Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvorfor skulle vi have den rapport om sygefravær?

Kigger man bag tallene i rapporten om sygefravær, fortæller den en anden historie, end den Sophie Løhde fortæller.

Offentligt ansatte har dobbelt så meget sygefravær som privatansatte, lød det fra innovationsminister Sophie Løhde. Men var det nu også rigtigt? Overhovedet ikke, hvis man kiggede i rapporten fra Finansministeriet.

Ifølge Løhde var forskellen også uforklarlig, men her henviste hun ikke til dårlig talbearbejdning fra regnedrengene i Finansministeriet.

Det virkede mere til at være ministerens måde at starte en diskussion om, at sygeplejersker, pædagoger, lærere og andre offentligt ansatte nok må være særligt ivrige for at melde sig syge. Løhde har intet gjort for at stoppe den diskussion. Men det burde hun.

Der virker til at være en total uvilje fra Sophie Løhde til at tage ansatte på sygehuse, i hjemmeplejen, i vuggestuer og i klasseværelserne seriøst. I stedet bliver der lavet politikerspin. Og det er ikke første gang.

Sophie Løhde forsøgte op til OK18 at sælge en historie om, at de offentligt ansatte havde fået langt større lønstigninger end det private.

Men virkeligheden fornægter sig ikke, selv om Sophie Løhdes embedsmænd i Finansministeriet prøver at fortælle en anden historie. Sygeplejersker og sosu’er lagde deres lønsedler frit frem på de sociale medier, og Løhdes hjemmelavede graf blev pillet fra hinanden. Så den påstand måtte hun gå tilbage på.

Men kan man overhovedet udlede noget meningsfuldt af den nye rapport om sygefravær? Måske.

Det kræver i hvert fald, at man ser bag regnearkene. Fjerner man forskelle i køn, alder og uddannelse, står det tilbage, at forskellen i sygefravær særligt er relateret til langtidssygemeldinger. Og forskellen i kortvarig sygefravær er en halv dag. Det er inden for den statistiske usikkerhed, og intet tyder altså på, at ansatte i det offentlige er særligt pjækkesyge.

Flere langtidssygemeldinger virker ikke helt usandsynligt, når man kigger op fra regnearket og ud i virkeligheden. De seneste år er der givet mange påbud fra Arbejdstilsynet om arbejdsforholdene for blandt andet plejepersonale på sygehusene. Senest har Regionshospitalet Herning fået påbud, og sygeplejersker kunne fortælle om en hverdag, hvor der ikke var tid til at spise, gå på toilettet eller få registret, når der var givet medicin.

Og en analyse fra Kraka viser, at antallet af stressrelaterede diagnoser er tredoblet siden 1995. Stigningen er særligt stor for ansatte på områder som undervisning, sundhed og pleje. Vedholdende stress kan føre til langtidssygemeldinger. Men hvad løsningen er så? Det er det interessante spørgsmål for mig.

Det er ikke at lade sig inspirere af de arbejdspladser, hvor man fyrer ansatte, som er langtidssyge, så de ikke tæller med i sygefraværsstatistikken. De havner jo bare i ledighedskøen, og så er vi samlet set ikke nået længere.

Mange kommuner arbejder målrettet med at nedbringe sygefraværet. Det sker f.eks. i Viborg, som ser ud til at have noget held med deres indsats. Målet må ikke kun være at få folk tilbage til arbejde. Det skal også være, at de bliver raske, og at de skal ikke tilbage i et arbejdsmiljø, som gør dem syge.

For mig at se skal vi sætte fokus på arbejdsmiljøet. Det er særligt vigtigt, når vi har et samfund, hvor alle problemer hurtigt vendes indad.

Da diskussionen om sygefravær brød ud i sidste uge, var fokus da også på, om ansatte i det offentlige var særligt pjækkesyge. Og når der i ny og næ kommer undersøgelser, som viser, at nyuddannede sygeplejersker er mere syge end andre, så begynder diskussionen også om, hvorvidt de nyuddannede nu er ”robuste” nok.

Jeg mener, at vi skal begynde et andet sted. Med at styrke Arbejdstilsynet og erstatte Moderniseringsstyrelsen med en styrelse for godt arbejde. Vi skal give sygeplejersker, sosu’er, lærere og pædagoger mere tid til deres arbejde og flere kollegaer.

Det tror jeg vil hjælpe. Ikke flere rapporter fra Finansministeriet og ikke mere spin fra ministeren.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Signe Munk (f.1990) er næstformand i SF og har en fortid som byrådsmedlem i Viborg. Hun er spidskandidat for SF i Vestjyllands storkreds til folketingsvalget. Hun er sygeplejerskestuderende og kaster sig gerne ind i debatten om det velfærdssamfund, hun selv skal arbejde i, og vi alle skal leve i. Signe kæmper for velfærdsstatens fodsoldater, og hun lægger gerne arm med både kulsorte liberalister og fantasterne på den yderste venstrefløj.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
21.03.19, 19:02
Man konstaterer nøgternt, at de retoriske fronter skærpes. Nuvel, så lad os danse. Læs mere
Af Jan E Jørgensen
21.03.19, 15:37
Nej – politikere skal ikke skamme sig over at bede om "gratis arbejdskraft" Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.03.19, 13:52
Folketingsmedlemmerne er de mest privilegerede i kongeriget. Læs mere
Af Signe Munk
21.03.19, 13:43
Jeg har hørt folk sige, at sygeplejersker ikke skal tale deres fag ned. Det synes jeg simpelthen er en fej påstand. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
21.03.19, 12:44
Hver dag er sparedag i den offentlige sektor. Her bliver der færre og færre penge til børn og ældre. Læs mere
Af Harun Demirtas
21.03.19, 00:03
Husk den tone, vi har været præget af de seneste par år på valgdagen. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
19.03.19, 22:18
Det er lige dele skægt og sørgeligt, når medlemmer af den selvdøde borgerlighed forsøger at tegne åndløs økonomisme som noget smukt. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.03.19, 21:42
Pia Kjærsgaards familiefjendtlige mødeledelse er med til at få småbørnsforældre med en politiker i maven til at overveje, om det er en god idé at stille op. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her