Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg kan et ord, som kan skræmme de fleste mænd væk

Feminister hader ikke mænd. Feminister er ikke skidesure. Feminister tænker ikke kun på kvinder.

Der er et ord, som kan skræmme de fleste mænd væk. Og mange kvinder får også et opgivende åh-nej-hvorfor-sagde-du-nu-det-blik i øjnene. Det sker, hvis du siger: »Jeg er feminist«. Så tager de fleste en dyb indånding. Det er ærgerligt, men det er virkeligheden, som jeg oplever den.

Jeg siger højt, at jeg er feminist, men jeg ved også, at det altid kræver en forklaring. For mig er feminisme et frihedsprojekt, som handler om ligestilling mellem kønnene. Men desværre oplever jeg ofte, at ordet nærmere får manges tanker hen på kvinder, der bekæmper mænd. Eller på sure feminister, der raser mod verden. Det er nogle ærgerlige stereotyper, som ligestillingsdebatten ikke er tjent med. Så lad mig slå fast. Feminister hader ikke mænd. Feminister er ikke skidesure. Feminister tænker ikke kun på kvinder.

Debatten om feminisme er ofte skinger. Og jeg tror, det får mange til at bakke ud af debatten eller benægte, at de er feminister, bare for at få fred. Og det bliver desværre en barriere for at tage den saglige debat. Det er måske også derfor, ligestillingen på områder som lønudvikling, pension, barselsfordeling og samfundsmæssige topposter i mange år har stået bomstille.

Men der er masser af grunde til at tage en ordentlig debat. For selv om Danmark gudskelov ikke er Saudi-Arabien på ligestillingsfronten, så er vi ikke totalt ligestillede. Og her snakker jeg ikke om, at landsholdet ikke må råbe store patter, at vi skal have kønsneutrale lyskryds eller at vi skal mene, at køn bare er en samfundsmæssig konstruktion. Nej.

Blog: Jeg er feminist og fodboldspiller, og det går nok at synge om store patter

Jeg taler om ligeløn. Om retten til at være dygtig uden blive kaldt en tolvtalspige eller karrierekvinde. En ordentlig lovgivning for ofre for voldtægt. Ret til at fædre kan få mere barsel med deres børn. Bedre rettigheder for mænd i familiesager. Opgør med religiøse tolkninger, der placerer kvinder i et underdanigt forhold til mænd.

Et arbejdsmarked, som er reelt ligestillet, er for mig særligt afgørende. Vores arbejde er nøglen til frihed. Og det er farvet af køn. Overordnet set er kvinder bagud på løn og muligheder for topposter sammenlignet med mænd. Der er en kønsmæssig lønforskel mellem mænd og kvinder på syv pct., når man tager højde for uddannelse, branche og erfaring. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Og når man ser på topstillinger i Danmark, er pladserne oftest fyldt ud af mænd. Der er 1,6 gange så stor sandsynlighed for, at en mand bliver topleder, som der er for en kvinde. Og det har ikke ændret sig de seneste seks år.

Jeg siger højt, at jeg er feminist, men jeg ved også, at det altid kræver en forklaring.

Men det er ikke kun kvinder, som bliver ramt af et skævt arbejdsmarked. Det er også mændene. Når mænd kun har ni pct. af barslen i gennemsnit, så mister mange mænd muligheden for vigtige oplevelser med deres børn. Men mænd bliver også begrænset på andre måder. Lad mig også give et lille eksempel fra mit eget liv. Jeg uddanner mig til sygeplejerske. Et fag som kvinder i flere hundrede år har formet. Det har mærket både lønnen og forståelsen af faget.

I dag er 3,5 pct. af sygeplejersker mænd. I mine øjne ville det være fedt med flere mandlige sygeplejersker. Italien har f.eks. 25 pct. mænd i sygeplejen. Men hvorfor har udviklingen ikke rykket sig siden 1978? Jeg tror, årsagen skal findes i, at samfundet f.eks. ser omsorg som en særlig kvindelig egenskab. Og hvis en mand vælger at være sygeplejerske, så må det jo nødvendigvis også betyde, at han er homoseksuel. Det er jo absurd. Men det er desværre stereotypen.

Og så tænker du måske, at det er ligegyldigt, om der kommer flere mandlige sygeplejersker. Men pointen er større end det. Det handler om, at ligestillingen gavner det simple forhold, at man kan gøre det, man har lyst til, og ikke bare det, der er tradition for. Og det gavner både mænd og kvinder.

Feminismen er altså for frihed og lighed. Ikke for at undertrykke nogen, hverken mænd eller kvinder.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Signe Munk (f.1990) er folketingsmedlem for SF, valgt i Vestjyllands storkreds, og har en fortid som byrådsmedlem i Viborg. Hun er sygeplejerskestuderende (orlov) og kaster sig gerne ind i debatten om det velfærdssamfund, hun selv skal arbejde i, og vi alle skal leve i. Signe Munk kæmper for velfærdsstatens fodsoldater, og hun lægger gerne arm med både kulsorte liberalister og fantasterne på den yderste venstrefløj. Privat bor hun på Fur.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
31.05.20, 10:00
Unionen, der var helt væk i de første måneder af coronakrisen, er tilbage. Nu med en chokdoktrin. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.05.20, 17:21
Hvad der ligner en helt uacceptabel handling fra politimandens side, ”berettiger” åbenbart mord og skud mod politiet. Republikanerne er - på sigt - på vej til at miste magten. Læs mere
Af Nauja Lynge
29.05.20, 21:52
Det er helt hen i vejret, da både Færøerne og Grønland er dele af den danske stat, og der er ikke nogen henstilling til, at man ikke rejser til disse dele af Rigsfællesskabet. Læs mere
Af Mikael Jalving
29.05.20, 16:34
Steder som Skt. Klemens ved Odense bliver stille og roligt underlagt stupid dominanskultur. Læs mere
Af Marie Høgh
29.05.20, 13:30
Selv folk, jeg troede var borgerlige helt ind i knoglerne, er blevet småsocialdemokratiske af coronakrisen. Læs mere
Af Nauja Lynge
28.05.20, 23:10
En demokratisk nation har krav på svar og gennemsigtighed. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
28.05.20, 13:34
Nye Borgerlige står som eneste parti udenfor den aftale, som nu tvinger unge på indvandrertunge gymnasier. Læs mere
Af Harun Demirtas
28.05.20, 13:22
Mens borgerlige partier som De Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti kaster sig over og opdigter historier om statsborgerskab for at score billige point, er vi almindelige borgere, der gennemgår det tåbelige og uoverskuelige system, nødt til at gå til tasterne for at nuancere debatten, hver gang de åbner munden og udtaler sig om emnet. Læs mere
Af Søren Gade
28.05.20, 13:00
Danskerne skal ikke betale for de gældsproblemer, som EU’s sydeuropæiske lande kæmper med – og som ikke er skabt af coronakrisen. Vi skal hjælpe de trængte lande. Men uden at blive til grin for egne penge. Læs mere
Af Jens Kindberg
27.05.20, 12:19
Lad os stoppe mudderkastningen, Uhrskov, og i stedet debattere, hvorfor borgerlige bør tage afstand til Generation Identitær. Læs mere