Vi skal tænke klimaet ind i alle dele af samfundet for at kunne lave den grønne omstilling. Men de gode tiltag og ideer kommer ikke af sig selv. Det er derfor helt oplagt at sætte klima på pensummet i uddannelserne fra folkeskole til færdiguddannet.
I stedet for at nogle få er eksperter, så skal vi fremover alle sammen have mere viden om klimaet. Igennem vores vej i uddannelsessystemet skal vi opbygge viden om, hvordan vi skal forstå klimaforandringerne, og hvad vi kan gøre for sikre den grønne omstilling med vores fag og uddannelse.
Ligesom det er svært at forestille sig, at man ikke berører økonomi på den ene eller andet måde i forhold til ens fag, når man uddanner sig. Så skal man heller ikke komme uden om at forholde sig til klimaet.
Der skal være klimaundervisning på læreruddannelsen, så fremtidens folkeskoleelever kan få en grundlæggende viden om klimaforandringer. Der skal være undervisning i byggematerialers klimaaftryk i byggefagsuddannelserne, og antropologerne skal forholde sig til menneskers reaktioner på klimaforandringer.
Nu er det ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt klimaforandringer er et faktum, men om, hvad vi kan gøre for at begrænse konsekvenserne. Det kan derfor ikke gå hurtigt nok med at få klimaet ind på uddannelserne. Vi skal ruste de studerende til en fremtid, hvor klimadagsordenen vil fylde endnu mere end i dag, og hvor spørgsmålet ikke er, om vi skal gøre noget, men hvordan.
Det er vigtigt at sætte klima på skoleskemaet, fordi viden giver handlekraft og forståelse for en klimadebat, som til tider kan være svært gennemskuelig og nedslående. Så ved at få rykket klimadebatten ind i klasseværelserne kan det give unge og studerende et fagligt og oplyst grundlag at diskutere og handle ud fra.
Flere steder i Danmark rykker uddannelsesinstitutionerne allerede, men generelt sker der for lidt, og det er for ukoordineret.
I Sønderborg Kommune har alle folkeskoler klima på skoleskemaet. De erfaringer skal vi lære af. Det er nemlig helt oplagt, at vi får taget fat i folkeskolen, og derfor bør vi både se på, hvordan klima kan blive en del af de forskellige fag, og om der skal oprettes et selvstændigt fag. For eksempel kunne der være fokus på en klimavenlig kost med flere grøntsager i hjemmekundskab, eller vi kan oprette et timeløst fag om klima – ligesom det er i dag med seksualundervisning og færdselslære.
Lemvig Gymnasium vil fra 2020 uddanne de allerførste klimastudenter. Det vil sige, at de studerende fra næste sommer vil kunne melde sig ind på en naturvidenskabelig retning, hvor deres studentereksamen har fokus på klimaudfordringer og klimaanalyse. Idéen er, at retningen skal hjælpe de unge med at kunne navigere i klimadebatten og finde videre vej i de naturvidenskabelige uddannelser.
Andre efterspørger bæredygtighed og klima i deres uddannelse. For eksempel var en gruppe landbrugsstuderende i år ude at efterspørge mere fokus på klimavenlig og bæredygtig landbrugsdrift. Det er jo oplagt, når vi ønsker, at landbruget skal reducere deres udledninger af drivhusgasser, så skal de studerende også uddannes i at anvende landbrugsmaskiner, holde husdyr eller dyrke afgrøder på en klimavenlig måde.
Der er selvsagt enkelte videregående uddannelser, hvor det ikke giver mening at få klimavidenskaben presset ind. Men når vi i dag har uddannelser, som er helt afgørende i den grønne omstilling, hvor de studerende ikke generelt bliver rustet til en grøn fremtid, så er der stor plads til forbedring. Der skal sættes et arbejde i gang, som finkæmmer vores uddannelser i klimaets tjeneste. Det vil styrke de studerendes viden og give samfundet flere løsninger på klimakrisen.
