Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvor bliver den klimaafgift på flyrejser af?

Politikerne skylder danskerne at komme med konkrete forslag til, hvor pengene til at begrænse CO2-udledningen skal komme fra. Det er oplagt, at flyrejserne er med til at give penge til omstillingen.

Vinterferien betyder for mange, at de skal ud at rejse. Samtidig er de fleste blevet opmærksomme på, at flyrejser har en stor CO2-udledning, og at det ikke stemmer godt overens med klimakrise. Et flertal af danskerne vil nu have en klimaafgift på flyrejser, som kan give penge til at bekæmpe CO2-udledningerne. Men i Folketinget tøver regeringen, mens de fastholder Danmark som CO2-skattely for flyrejser. Det giver jo ingen mening. ​​

Lige nu er spørgsmålet om en klimavenlig rejseform den enkeltes svære opgave med underbeskattede flyrejser og en undergravet togtrafik. Flyrejser er fritaget for moms og energiafgifter, så rejsen bliver holdt kunstigt billig i forhold til tog, bil og bus, som allerede er pålagt betydelige afgifter. Og samtidig er togene nedslidte og nattoget afskaffet i Danmark. ​​

Det er intet under, at danskerne i en årrække er begyndt er flyve mere. Selvom nogle nu vælger flyrejsen fra i klimaets navn, og der er sket en eksplosiv stigning i antallet af danskere, som vælger ferieturen med interrail, så er rejserevolutionen stadig langt borte.

Lad os først og fremmest blive enige om, at almindelige danskere skal have mulighed for at tage på ferie – og det skal ikke være få, der ender med at bære manges byrde ved at boykotte flyrejser. Indfører vi en klimaafgift på flyrejser, vil det for det første betyde, at der gives en mere retfærdig pris for CO2-belastningen fra flytransporten, og for det andet vil pengene kunne bruges til at gøre togturen billigere, fremme nye klimavenlige brændstoffer og meget andet. Så tager vi som fællesskab ansvar for klimaet.​​

I dag ved vi, at det særligt er de rigeste, som flyver mest. Det er jo grundlæggende ikke raketvidenskab, at dem med store lønninger også kan rejse mere. Det betyder altså, at det ikke er social- og sundhedsassistenten, som må betale mest – regningen ender hovedsageligt ved direktøren. Samtidig kan vi øge den grønne check, som gives tilbage til de danskere, der tjener mindst, når vi indfører grønne afgifter.

Målet er klart, at vi skal flyve mindre og særligt på de kortere ture, hvor det er muligt at vælge en mere klimavenlig transportform. I dag kan man ofte det, når det gælder rejser i Danmark. Så her er det oplagt at gøre togturen billigere ved at bruge pengene fra en klimaafgift på flyrejser. Men vi må også erkende, at togdriften trænger til en opstramning. Hurtigere elektriske tog og nattog ud i verden er simpelthen nødvendigt. ​​

Et argument mod en klimaafgift på flyrejser er ofte, at folk blot vil købe flyafgange i udlandet, og at afgifter på flyrejser vil betyde, at arbejdspladser er nødsaget til at rykke ud af landet. Men begge vores nabolande har allerede afgifter på flyrejser. Danmark er faktisk det eneste land i Nordeuropa, som slet ikke har en klimaafgift på flyrejser. Det vil sige, at Danmark er et CO2-skattely, som er med til at undergrave vores nabolandes forsøg at fremme andre transportmidler end fly. En anden indvending er, at fly blot skal flyve på nye grønne brændstoffer, som elektrofuels eller lignende. Men indtil det er virkelighed, så kan en klimaafgift på fly og investeringer i demonstration bidrage til, at det udvikles mere.

Målet om at begrænse CO2-udledningen med 70 pct. bliver ikke gratis at nå. Pengene skal findes. Politikerne skylder danskerne at komme med konkrete forslag til, hvor de skal komme fra, og her er det oplagt, at flyrejserne er med til at give penge til omstillingen.

De fleste danskere vil gerne have klimaafgift på flyrejser

Selv om en klimaafgift på flyrejser ikke med sikkerhed kan siges at ændre danskernes rejsevaner, så kan afgifterne i sig selv være en økonomisk håndsrækning til den grønne omstilling – og de er nødvendige.

Det er ikke bare os hver især, som skal tænke klimaet ind, når vi planlægger den næste ferie. Der skal politisk hjælp til. Der skal laves en klimaafgift på flyrejser.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Signe Munk (f.1990) er folketingsmedlem for SF, valgt i Vestjyllands storkreds, og har en fortid som byrådsmedlem i Viborg. Hun er sygeplejerskestuderende (orlov) og kaster sig gerne ind i debatten om det velfærdssamfund, hun selv skal arbejde i, og vi alle skal leve i. Signe Munk kæmper for velfærdsstatens fodsoldater, og hun lægger gerne arm med både kulsorte liberalister og fantasterne på den yderste venstrefløj. Privat bor hun på Fur.
Seneste blogs
Af Jan E. Jørgensen
26.02.20, 16:00
Socialdemokraternes opgør med arbejdskraftens fri bevægelighed er tom snak - heldigvis. Selv om masser af socialdemokrater bedyrer, at der skal ske noget, så bliver det ved ordene. Læs mere
Af Isabella Arendt
26.02.20, 11:28
Hvis vi vil bevare magt og ansvar i kommunerne. Hvis kommunalvalget i 2021 skal give mening, så skal borgernes stemme også gøre en forskel. Det gør den kun, hvis der er reel frihed til, at kommunerne kan styre, som de vil. Læs mere
Af Peter Kofod
26.02.20, 10:16
Udenlandske studerendes SU-gæld fortsætter med at stige, mens regeringen intet gør af frygt for EU. Læs mere
Af Annika Smith
25.02.20, 16:26
Vi må tage et opgør med konkurrencestaten og give de unge mere ro på Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
25.02.20, 15:59
Håndtrykket sætter to streger under om man vil Danmark Læs mere
Af Gitte Seeberg
25.02.20, 13:53
Kvinder og mænd får forskellig løn. Mon det er, fordi kvinderne gør det dårligere i jobbet? At jobbet har fået en lavere værdi? Eller er det, fordi kvinderne er dårligere til at forhandle løn? Eller er der en anden grund, jeg ikke kender? Læs mere
Af Nauja Lynge
25.02.20, 11:25
Danmark eksamineres af FN's komite for afskaffelse af alle former for racediskrimination, men man kan ikke afskaffe racediskrimination ved at lukke øjnene for politisk betændte områder. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.02.20, 18:13
Tal fra den nye tænketank Unitos viser tydeligt, at det er på høje tid at sende de personer, som har kvitteret for let adgang til Danmark med kriminalitet og klanmentalitet, væk herfra. Læs mere
Af Jens Kindberg
24.02.20, 13:38
Er danske politikere virkelig så langt fra almindelige borgere, som den tidligere statsminister afslører i et indlæg på Facebook, hvor han brokker sig over p-forholdene i København. Læs mere
Af Utku H. Güzel
23.02.20, 14:43
Selvom det står klart, at krigen i Syrien er skabt af udefrakommende grunde, og at de vestlige lande har en meget stor finger med i spillet, så prøver man fortsat at skabe en anden historie. Det er til at brække sig over. Læs mere