Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Skal vi blive enige om at vælte Lars Løkke?

Det er på tide, at vi i oppositionen bliver enige om et overordnet mål.

Der er ikke ligefrem klarhed, der præger rød blok. Desværre. Det myldrer med statsministerkandidater og ultimative krav om aftaler med Mette Frederiksen, mens Lars Løkke Rasmussen kan læne sig tilbage og nyde, at chancerne for genvalg vokser, i takt med at oppositionen ser sig mere og mere blind på uenighederne.

Vi er fem forskellige partier i oppositionen. Selvfølgelig er vi uenige. Sådan er det også på den anden side af midten. Husk bare på Liberal Alliance og Anders Samuelsen med deres trusler og ultimative krav til Løkke, og kast et blik på Pernille Vermund og Nye Borgerlige, som stiller vilde krav, hvis de overhovedet skal pege på andre end dem selv som regeringsleder. Og så er der usikkerheden om regeringsprojektet. Hvem er det egentlig, Løkke vil i regering med? Thulesen Dahl eller Anders Samuelsen?

Det er vilde tider i dansk politik på begge sider af midten, men det er altså ikke i sig selv vildt, at vi er uenige. Det er jo indbegrebet af et flerpartisystem, hvor en regering kan arbejde med forskellige flertal, så længe den ikke lægger sig så meget ud med sit parlamentariske grundlag, at den får et flertal imod sig.

Jeg synes, og det er i mine øjne, at vi skal vælte Lars Løkke, så vi kan komme i gang med at skabe et Danmark, der hænger bedre sammen.

Jeg mener faktisk, at vi fem partier i oppositionen er enige om meget. Om at satse mere på uddannelse, om at hæve ambitionerne for naturen, klimaet og miljøet, om at tage et større internationalt ansvar og om at sikre, at færre børn vokser op i fattigdom. Bare for at nævne nogle få punkter.

Men lige nu er vi ved at skylle muligheden for at rykke på disse og mange flere områder ud med badevandet.

Forklaringen på opbruddet i rød blok er kompleks, men en stor del af den handler om udlændingepolitik. Netop her er det svært at finde fælles fodslag i oppositionen, og det er da dybt frustrerende. Men løsningen er bestemt ikke at kaste håndklædet i ringen og opgive at påvirke Socialdemokratiet, så vi eksempelvis igen kommer til at modtage kvoteflygtninge, og så vi behandler asylsøgeres børn bedre i asylcentrene.

Jeg tror ikke på, at vi finder et flertal for noget som helst uden Socialdemokratiet. Heller ikke på udlændingeområdet. Derfor kan vi vælge to veje. Enten maler vi os så meget op i et hjørne nu, at chancen for at vælte Løkke falder på gulvet, eller også tager vi kampene med Socialdemokratiet og for den sags skyld de radikale fra sag til sag. Jeg er overbevist om, at vi får masser af indflydelse, når vi får en ny regering. Men hvis man tror, et mindretal kan få lov at diktere politikken, så gør man regning uden vært.

Jeg håber, at vi senest om et lille års tid har en ny regering i Danmark med en ny statsminister og en ny retning. Men det kræver, at vi står sammen om at sparke de borgerlige ud af regeringskontorerne.

Vi skal til hver en tid stille krav og stå fast på vores egen politik, men hvis vi bliver for ultimative og truer med at trække vores mandater ud af ligningen, bliver der hverken et nyt flertal eller en ny politik.

Og midt i bogstavlegen og taktikken på Christiansborg skal vi bare huske, at hvis det ikke lykkes at vælte Løkke, så kommer det til at kunne mærkes ude i den virkelige verden, hvor unge fortsat vil blive pisket rundt i uddannelsessystemet, hvor asylbørn ikke engang kan få lov at lave mad sammen med deres familier, og hvor kontanthjælpsmodtagerne stadig skal kæmpe en håbløs kamp for at få pengene til at slå til sidst på måneden.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Signe Munk (f.1990) er næstformand i SF og har en fortid som byrådsmedlem i Viborg. Hun er spidskandidat for SF i Vestjyllands storkreds til folketingsvalget. Hun er sygeplejerskestuderende og kaster sig gerne ind i debatten om det velfærdssamfund, hun selv skal arbejde i, og vi alle skal leve i. Signe kæmper for velfærdsstatens fodsoldater, og hun lægger gerne arm med både kulsorte liberalister og fantasterne på den yderste venstrefløj.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
14.11.18, 12:16
En statsminister er minister for hele Danmark. Den evne har Støjberg ikke. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.11.18, 12:10
Fremtidens investerings- og lånemarked starter nu. Læs mere
Af Mikael Jalving
14.11.18, 11:45
Regeringskrisen i Sverige afspejler en langt dybere samfundskrise. Læs mere
Af Nauja Lynge
13.11.18, 15:38
Prisen for dansk berøringsangst betales af mindretal og udsatte borgere. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.11.18, 10:38
Nye tal og undersøgelser må få herboende muslimer til at stille sig selv dette spørgsmål og forsøge at nå frem til et svar. Helst så højt, at vi alle kan blive klogere. Læs mere
Af Anders Vistisen
12.11.18, 10:10
Cirkus Venstre slår til igen. Nu skal vi med i bankunionen for at bekæmpe hvidvask og udbyttesvindel. Det har bare intet med hinanden at gøre. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
12.11.18, 08:55
Hvorfor skal der altid en journalist til at styre den politiske samtale? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.11.18, 00:25
Kun EU kan løse migrationsudfordringerne Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her