Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

De 50.000 danskere har ret: Vi har brug for en klimalov

Højrefløjen i Danmark står på bagben. De vil ikke have en klimalov. Og det forstår jeg egentlig godt. For det vil være en tilståelsessag i forhold til højrefløjens klimapolitik, som den ser ud i dag.

En række udviklingsorganisationer har på rekordtid fået samlet opbakning blandt 50.000 danskere til borgerforslaget om en klimalov. Forslaget bakkes op af flere politiske partier. Heldigvis. Danmark har virkelig brug for en klimalov, som kan sætte en stopper for en politisk virkelighed i dag, hvor klimapolitik skubbes foran med dårlige undskyldninger i metermål. Mens temperaturen stiger år for år.

Højrefløjen i Danmark står på bagben. Den vil ikke have en klimalov. Og det forstår jeg egentlig godt. For det vil være en tilståelsessag i forhold til højrefløjens klimapolitik, som den ser ud i dag.

En klimalov vil betyde, at Folketinget skal vedtage, at reduktioner i CO2-udledningen skal ske løbende, og at de fastsatte mål for nedbringelse af udledningen bliver lige så juridisk bindende som kravet om, at riget skal have en finanslov hvert år.

En lov vil også betyde, at den til enhver tid siddende regering skal indarbejde klimapolitik i alle andre politikområder. I transportpolitikken, fødevarepolitikken og så videre. Og lige så vigtigt, at de skal handle her og nu.

Det er meget mere bekvemt at forsætte som hidtil med benzinbiler og smid-væk-kultur. Men det er ikke ansvarligt. Forandringer og omlægninger er besværlige, og derfor vil de fleste af os nok helst fortsætte som hidtil.

Det vil stå i modsætning til klimapolitikken i dag. Den er nemlig i høj grad præget af, at den siddende regering skubber nye tiltag foran sig. Lad mig give et eksempel: I Lars Løkkes åbningstale til Folketinget sagde han, at regeringen var grøn. Det fulgte han op med et ufinansieret mål om flere elbiler og en klimaplan. I klimaplanen var 80 pct. af indsatserne blot regneøvelser, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger om den. Det kan vente, må man forstå.

Og mens vi har alt for store udledninger af CO2 fra vores transportsektor, så kæmper regeringen for flere motorveje og imod en elektrificering af jernbanenettet. Det giver ikke meget mening set med klimaøjne.

Men får vi en klimalov, så er politikerne tvunget til at tage klimabrillerne på.

Den grundlæggende udfordring i klimadebatten er, at der skal handling til i dag for at forebygge nogle problemer, som vi først ser i fremtiden. Vi ser dem i hvert fald først for fulde gardiner om nogle år, mens det, vi får nu, er en forsmag. Vi ser stigende globale temperaturer år for år, vildere vejr med tørke og massive regnskyl. New York Times kunne onsdag berette, at 2018 er det fjerdevarmeste år nogensinde – kun overgået af de tre forudgående! Alligevel er det svært at forestille sig det fulde omfang af de konsekvenser, som vi vil opleve som følge af klimaforandringerne.

Samtidig er det meget mere bekvemt at forsætte som hidtil med benzinbiler og smid-væk-kultur. Men det er ikke ansvarligt. Forandringer og omlægninger er besværlige, og derfor vil de fleste af os nok helst fortsætte som hidtil. Derfor er det også fristende at tro på dem, som påstår, at klimaforandringerne ikke har noget med global opvarmning at gøre, fordi enkeltstående forskere siger det. Tro på dem, som påstår, at ny teknologi nok skal fikse det hele for os. Også selv om det ikke er sket endnu.

Når der skal laves langsigtede samfundsomlægninger, så får politikerne normalt lavet grundige økonomiske beregninger. Derfor skal en klimalov også kobles til den økonomiske politik.

Det er selvsagt svært at prissætte klimasikring, oprydning efter storme og ekstrem varme eller nedbør som følger af klimaforandringer og CO2-udledning. Men de økonomiske modeller skal ses efter i sømmene og tilpasses en grøn økonomi. Ellers er økonomiske analyser ikke meget værd i en klimakrisetid.

Heldigvis har mange danskere fanget den. Opbakningen til klimaloven er stor, og for de fleste danskere er klimaet en af de vigtigste mærkesager, som politikerne skal handle på. Nu mangler vi bare, at politikerne så gør det.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Signe Munk (f.1990) er folketingsmedlem for SF, valgt i Vestjyllands storkreds, og har en fortid som byrådsmedlem i Viborg. Hun er sygeplejerskestuderende (orlov) og kaster sig gerne ind i debatten om det velfærdssamfund, hun selv skal arbejde i, og vi alle skal leve i. Signe Munk kæmper for velfærdsstatens fodsoldater, og hun lægger gerne arm med både kulsorte liberalister og fantasterne på den yderste venstrefløj. Privat bor hun på Fur.
Seneste blogs
Af Signe Munk
22.08.19, 14:05
Især unge i udsatte positioner bliver ofre for kviklånene. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.08.19, 22:11
Af Rune Lund
21.08.19, 14:31
Der er masser af penge at hente til velfærd og grøn omstilling uden at brandbeskatte den almindelige dansker. Læs mere
Af Mikael Jalving
21.08.19, 10:24
Udlændingespørgsmålet er det eneste sted, hvor debatten er løssluppen. Alt andet lukkes ned. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.08.19, 10:12
Danmark tager ikke rollen som arktisk stat alvorlig. Derfor lever fantasier om køb af Grønland i bedste velgående. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.08.19, 17:35
De politisk korrekte må jo ligefrem sukke efter hvid identitetspolitik. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.08.19, 16:02
Indenfor rigsfællesskabet kan vi hjælpe hinanden i stedet for at sælge hinanden Læs mere
Af Nauja Lynge
20.08.19, 10:44
Den ene går gennem rigsfællesskabet. Det andet - et reelt køb kan kun ske efter Grønlands løsrivelse. Læs mere
Af Martin Ågerup
20.08.19, 09:32
DR har kun øje for en socialistisk fortælling om omfordeling Læs mere