Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Tror regeringen, at den kan uddanne sygeplejersker på samlebånd?

Regeringen vil uddanne flere læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, imens den fortsat skærer i sundhedsuddannelsernes økonomi. Det holder altså ikke.

»Flere hænder og større arbejdsglæde,« lød det fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby for nylig, da hun præsenterede en ambition om at uddanne flere læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Og det kan jeg da ikke være uenig i.

Det er vigtigt, at vi får flere sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og læger, der kan skabe mere ro på og få tid til tryghed og omsorg for patienterne.

Derfor er det da også godt, at regeringen gerne vil øge optaget og skabe flere praktikpladser til sundhedsuddannelserne. Men det er vigtigt at huske på, at studerende ikke kommer på samlebånd.

Skal de studerende søge ind og blive en vigtig del af vores velfærdssamfund som sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, kræver det, at der er ordentlige studieforhold og arbejdsvilkår. Ellers ser regeringen aldrig de mange offentligt ansatte, den lover i sin sundhedsreform. Derfor skal vi have fjernet omprioriteringsbidraget, altså de årlige nedskæringer på 2 pct., på sundhedsuddannelserne.

Vi skal også have ”flere hænder og større arbejdsglæde” ude på sundhedsuddannelserne.

Først i 2022 vil regeringen stoppe med at skære 2 pct. om året på blandt andet sosu-skolerne og sygeplejerskeuddannelserne. Det vil betyde, at man på sygeplejerskeuddannelsen frem til 2022 kommer til at spare, hvad der svarer til et helt semester. Det er et halvt års læring og erfaring. Det er ret meget.

Vi har oplevet nedskæringerne de seneste år og vil se flere i år. Professionshøjskolen på Sjælland planlægger i år at fyre cirka 35 ansatte, og på Københavns Professionshøjskole har man de seneste år fyret 200 undervisere. Og det rammer selvfølgelig også sygeplejerskeuddannelsen. Det giver større undervisningshold, mindre vejledning og ringere undervisning.

Mange studerende føler, at de mangler undervisning i medicin og lægemiddelhåndtering. Det er problematisk. Hvis sygeplejerskerne i højere grad fik nok undervisning, så ville vi også have en stærkere faglighed, når vi kommer ud at arbejde med vores fag. Det ville være trygt for os og for patienterne.

Desværre kommer alt for få igennem sygeplejerskeuddannelsen. Det er næsten hver fjerde studerende, der falder fra, inden de bliver færdiguddannet sygeplejerske. Man kunne undgå mange frafald ved at ville prioritere trivsel og kvalitet til de studerende. Det er jeg sikker på.

Over 40 pct. af sygeplejerskeuddannelsen består af praktik. Det er godt, men det kræver et ordentligt arbejdsmiljø ude på sygehusafdelingerne, plejehjemmene og hjemmesygeplejen. Det er svært at holde til det enorme arbejdspres, man bliver sat under som både studerende i praktikken og som færdiguddannet sygeplejerske. Derfor er der brug for flere ansatte på sygehusgangene og flere kliniske vejledere, som kan give sygeplejestuderende et godt og udbytterigt forløb i praktikkerne.

Vi skal både have ”flere hænder og større arbejdsglæde” ude på uddannelserne og i sundhedsvæsenet.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Signe Munk (f.1990) er folketingsmedlem for SF, valgt i Vestjyllands storkreds, og har en fortid som byrådsmedlem i Viborg. Hun er sygeplejerskestuderende (orlov) og kaster sig gerne ind i debatten om det velfærdssamfund, hun selv skal arbejde i, og vi alle skal leve i. Signe Munk kæmper for velfærdsstatens fodsoldater, og hun lægger gerne arm med både kulsorte liberalister og fantasterne på den yderste venstrefløj. Privat bor hun på Fur.
Seneste blogs
Af Gitte Seeberg
25.08.19, 20:09
Hvad der er rigtigt og forkert i aviserne, skal nok tages med et vis forbehold. Når magtkampene virkelig raser, er alle involverede ambassadører eller soldater om man vil, for de forskellige interesser og fløje, der er i et parti. Læs mere
Af Mikael Jalving
25.08.19, 06:05
I det 21. århundrede sætter narcissismen verdensrekord hver eneste dag. Læs mere
Af Mathias U. Vinholt
23.08.19, 18:24
Manglen på faglært arbejdskraft er en tikkende bombe under vores velfærdssamfund. Hvis vi vil have flere unge til at vælge erhvervsskolerne, så skal der snart andre indsatser end Facebook-kampagner og busreklamer op af værktøjskassen. Læs mere
Af Casper Hedegaard
23.08.19, 13:34
Jakob Ellemann-Jensen er udråbt til favorit som næste næstformand for Venstre, men måske har Inger Støjberg i virkeligheden det bedste kort, når det kommer til stykket. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.08.19, 12:42
Og han siger, at vi skal finde os i det, når bare det sker langsommere. Læs mere
Af Rune Lund
23.08.19, 11:01
Den tidligere regering har helt bevidst undladt at tilføre de nødvendige midler til Skatteforvaltningen, fordi den hellere ville bruge penge på at sætte skatten ned for de rigeste. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
23.08.19, 10:46
I dag er det 30 år siden, at balterne tog hinanden i hånden fra Vilnius til Tallinn Læs mere
Af Anna Thygesen
23.08.19, 10:30
Vi kender jo alle udtrykket ”magt korrumperer”, og der er altså et eller andet om snakken. Læs mere
Af Signe Munk
22.08.19, 14:05
Især unge i udsatte positioner bliver ofre for kviklånene. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.08.19, 22:11