Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

De 50.000 danskere har ret: Vi har brug for en klimalov

Højrefløjen i Danmark står på bagben. De vil ikke have en klimalov. Og det forstår jeg egentlig godt. For det vil være en tilståelsessag i forhold til højrefløjens klimapolitik, som den ser ud i dag.

En række udviklingsorganisationer har på rekordtid fået samlet opbakning blandt 50.000 danskere til borgerforslaget om en klimalov. Forslaget bakkes op af flere politiske partier. Heldigvis. Danmark har virkelig brug for en klimalov, som kan sætte en stopper for en politisk virkelighed i dag, hvor klimapolitik skubbes foran med dårlige undskyldninger i metermål. Mens temperaturen stiger år for år.

Højrefløjen i Danmark står på bagben. Den vil ikke have en klimalov. Og det forstår jeg egentlig godt. For det vil være en tilståelsessag i forhold til højrefløjens klimapolitik, som den ser ud i dag.

En klimalov vil betyde, at Folketinget skal vedtage, at reduktioner i CO2-udledningen skal ske løbende, og at de fastsatte mål for nedbringelse af udledningen bliver lige så juridisk bindende som kravet om, at riget skal have en finanslov hvert år.

En lov vil også betyde, at den til enhver tid siddende regering skal indarbejde klimapolitik i alle andre politikområder. I transportpolitikken, fødevarepolitikken og så videre. Og lige så vigtigt, at de skal handle her og nu.

Det er meget mere bekvemt at forsætte som hidtil med benzinbiler og smid-væk-kultur. Men det er ikke ansvarligt. Forandringer og omlægninger er besværlige, og derfor vil de fleste af os nok helst fortsætte som hidtil.

Det vil stå i modsætning til klimapolitikken i dag. Den er nemlig i høj grad præget af, at den siddende regering skubber nye tiltag foran sig. Lad mig give et eksempel: I Lars Løkkes åbningstale til Folketinget sagde han, at regeringen var grøn. Det fulgte han op med et ufinansieret mål om flere elbiler og en klimaplan. I klimaplanen var 80 pct. af indsatserne blot regneøvelser, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger om den. Det kan vente, må man forstå.

Og mens vi har alt for store udledninger af CO2 fra vores transportsektor, så kæmper regeringen for flere motorveje og imod en elektrificering af jernbanenettet. Det giver ikke meget mening set med klimaøjne.

Men får vi en klimalov, så er politikerne tvunget til at tage klimabrillerne på.

Den grundlæggende udfordring i klimadebatten er, at der skal handling til i dag for at forebygge nogle problemer, som vi først ser i fremtiden. Vi ser dem i hvert fald først for fulde gardiner om nogle år, mens det, vi får nu, er en forsmag. Vi ser stigende globale temperaturer år for år, vildere vejr med tørke og massive regnskyl. New York Times kunne onsdag berette, at 2018 er det fjerdevarmeste år nogensinde – kun overgået af de tre forudgående! Alligevel er det svært at forestille sig det fulde omfang af de konsekvenser, som vi vil opleve som følge af klimaforandringerne.

Samtidig er det meget mere bekvemt at forsætte som hidtil med benzinbiler og smid-væk-kultur. Men det er ikke ansvarligt. Forandringer og omlægninger er besværlige, og derfor vil de fleste af os nok helst fortsætte som hidtil. Derfor er det også fristende at tro på dem, som påstår, at klimaforandringerne ikke har noget med global opvarmning at gøre, fordi enkeltstående forskere siger det. Tro på dem, som påstår, at ny teknologi nok skal fikse det hele for os. Også selv om det ikke er sket endnu.

Når der skal laves langsigtede samfundsomlægninger, så får politikerne normalt lavet grundige økonomiske beregninger. Derfor skal en klimalov også kobles til den økonomiske politik.

Det er selvsagt svært at prissætte klimasikring, oprydning efter storme og ekstrem varme eller nedbør som følger af klimaforandringer og CO2-udledning. Men de økonomiske modeller skal ses efter i sømmene og tilpasses en grøn økonomi. Ellers er økonomiske analyser ikke meget værd i en klimakrisetid.

Heldigvis har mange danskere fanget den. Opbakningen til klimaloven er stor, og for de fleste danskere er klimaet en af de vigtigste mærkesager, som politikerne skal handle på. Nu mangler vi bare, at politikerne så gør det.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Signe Munk (f.1990) er folketingsmedlem for SF, valgt i Vestjyllands storkreds, og har en fortid som byrådsmedlem i Viborg. Hun er sygeplejerskestuderende (orlov) og kaster sig gerne ind i debatten om det velfærdssamfund, hun selv skal arbejde i, og vi alle skal leve i. Signe Munk kæmper for velfærdsstatens fodsoldater, og hun lægger gerne arm med både kulsorte liberalister og fantasterne på den yderste venstrefløj. Privat bor hun på Fur.
Seneste blogs
Af Jens Kindberg
05.12.19, 22:40
Det kan ændres med et politisk holdningsskift. Læs mere
Af Signe Munk
05.12.19, 14:30
Det kniber fortsat med at tage ansvar for den globale opvarmning. Den rammer ikke de største syndere hårdest – tværtimod. Og på COP 25 skal de rigeste lande igen holdes op på løfter om at spytte i bøssen. Læs mere
Af Harun Demirtas
05.12.19, 14:13
Jeg væmmes over de politikere, der sætter sig imod, at vi hjælper afviste udlændinge - bare fordi de er dem, de er. Og selv om mange frivillige er villige til at hjælpe. Læs mere
Af Nauja Lynge
04.12.19, 11:24
Vi har ikke brug for flere hovsaløsninger, som ikke indeholder andet end en ommøblering af dækstolene på Titanic. Læs mere
Af Rune Lund
04.12.19, 09:59
Hvor er det skønt, at vi er sluppet af med den borgerlige regering! Læs mere
Af Isabella Arendt
04.12.19, 08:22
1 pædagog mere for hvert 185. barn. Det er en ommer, SF. Det er en ommer, kære regering. At ville være børnenes statsminister er en titel, man skal fortjene – i børnehøjde – ikke et slogan, man kan lyve om i valgkampen. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
03.12.19, 20:38
Denne finanslov gør velfærden dyrere under påskud af at hjælpe borgerne. Men allerede til næste års finanslov - og de mange, der kommer efter - vil vi opleve, at velfærden stadig er utilfredsstillende trods de øgede antal milliarder. Kuren mod den evige fordyrelse af den offentlige sektor er mere frit valg, mindre bøvl og bureaukrati, mere tillid og meget mere konkurrence. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
03.12.19, 20:12
At sige andet end at det er en udskiftning af befolkningen, når næsten to-tredjedele af indbyggerne i svenske Botkyrka har udenlandsk baggrund er konspiratorisk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
03.12.19, 19:52
Hvorfor ødelægge planen, når den hvide mand allerede har opdelt verden imellem sig? Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
03.12.19, 15:47
Dansk politi oplever allerede konsekvenserne - og det bliver kun værre Læs mere