Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Unge skal ikke stå alene med bekymringen for klimaet

Klimaforandringerne handler ikke længere kun om næste generation, eller hvilken klode vi giver videre til vores børnebørn.

For snart 10 år siden tog jeg toget fra Viborg til København for sammen med tusinder af mennesker at stå på Slotspladsen og råbe på ”klimahandling NU”. Det var under FN’s klimatopmøde COP15 i Bella Center. Det var første gang i mit liv, jeg var taget til København alene. Kampen mod klimaforandringerne var helt afgørende for mig, og den blev en stor drivkraft bag, at jeg blev politisk aktiv. Lige nu er der klimatopmøde i Polen, og vi har brug for resultater for at bevare klimaoptimismen. Jeg kan huske den monumentale skuffelse, da Lars Løkke slog hammeren i bordet ude til COP15 uden et godt resultat for kloden. Københavneraftalen blev en gummiprotokol uden nogen som helst bindende aftaler. Selvom skuffelsen var stor, lå håbet og mulighederne også foran os. Og Paris-aftalen i 2015 blev et vendepunkt. I dag står vi med en endnu mere påtrængende klimakrise, end vi kunne mærke for 10 år siden. Overvældende mængder forskning peger på, at de klimaforandringer med tørke, storme og til tider ekstreme mængder regn bare vil blive endnu værre i takt med stigende globale temperaturer. Samtidig er tidshorisonten kort, fordi de globale udledninger skal halveres inden 2030. De næste 12 års politiske arbejde for at vende klimakrisen er altså helt afgørende.

Det handler om den unge generations egen levetid. Min levetid.

Vi kan vende klimakrisen, hvis vi vil. Vi kender mange af klimateknologierne, og vedvarende energi er hastigt faldet i pris. Men nogle gange kan det alligevel være svært at bevare optimismen. Jeg oplever flere og flere unge, som tager ansvaret for klimakrisen på deres skuldre. De bliver klimavegetarer, går i genbrugstøj og forsøger at finde en bæredygtig måde at leve på i vores forbrugssamfund. Kritikerne vil sige, at de blot gør det for deres egen samvittigheds skyld. Det har jeg også selv sagt. Men jeg oplever en oprigtig bekymring og sommetider en afmagtsfølelse, fordi det politiske system ikke gør nok.

Det giver håb, at bekymringerne om klimaforandringerne fylder meget for unge. I den seneste undersøgelse lavet af tænketanken Concito svarer fire ud af fem mellem 18 og 29 år, at klimaforandringerne er det vigtigste emne op til det kommende folketingsvalg. Og ni ud af ti er helt eller delvist enige i, at politikerne skal gøre noget ved klimaudfordringerne øjeblikkeligt.

Undersøgelsen har fokus på noget helt centralt, nemlig at klimakrisen skal løses politisk. Et samfund med lav udledning af CO2 kræver større samfundsomlægninger, og den klarer Ea fra 2.g på Viborg Katedralskole bare ikke alene, uanset hvor meget tofu hun spiser i stedet for oksekød. Desværre.

Netop derfor er det også et politisk ansvar at give alle de bekymrede unge en grund til optimisme. En grund til at tro på, at vi klarer den. Derfor er klimatopmødet i Polen vigtigt.

Jeg har mine bekymringer omkring de afsluttende forhandlinger i Polen. USA, Rusland og Saudi-Arabien har gennem hele topmødet anfægtet den forskning fra FN’s klimapanel, som har dannet grundlag for de politiske drøftelser i mange år. Og skulle det ske, at COP24 i Polen ikke får den store plads i historiebøgerne, må Danmark og EU alligevel øge tempoet. Der er nemlig nok at gøre også hos os. I Danmark udleder vi store mængder CO2 pr. indbygger, og EU’s samlede udledninger steg i år. Der har været år med nedgang i CO2-udledningerne. Det kan altså lade sig gøre at knække kurven, men det kræver politisk vilje. Noget af det, der øger EU’s udledning af CO2, er flyrejser internt i EU. Det bør vi gøre noget ved med grønne afgifter på flyrejser og langt bedre muligheder for at tage toget hurtigt og billigt mellem storbyerne i EU-landene. Og det er bare et eksempel.

Klimaforandringerne handler ikke længere kun om næste generation, eller hvilken klode vi giver videre til vores børnebørn. Det handler om den unge generations egen levetid. Min levetid. Derfor er unge bekymrede. Men de unge skal ikke føle, at de står alene med bekymringerne, og at hele ansvaret ligger på deres skuldre. Vi politikere har en forpligtigelse til at skabe forandringer, som kan bringe klimaoptimismen tilbage.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Valgdebat

Marie Krarup: Danmark kan være væk om 100 år

Marie Krarup
Lader vi være med at vogte grænserne, og lader vi endnu flere migranter fra muslimske lande bosætte sig i landet, vil vi få et islamiseret land, der kommer til at adskille sig markant fra det land, vi kender i dag.

Debat: Det borgerlige Danmark tabte

Peder Bjerregaard
Når ”gevinstmaksimering” sættes over mennesker og klima, så siger vælgerne stop!
{"DriveBy-Authorized": 10900489,"DriveBy-NotAuthorized": 10900490,"Returning-Authorized": 10900493,"Returning-NotAuthorized": 10900497,"Fan-Authorized": 10900500,"Fan-NotAuthorized": 10900508,"Default": 10900490}