Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det er ikke sidste gang, vi er ved at drukne

Vi er for dårligt forberedte på det, der har ramt os lige nu – og som vil ramme os oftere. Vi skal have en samlet plan for, hvad vi gør ved de klimaforandringer, der truer med at drukne os.

Lige nu er det meste af Jylland ved at forsvinde under vandet. For os, der bor på de oversvømmede egne, så er klimaforandringerne praktisk talt endt i vores baghaver og kældre. Alt den regn. Alt den storm. Det er ikke normalt. Vi står med vejrhændelser, der kun burde ske en gang hvert tyvende år. Eller med 50 års mellemrum. Men hyppigheden stiger meget mere.

Vi er ved at svømme væk i klimaforandringer, men Danmark er slet ikke klar til at håndtere det. Det betyder, at det er enkelte danskere, som ender med fødderne i vand og en regning i hånden. Det, vi oplever lige nu, kommer helt sikkert til at ske igen, så lad os nu få taget bedre fat på klimatilpasningen.

Der er vand, vand og vand alle vegne. Hjemme hvor jeg bor på Fur, står Limfjordens vand så højt, at stranden er forsvundet. Ude omkring får regnen marker og veje til svømme over. Storåen og Gudenåen går over deres bredder, så de næsten er blevet til floder. Samtidig stiger grundvandet, så det presser på kældrene og mætter græsplænerne med vand.

Vi ser og mærker klimaforandringerne. Derfor må vi også ruste Danmark meget bedre. Der er simpelthen ikke lavet nok klimatilpasning i Danmark, og der mangler en samlet plan. Ligesom der skal laves en klimahandleplan for at bringe vores udledninger af drivhusgasser ned, skal vi også have en samlet plan for klimatilpasning. Der skal handling og planlægning til nu. Både fra kommuner, regioner og Folketinget.

Der er brug for en samlet, langsigtet og koordineret tilgang til klimatilpasning, som både drejer sig om kysterne, som havet gnaver sig ind på, om oversvømmelser fra åer og vandløb, stigende grundvand og skybrud. I dag er der forskellige lovgivninger, som vedrører vand, men som ikke nødvendigvis er sammentænkt, for eksempel vandløbsloven, kystbeskyttelsesloven og planloven. Til gengæld er der intet regelgrundlag for stigende grundvand, som rammer folks kældre. Vi skal have en virkningsfuld og sammentænkt lovgivning for klimatilpasning. Vand er vand, og det skal håndteres.

I dag er ”X års begivenheder” baseret på fortidens hændelser. Men det holder næppe stik. I Holstebro er 20-30 års hændelser blevet til noget, der nu sker hvert fjerde til femte år. Vi må opdatere det nationale klimascenarie, som borgere og kommuner kan lægge til grund for klimatilpasningsprojekter. Det kan være, at klimatilpasningen tilrettelægges på baggrund af værst tænkelige senarie for klimaforandringerne. Vi skal være på den sikre side.

Der mangler en fælles prioritering af vores kystsikring. Lige nu er den ufuldstændig og mangler sammenhæng. Der bør laves en ærlig prioritering af, hvilke kystsikringsprojekter som bør igangsættes og i hvilken rækkefølge. Det indebærer både en prioritering af, hvilke områder som skal gives fri til naturens kræfter, hvor vi skal droppe at kæmpe mod vandmasserne, og hvilke truede områder der skal klimasikres som en national prioritet.

Når man skal sikre sit hjem mod vandet, så vil det i udgangspunktet være husejernes og jordejerens ansvar. Men samfundet bør også tage del i ansvaret for nationalt prioriterede klimasikringsprojekter, eller når der reelt er behov for at fjerne boliger i områder, hvor vandmasserne har taget over. Det kan være i en model, hvor der både sker bidrag fra staten og borgere. Samtidig skal vandselskaberne have muligheder for at finansiere projekter, hvor regnvandet ledes væk også oven på jorden. Og det skal undersøges, om dele af klimatilpasningen i kommunerne skal fritages for anlægsloftet – f.eks. udtag af jord og klimatilpasningstiltag generelt.

Der er brug for en samlet plan for klimatilpasning. Næste gang vil ikke være sidste gang, at vandet trænger sig på, men det kan være første gang, vi er bedre forberedt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Signe Munk (f.1990) er folketingsmedlem for SF, valgt i Vestjyllands storkreds, og har en fortid som byrådsmedlem i Viborg. Hun er sygeplejerskestuderende (orlov) og kaster sig gerne ind i debatten om det velfærdssamfund, hun selv skal arbejde i, og vi alle skal leve i. Signe Munk kæmper for velfærdsstatens fodsoldater, og hun lægger gerne arm med både kulsorte liberalister og fantasterne på den yderste venstrefløj. Privat bor hun på Fur.
Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
07.04.20, 10:22
Jeg er dødtræt af de partier, som mener, kunstnerne skal have bedre vilkår end alle andre. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
07.04.20, 07:57
Det er godt for folkesundheden, at statsministeren har fokus på hygiejnen. Men utroligt, at det skal være nødvendigt at lære os at være renlige. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
06.04.20, 23:30
Markedsøkonomien er – med alle sine mangler – den eneste form for økonomi, der kan bringe velstand og derfor også mere fred og fordragelighed. Læs mere
Af Nauja Lynge
06.04.20, 22:22
Men vi må gerne stille spørgsmål ved, om alle grupper i samfundet er tænkt ind i genåbningsstrategien. Selvfølgelig må vi det i et demokrati. Grønlændere i Danmark er ikke tænkt ind. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
06.04.20, 12:54
Partiet ønsker statsstøtte til aktionærer. Og viser dermed sit sande ansigt - og hvem, de mener, der skal slippe for at være med til at betale for krisen. Læs mere
Af Isabella Arendt
06.04.20, 10:35
KD vil gøre op med den helt grundlæggende fejl i systemet, at alle arbejdsløse bliver betragtet som lønmodtagere og dermed afhængige af, at andre giver dem et job. Vi har brug for et system, hvor man først og fremmest ses som et ansvarligt menneske, der selv kan skabe sin indtægt. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
06.04.20, 02:00
Klimakrisen er den absolut største og mest katastrofale udfordring, som menneskeheden nogensinde har stået over for. Men efter coronaen ved vi nu, at vi kan løse den. Det kræver blot, at vi vil. Læs mere
Af Nauja Lynge
05.04.20, 20:29
Kriser har sine ofre - og vi er ikke forpligtet til at holde hånden under dem, der alligevel ikke ville klare sig. Eller rigmændene. Læs mere
Af Nauja Lynge
05.04.20, 18:44
Lad os vinke til dem, i stedet for at gå en stor bue udenom: Corona rammer alle, men særligt udfordrende er det at være udsat og uforstående overfor forandringer langt væk hjemmefra. Læs mere