Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Gode daginstitutioner er en del af samfundskontrakten

Når forældre landet over går på gaden, handler det om mere end flere pædagoger.

Lørdag er der indkaldt til demonstrationer for bedre daginstitutioner i Danmark. Initiativtagerne kalder det et forældreoprør. Bag demonstrationerne står en række forældre, som vil have flere voksne og pædagoger i vuggestuen eller børnehaven. De vil være trygge, når de afleverer deres børn. Og de skal være trygge. Når danskerne fra høj til lav går på arbejde og betaler deres skat, så skal velfærdsstaten levere ordentlige daginstitutioner, der tager sig godt af deres børn. Ellers skrider samfundskontrakten.

Samfundskontrakten er solidarisk, fordi de rigeste betaler mest til fælleskassen. Men alle betaler og får gavn af velfærden. Vi kan ikke blive ved med at kræve lange arbejdsdage og høje skatteindtægter, hvis vi ikke giver ordentlig velfærd tilbage. Så risikerer vi, at solidariteten forsvinder. Daginstitutioner skal være for alle. Og det er de i dag. Langt de fleste danske børn går i dag i enten vuggestue eller børnehave. For en fællesskabselsker som mig er det ret fantastisk. Men sådan har det ikke altid været.

I 1965 opfinder de danske politikere daginstitutionerne, som vi kender dem i dag. Ikke blot et sted for de udsatte børn, men derimod tilbud om pasning, omsorg og udvikling for alle børn. Det gode dagtilbud gav den praktiske mulighed for, at middelklassens kvinder kom på arbejdsmarkedet, og at arbejderklassens kvinder ikke længere skulle få passet børn af nød, mens de knoklede. Det skal vi ikke gå tilbage på.

En ny undersøgelse fra Bureau 2000 viser, at hver femte institution på intet tidspunkt har mere end to ansatte til en børnegruppe på omkring 20 børn i dag. Og tre ud af fire pædagoger står ofte helt alene med børnegrupper på op til 17 børn, viser tal fra Bupl. Kommer der fortsat til at mangle voksne i daginstitutionerne, kommer der til at mangle tid til omsorg, tid til udvikling og læring og tid til at hjælpe det enkelte barn, og så frygter jeg, at der kommer til at ske to ting.

Der kommer flere private daginstitutioner. For hvad sker der altid, når den fælles velfærd svigter? Det private kommer med et alternativ. Selv om der også er egenbetaling i de offentlige daginstitutioner, så vil private pasningstilbud gavne familier med høje indtægter, der kan betale for et bedre tilbud. De kan betale for flere pædagoger i det private, mens de enlige mødre, lavindkomstfamilierne og arbejdsløse må nøjes.

Alternativt kommer de familier, hvor husstandens indkomst er solid, til at lade den ene forældre blive hjemme. I 39 af landets kommuner er der allerede mulighed for tilskud til hjemmepasning. Eftersom der stadig befinder sig et væsentligt løngab mellem kønnene – i mændenes favør – så skal man ikke have meget fantasi for at forestille sig, at det er kvinder, som holder en pause fra arbejdsmarkedet.

Mange siger, at lige børn leger bedst. Det tror jeg ikke på. Men vi har mest lyst til at være sammen med nogle, som ligner os selv. Det er tryggest. Derfor er det en gave for vores sammenhængskraft, at vi bliver tvunget til at rende ind i folk fra alle dele af samfundet. At børn leger med dem, som ikke lige ligner deres naboer eller egen familie. Men hvordan vil det gå med sammenhængskraften, hvis fællesskabets institutioner bliver svækket?

Det er ikke svært at forestille sig, at de forældre, som går sammen om hjemmepasning, finder andre, som ligner dem selv. Også selv om det måske ikke er hensigten. Eller at man i en privat institution benytter sig af muligheden for takke nej til de børn, man ikke ønsker. Præcis som en privatskole har ret til.

Jeg tror, at det vil være endnu en mavepuster for vores samfundskontrakt og vores sammenhængskraft.

Når forældre landet over går på gaden, handler det om mere end flere pædagoger. Gode daginstitutioner er nemlig en del af samfundskontrakten.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Signe Munk (f.1990) er folketingsmedlem for SF, valgt i Vestjyllands storkreds, og har en fortid som byrådsmedlem i Viborg. Hun er sygeplejerskestuderende (orlov) og kaster sig gerne ind i debatten om det velfærdssamfund, hun selv skal arbejde i, og vi alle skal leve i. Signe Munk kæmper for velfærdsstatens fodsoldater, og hun lægger gerne arm med både kulsorte liberalister og fantasterne på den yderste venstrefløj. Privat bor hun på Fur.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
08.12.19, 15:18
Ole Hasselbalch vil for altid tjene som inspiration for nationalt sindede danskere. Læs mere
Af Nauja Lynge
08.12.19, 12:16
Hvis bare alle danske statsborgere ville følge hans eksempel. Læs mere
Af Mikael Jalving
08.12.19, 08:00
Mød Hans Gammeltoft-Hansen, tidligere formand for Dansk Flygtningehjælp og arkitekten bag udlændingeloven af 1983. Læs mere
Af Nauja Lynge
06.12.19, 13:22
Kinesernes strategiske hensyn kan blive rigsfællesskabets værste mareridt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
06.12.19, 10:45
Hold fingrene fra at kriminalisere jødisk omskæring. Forslaget om, omskæring skal betragtes som vold, gør danske jøder hjemløse. For omskæring er en gammel religiøs nødvendighed. Læs mere
Af Jens Kindberg
05.12.19, 22:40
Den laveste socialgruppe bor primært til leje i almene boliger - ikke ligefrem er et miljø, som er befordrende for at komme frem i verden. Der er brug for et politisk holdningsskift. Læs mere
Af Signe Munk
05.12.19, 14:30
Det kniber fortsat med at tage ansvar for den globale opvarmning. Den rammer ikke de største syndere hårdest – tværtimod. Og på COP 25 skal de rigeste lande igen holdes op på løfter om at spytte i bøssen. Læs mere
Af Harun Demirtas
05.12.19, 14:13
Jeg væmmes over de politikere, der sætter sig imod, at vi hjælper afviste udlændinge - bare fordi de er dem, de er. Og selv om mange frivillige er villige til at hjælpe. Læs mere
Af Nauja Lynge
04.12.19, 11:24
Vi har ikke brug for flere hovsaløsninger, som ikke indeholder andet end en ommøblering af dækstolene på Titanic. Læs mere