Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Den gode nyhed er, at det, der gør os mest glade, ikke belaster klimaet

Jeg tror, der er masser af plads til gode liv og lykke i et bæredygtigt samfund.

Det er ikke ligefrem opløftende at læse Jyllands-Postens klimareportager fra Tuvalu, Namibia og Delhi. Det viser en verden under hastig klimaforandring. Derfor er det også helt klart, at vi må omstille vores samfund.

Debatten handler ofte om, hvad vi skal gøre mindre af, og det kan være ret trist at høre på, hvordan vi skal spise mindre kød, flyve mindre og lade bilen stå. Det lyder jo ikke særlig sjovt. Alligevel tror jeg, der er masser af plads til gode liv og lykke i et bæredygtigt samfund. Det er nemlig så heldigt, at de ting, der gør os allermest lykkelige, også er ret klimavenlige.

Danskerne ligger alt for højt, når det gælder CO2-udledning. Opgørelser viser, at en gennemsnitsdansker har et CO2-aftryk på 17 tons. Det er blandt andet vores forbrug af varer, transport og energi, der er højt. Tallet er selvfølgelig ret usikkert, men set i forhold til, at klimapanelet i FN siger, at udledningen per borger i verden skal ligge på 2-3 tons i 2050 for at holde temperaturstigningerne under 2 grader, så er det helt sikkert, at vi har noget at indhente.

Det er selvfølgelig ikke sådan, at en grøn omstilling af vores samfund kun er forbundet med liv og glade dage. Det er svært, trælst og udfordrende at ændre vaner.

Lige nu har vi desværre et politisk flertal i Danmark, som ikke præsenterer en vej ud af vores klimabelastende overflodssamfund, hvor flere og flere bokser med dårligt psykisk helbred. Det er ærgerligt, fordi den grønne omstilling af samfundet er dybt afhængig af nye politiske tiltag.

Svenske forskere undersøgte for en del år siden sammenhængen mellem, hvor meget lykkefølelse folk oplevede ved en aktivitet, og hvor meget den belastede klimaet. De fandt frem til, at de aktiviteter som gør os mest lykkelige, har et lavt energiforbrug. Vi oplever for eksempel høj lykkefølelse af socialt samvær, sex og motion. Det er jo gode nyheder.

De svenske forskere fandt også ud af, at den tid, vi bruger på transport eller at se fjernsyn, giver mindre lykkefølelse og selvfølgelig har et højt energiforbrug. Det betyder ikke, at vi kan nøjes med det ene, for selvfølgelig skal vi se fjernsyn, og vores transport hænger jo delvist sammen med, at vi skal passe vores arbejde eller skole, og at vi nogle gange må transportere os for at være sammen med dem, vi holder af.

Lykken er ikke sådan at sætte på formel, men det er alligevel tankevækkende, om alt i det samfund, vi har bygget op i dag, er klimabelastningen værd. Vores store forbrug af varer, den CO2-osende transportsektor og de kødtunge spisevaner kunne nok godt laves om, uden at det gør os ulykkelige.

Vores forbrug af varer er stort. Hvis resten af verden forbrugte ressourcer som os, var klodens ressourcer til et år opbrugt i marts. Vi køber ind og smider ud. Mon ikke vi kunne være glade, selv om vi genbrugte mere og fik repareret vores computer i stedet for at købe en ny? En stor del af vores klimabelastning i Danmark kommer fra transportsektoren. Det gælder både biler, godstransport, kollektiv transport og fly. Mon ikke vi kunne være lige så glade for at køre i elbil, tage bussen på biogas lidt oftere eller hoppe på cyklen ind til byen i stedet for at køre. Og mon ikke vi ville have det fint med at skifte nogle af vores ferier ud med en togtur sydpå i stedet for at tage flyveren.

En anden akilleshæl i klimaregnskabet er fødevarerne. Selv om der er mange mellemregninger, når vi gør klimaregnskabet op, ved vi, at oksekød har en større klimabelastning end gulerødder. Og mon ikke vi kunne blive glade for lidt flere grønsagsretter og lidt mindre kød. Det er jo ikke sådan, at vi bliver ulykkelige, hvis vi af og til får indisk mad, hvor kødandelen er markant mindre.

Vi ved, at klimaforandringerne vil skabe store problemer med sult, klimaflygtninge og naturkatastrofer. De problemer kommer til at give store økonomiske udgifter, men også meget ulykke. Det er selvfølgelig ikke sådan, at en grøn omstilling af vores samfund kun er forbundet med liv og glade dage. Det er svært, trælst og udfordrende at ændre vaner. Alligevel tror jeg på, at vi kan gøre det, uden at vi bliver ulykkelige af den grund.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Signe Munk (f.1990) er folketingsmedlem for SF, valgt i Vestjyllands storkreds, og har en fortid som byrådsmedlem i Viborg. Hun er sygeplejerskestuderende (orlov) og kaster sig gerne ind i debatten om det velfærdssamfund, hun selv skal arbejde i, og vi alle skal leve i. Signe Munk kæmper for velfærdsstatens fodsoldater, og hun lægger gerne arm med både kulsorte liberalister og fantasterne på den yderste venstrefløj. Privat bor hun på Fur.
Seneste blogs
Af Casper Hedegaard
19.09.19, 10:18
Mette Frederiksen burde lytte til flertallet og hæve priserne på tobak markant Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.09.19, 20:10
Liberalister kan snildt være lige så politisk skadelige som venstreorienterede. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
18.09.19, 16:04
Jeg skal åbenbart hjem og kigge på min angiveligt undertrykte hustru én gang til Læs mere
Af Rune Lund
18.09.19, 12:39
- En stor sejr, at Radius ikke endte i hænderne på grådige kapitalfonde. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
18.09.19, 08:18
Venstrefløjen er imod, fordi det giver kvinder større frihed til at gå hjemme - så meget for venstrefløjens snak om kvinderettigheder Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
17.09.19, 19:38
Bliver vores ytringsfrihed reelt ødelagt, og hvorfor reagerer magthaverne ikke? Læs mere
Af Nauja Lynge
17.09.19, 13:35
Men både republikanerne og Trump har vist nødvendigheden af en mere ligeværdig stat, hvis rigsfællesskabet skal bevares. Læs mere
Af Isabella Arendt
17.09.19, 06:35
Tomater fra Spanien, grise fra Danmark, køer, der prutter, og den evige dårlige samvittighed, når det kommer til økologi. Vi aner jo faktisk ikke, hvad bæredygtighed er. Læs mere
Af Utku H. Güzel
16.09.19, 21:18
Vi bliver nemlig ikke betragtet som meget andet end arbejdskraft og forbrugere i dette system. Læs mere
Af Louis Jacobsen
16.09.19, 18:33
Der har været en del debat omkring en vikar i Københavns lufthavn og personens valg af fagforening. Ligesom det frie fagforenings valg er et faktum så er det også et faktum at dit frie valg kan have konsekvenser for alle muligt andre end dig selv. Læs mere