Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvor ringe skal det være for at slippe for nedskæringer?

Jeg kan forstå, at regeringen endelig har fattet sympati for erhvervsskolerne.

I tre år har alle uddannelser i Danmark været underlagt omprioriteringsbidraget. Eller sagt på almindeligt dansk: Alle uddannelser har sparet 2 pct. om året på budgetterne. Det lyder umiddelbart ikke af meget. Men det er det. Sagen er nemlig den, at nedskæringerne på 2 pct. gentages i fem år. Vi har været igennem tre år allerede. Det kan mærkes. Vi får ringere uddannelser.

Nu vil VLAK-regeringen så fritage erhvervsskolerne for de årlige 2 pct.’s nedskæringer. Og jeg skal være den første til at sige, at det er en fremragende ide. Der har været og er for lidt respekt for de erhvervsfaglige uddannelser, og skolerne har haft for ringe økonomi. Det har betydet lærerfri timer og gamle maskiner. Vi har brug for dygtige danske faglærte. Tømrere, murere, industriteknikere. Regeringens løft af erhvervsskolerne kan selvfølgelig diskuteres, når de samtidig fratager skolerne et ekstra tilskud, hvilket betyder, at økonomien i sidste ende bliver dårligere i 2019.

Men alligevel så får jeg også lyst til at spørge; hvornår kvalificerer man sig til blive fritaget for nedskæringer på 2 pct. om året? Skal der være et særligt stort frafald på uddannelsen? Skal der være enormt få timer på uddannelsen, eller skal der være særlig stor efterspørgsel på det arbejdsmarked, man uddanner sig til?

Det er svært at finde pædagogiske argumenter for en mundtligt eksamen med seks personer på samme tid. Det handler om at spare penge.

Jeg går selv på sygeplejerskeuddannelsen. Den har præcis som alle andre været underlagt nedskæringer de seneste tre år, og det har udsigt til at fortsætte. Uddannelsen slås med et frafald på 24 pct. blandt de studerende, samtidig med at der slet ikke uddannes nok. Fremskrivninger viser, at der vil mangle 6.000 sygeplejersker i 2025. Men regeringen har stillet os i udsigt, at omprioriteringsbidraget fortsætter frem til 2022. Det betyder så, at man skærer sammenlagt en syvendedel af budgettet til min uddannelse, og i alt har vi syv semestre på sygeplejerskeuddannelsen. Altså sparer man, hvad der svarer til et semester. Det er altså ret voldsomt.

Spørger man de borgerlige, skal nedskæringerne ikke kunne mærkes på uddannelserne. Men det gør de. Som følge af besparelserne oplever vi studerende mangel på undervisning. Hele 75 pct. af de sygeplejestuderende mener for eksempel, at der mangler undervisning i medicin og lægemiddelhåndtering. Et andet eksempel er min egen eksamen sidste sommer. Her skulle alle studerende op i gruppeeksamener med grupper på op til seks personer. Det er svært at finde pædagogiske argumenter for en mundtlig eksamen med seks personer på samme tid. Det handler om at spare penge.

Der bliver også fyret undervisere. Allerede i 2016 varslede de danske professionshøjskoler nedlæggelser af 776 stillinger for at imødegå omprioriteringsbidraget, som på daværende tidspunkt stod til troende frem til 2020. Nedskæringer fortsætter nu to ekstra år. Og når omkring 70 pct. af skolernes udgifter går til ansatte, er det uundgåeligt, at der bliver sparet her. Det betyder færre undervisningstimer og ringere mulighed for sparring for os studerende på den ene eller anden måde. I forvejen er der stor forskel på økonomien for de forskellige sygeplejerskeuddannelser. Det er økonomisk billigere at drive de store uddannelsesinstitutioner, som ligger i storbyerne, i forhold til de mindre uddannelser i provinsen. Det har alle år betydet en stor forskel på timetal og undervisning. Men det bliver ikke bedre af, at regeringen sparer over hele linjen. Jeg kunne frygte, at de mindre uddannelsessteder derfor må lukke på sigt. Det er rigtig skidt, når vi samtidig har en ambition om et Danmark i balance, hvor der er gode uddannelser fra vest til øst.

Jeg kan forstå, at regeringen endelig har fattet sympati for erhvervsskolerne. Men hvornår bliver det andre uddannelsers tur til at slippe for nedskæringer? Hvor ringe skal det blive?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Signe Munk (f.1990) er folketingsmedlem for SF, valgt i Vestjyllands storkreds, og har en fortid som byrådsmedlem i Viborg. Hun er sygeplejerskestuderende (orlov) og kaster sig gerne ind i debatten om det velfærdssamfund, hun selv skal arbejde i, og vi alle skal leve i. Signe Munk kæmper for velfærdsstatens fodsoldater, og hun lægger gerne arm med både kulsorte liberalister og fantasterne på den yderste venstrefløj. Privat bor hun på Fur.
Seneste blogs
Af Gitte Seeberg
25.08.19, 20:09
Hvad der er rigtigt og forkert i aviserne, skal nok tages med et vis forbehold. Når magtkampene virkelig raser, er alle involverede ambassadører eller soldater om man vil, for de forskellige interesser og fløje, der er i et parti. Læs mere
Af Mikael Jalving
25.08.19, 06:05
I det 21. århundrede sætter narcissismen verdensrekord hver eneste dag. Læs mere
Af Mathias U. Vinholt
23.08.19, 18:24
Manglen på faglært arbejdskraft er en tikkende bombe under vores velfærdssamfund. Hvis vi vil have flere unge til at vælge erhvervsskolerne, så skal der snart andre indsatser end Facebook-kampagner og busreklamer op af værktøjskassen. Læs mere
Af Casper Hedegaard
23.08.19, 13:34
Jakob Ellemann-Jensen er udråbt til favorit som næste næstformand for Venstre, men måske har Inger Støjberg i virkeligheden det bedste kort, når det kommer til stykket. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.08.19, 12:42
Og han siger, at vi skal finde os i det, når bare det sker langsommere. Læs mere
Af Rune Lund
23.08.19, 11:01
Den tidligere regering har helt bevidst undladt at tilføre de nødvendige midler til Skatteforvaltningen, fordi den hellere ville bruge penge på at sætte skatten ned for de rigeste. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
23.08.19, 10:46
I dag er det 30 år siden, at balterne tog hinanden i hånden fra Vilnius til Tallinn Læs mere
Af Anna Thygesen
23.08.19, 10:30
Vi kender jo alle udtrykket ”magt korrumperer”, og der er altså et eller andet om snakken. Læs mere
Af Signe Munk
22.08.19, 14:05
Især unge i udsatte positioner bliver ofre for kviklånene. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.08.19, 22:11