere verden», og overalt i supermarkedet kan vi finde det gamle røde økologimærke. Bare for at illustrere virvaret af budskaber i vores supermarkeder. Mange af dem kan være helt reelle og gode grønne skridt mod mere bæredygtighed. Men desværre er ikke alt lige pålideligt.

Når reklamerne bliver strammet for meget, fører det til ”greenwashing”, som kan oversættes til grønvaskning. Man sælger simpelthen grønne løgne og vildledninger. Det duer ikke. Danskerne skal ikke tages ved næsen, når de gerne vil handle klimavenligt. Derfor skal der være stramme krav til markedsføring af grønne produkter.

I USA og Canada blev over 5000 grønne produkter undersøgt i 2010, og her viste det sig, at der var tegn på grønvaskning i præsentationen af varerne i 95 pct. af tilfældene. I takt med at klima og naturkrisen er forværret, og bevidstheden er større, tror jeg ikke, problemerne hverken i Danmark eller andre steder er blevet mindre.

Netop for nyligt er både OK Benzin og Danish Crown blevet presset til retræte på deres grønne markedsføring af henholdsvis diesel og svin. Det skete på baggrund af henvendelser fra pressen og klimaaktivister, som satte spørgsmåltegn ved, om den grønne markedsføring nu også holdt vand, når OK solgte klimadiesel, og når Danish Crown producerede klimasvin. Svaret var, at det ikke helt holdt vand. Så langt, så godt, men forbrugerombudsmanden og DR’s Detektor kan jo ikke gå ind i alle sager, og derfor er der brug for at se på, hvordan reglerne for markedsføring og grønne løfter kan strammes op.

Jeg er egentlig glad for, at så mange danske virksomheder gerne vil tage del i den grønne omstilling. Det er nødvendigt, at vi alle rykker, men samtidig er det også tydeligt, at grøn markedsføring af produkter også er vejen til at gøre dem attraktive og sælge mere. Samtidig er det også åbenlyst, at det er svært at koge kompliceret fakta om miljø og klimaaftryk ned til et slogan. Men ikke desto mindre er opgaven vigtig.

Jeg kender så mange, der gerne vil handle klimarigtigt. Som gerne vil købe grønt. Men mange er forvirrede over, hvornår de gør det rigtige. Den forvirring bliver ikke mindre af, at de grønne budskaber er blevet flere, og at nogle firmaer endda udvikler deres egne mærkningsordninger, som ikke nødvendigvis er kontrolleret af andre.

Det handler om at beskytte danskerne mod at blive taget ved næsen, når de er ude at handle. Vi kan og skal ikke forvente, at folk har tid til at faktatjekke, om emballagen nu virkelig er genanvendelig, eller hvad klimaaftrykket på biobrændstof er. Danskerne skal ikke vildledes, men vejledes, når de prøver at tage fornuftige grønne valg.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Signe Munk (f.1990) er folketingsmedlem for SF, valgt i Vestjyllands storkreds, og har en fortid som byrådsmedlem i Viborg. Hun er sygeplejerskestuderende (orlov) og kaster sig gerne ind i debatten om det velfærdssamfund, hun selv skal arbejde i, og vi alle skal leve i. Signe Munk kæmper for velfærdsstatens fodsoldater, og hun lægger gerne arm med både kulsorte liberalister og fantasterne på den yderste venstrefløj. Privat bor hun på Fur.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
26.10.20, 11:58
Man mister troen på, at der er styr på det. Og det forværrer krisen. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
26.10.20, 04:51
Danskerne er ikke vant til de store udsving i deres levevis. Derfor har coronaen været en rutsjebanetur – også for mig, der bor i USA Læs mere
Af Mikael Jalving
24.10.20, 18:00
Der er mere og mere hykleri over bevægelsen. Tag nu ham der Frank Jensen. Hvorfor blev han nu for meget – efter 30 år? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.10.20, 16:54
Og indtil coronaen ramte, var vækstraterne samtidig høje. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
23.10.20, 15:58
Hviderussernes frihedskamp bør være en folkesag Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
23.10.20, 12:00
Den mistænkeliggørelse af troende mennesker, som Mette Frederiksens nye "kirkepoliti" er udtryk for, er ubehagelig og fremkalder for den historiekyndige meget grimme billeder. Læs mere
Af Nauja Lynge
22.10.20, 20:41
Peger danske forskeres undersøgelse på, at brug af mundbind ikke har den store virkning? Er det derfor, de ikke kan få undersøgelsen ud?   Læs mere
Af Utku H. Güzel
22.10.20, 18:10
Det at være et menneske er i dag blevet nedligeret til kun at handle om at arbejde og opnå individuel succes og hele tiden forbruge uden at tænke på andre mennesker, klimaet eller andre dyrearter. Læs mere
Af Søren Gade
22.10.20, 13:30
Hvis vores velfærdssamfund skal bestå, skal vi stoppe med at se blindt til, når EU-borgere uhæmmet tager for sig af retterne. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.10.20, 13:50
Hvis han har, er både målinger og medier til grin. Læs mere