Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Lad os nu give kvinder reel ligestilling i folkekirken

Når vi taler om demokratiske grundprincipper som ligestilling, så har religionen vigepligt for demokratiet.

Jeg er medlem af folkekirken, og jeg er feminist. Kan vi blive enige om, at det er på tide, at vi dropper folkekirkens fripas til at forskelsbehandle kvinder og mænd? For sådan et har folkekirken faktisk.

For nylig lavede Jyllands-Posten en undersøgelse blandt kvindelige præster i Danmark. Den viste, at hver fjerde kvinde følte sig diskrimineret pga. deres køn. Det er langt ude i en folkekirke, hvor vi har haft kvindelige præster siden 1948. Men folkekirken er speciel.

Folkekirken har nemlig en dispensation for ligebehandlingsloven. Den giver menighedsråd mulighed for at sortere kvindelige ansøgere til præsteembeder fra pga. deres køn, hvis de kan tilføje en teologisk begrundelse. Det må man ikke på nogen anden arbejdsplads i Danmark.

Den danske folkekirke er en institution med en særlig position i samfundet, en tradition for forskellighed, og den er en del af den danske kulturarv. Det skal vi værne om, men det gør ikke folkekirken urørlig.

Så længe det er Folketinget, der sætter rammerne for folkekirken, og så længe præster er statsansatte, skal vi kræve, at folkekirken fungerer på grundlæggende demokratiske værdier. Det gælder også ligestilling. Jeg er med på, at vi ikke kan tvinge konservativt religiøse mennesker til at bakke op om ligestilling. Men vi kan lade være med at understøtte det som stat.

Jeg ved, at der er uvilje i mange teologiske kredse mod at fjerne dispensationen. Det er en sag med dilemmaer for religiøse mennesker. Men jeg kan ikke som politisk menneske vende det blinde øje til, at Folketinget giver folkekirken opbakning til at gøre kvinder mindre værd. Selv om jeg er troende.

Jeg hører flere, som mener, at folkekirken kan miste dele af dens bevægelser, hvis man ændrer loven. Det er få meget konservative dele af folkekirken, som tror på en tolkning af Bibelen, hvor kvinder ikke kan være præster.

Og det kan da godt være, at de mest konservative strømninger vil forlade folkekirken og oprette en frikirke, hvor de kan praktisere deres forstokkede tolkning af forholdet mellem kvinder og mænd. Men jeg vil ærligt talt hellere miste dem og måske til gengæld styrke danskernes generelle opbakning til folkekirken. For danskerne er i det store hele heldigvis for ligestilling, og når de ser en folkekirke, som forsvarer retten til diskrimination, så tror jeg, filmen knækker for de fleste. Det er i hvert fald min bedste fornemmelse.

Når vi har set nogenlunde konstant nedgang i, hvor mange der er medlem af folkekirken, er det værd at spørge sig selv, om retten til kønsdiskrimination er vejen frem, hvis man vil knække den kurve. Jeg tror det ikke.

Andre mener, at kulturændringen kommer af sig selv. Mænd, som ikke vil give hånd til kvindelige præster og opbakningen til en kvindefjendsk tolkning af Bibelen, er en uddøende race. Det grundlæggende spørgsmål er selvsagt, om man tror på den forventning. Jeg håber, de har ret. Men på den anden side har kvindelige præster været en del af folkekirken i 70 år, og jeg må bare konstatere, at diskriminationen endnu ikke er forsvundet. Så hvor længe skal vi vente?

Hvis Folketinget blander sig, er det så at blande politik og religion sammen? Ja, måske. Men det gør grundloven allerede, og virkeligheden er bare, at de to diskussioner er dybt filtret ind i hinanden i den offentlige debat i dag. Vi har en identitetspolitisk debat, som hele tiden fodres og udfordres af islam, kristendom og jødedom. Jeg slår hårdt til kvindeundertrykkelsen, når den stikker frem i konservative, muslimske kredse, så hvorfor skulle jeg holde mig tilbage, når det gælder min egen folkekirke? Jeg må sige, at jeg står måbende over for en højrefløj i dansk politik, som lovgiver om burkaer i ligestillingens navn, men som lader stå til, når kristendommen bruges til at gøre kvinder mindre værd.

For mig at se må det være sådan, at når vi taler om demokratiske grundprincipper som ligestilling, så har religionen vigepligt for demokratiet.


Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Signe Munk (f.1990) er folketingsmedlem for SF, valgt i Vestjyllands storkreds, og har en fortid som byrådsmedlem i Viborg. Hun er sygeplejerskestuderende (orlov) og kaster sig gerne ind i debatten om det velfærdssamfund, hun selv skal arbejde i, og vi alle skal leve i. Signe Munk kæmper for velfærdsstatens fodsoldater, og hun lægger gerne arm med både kulsorte liberalister og fantasterne på den yderste venstrefløj. Privat bor hun på Fur.
Seneste blogs
Af Signe Munk
22.08.19, 14:05
Især unge i udsatte positioner bliver ofre for kviklånene. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.08.19, 22:11
Af Rune Lund
21.08.19, 14:31
Der er masser af penge at hente til velfærd og grøn omstilling uden at brandbeskatte den almindelige dansker. Læs mere
Af Mikael Jalving
21.08.19, 10:24
Udlændingespørgsmålet er det eneste sted, hvor debatten er løssluppen. Alt andet lukkes ned. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.08.19, 10:12
Danmark tager ikke rollen som arktisk stat alvorlig. Derfor lever fantasier om køb af Grønland i bedste velgående. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.08.19, 17:35
De politisk korrekte må jo ligefrem sukke efter hvid identitetspolitik. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.08.19, 16:02
Indenfor rigsfællesskabet kan vi hjælpe hinanden i stedet for at sælge hinanden Læs mere
Af Nauja Lynge
20.08.19, 10:44
Den ene går gennem rigsfællesskabet. Det andet - et reelt køb kan kun ske efter Grønlands løsrivelse. Læs mere
Af Martin Ågerup
20.08.19, 09:32
DR har kun øje for en socialistisk fortælling om omfordeling Læs mere