Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvis bare man tjener penge nok, straffes man ikke

Rasmus Jarlov er forarget. Men forargelse over Danske Bank har der været nok af i årenes løb. Nu er det på tide med konsekvenser.

Skeletterne vælter ud af (bank)skabet i sagen om hvidvaskning i Danske Bank. Mens ubegribeligt store pengesummer er strøget ud og ind af bankens estiske filial, har ingen tilsyneladende løftet et øjenbryn i bankens ledelse. Samtidig er konsekvensen for at hvidvaske 53 mia. kr. for våbenhandlere og andre kriminelle totalt fraværende. Det er fuldstændig forrykt. Det er ikke første gang, at Danske Bank overgår sig selv i griskhed på samfundets bekostning. Nu må hammeren falde.

Den nye erhvervsminister er forarget, men forargelse over Danske Bank har der været nok af i årernes løb. Det, vi mangler, er konsekvenser. I andre lande, hvor der har været mindre hvidvaskningssager, har det ført til retslige efterspil med bøder i milliardklassen til de involverede banker. Mon ikke også Danmark kunne få nogle gode jurister på banen, og at bagmandspolitiet kunne finde noget, hvis politikerne bad dem? Jeg tror det.

Min tålmodighed med Danske Bank er totalt væk efter flere år med skandalesager. Først var banken en væsentlig årsag til, at finanskrisen ramte Danmark hårdt. De udlånte penge til Gud og hvermand uden at kigge på kassebeholdningen, hvilket rystede den danske økonomi, da krisen ramte. Konsekvenserne var også her til at overse.

I stedet fik de bankpakker, som sikrede, at banken kunne genoprette sine økonomiske beholdninger, fordi den var »for stor til at falde«. Herefter kom løfter om »new normal« og højere moralske standarder, men nu er det åbenlyst, at det bare var ord. Banken har hvidvasket 53 mia. kr. i årerne fra 2007-2015, og ledelsen i Danmark var underrettet.

De finansielle myndigheder påpegede allerede tilbage i 2012, at overførsler til kontoer i Aserbajdsjan og Moldova så meget mistænksomme ud. Men det reagerede ledelsen i Danske Bank ikke på. Året efter kom endnu en henvendelse. Denne gang fra en intern whistleblower, som advarede om, at der foregik noget uldent i Estland. Igen løftede ledelsen ikke et øjenbryn.

Man kunne et splitsekund få sympati for Danske Banks ledelse og tænke, at det også må være svært for dem at se, om der skulle være noget mistænkeligt ved en konto eller en overførsel. Den forsvinder dog hurtigt igen, når man ser på de faktiske forhold.

Nyeste afsløringer viser, at de kontoer, som blev brugt til hvidvaskningen, typisk var placeret i skattelylande i firmaer, hvor der ikke var opført nogen synligt ansatte, ikke oprettet hjemmesider eller opført nogen aktiviteter. Det ville nok få selv den mest naive kontorelev til at undre sig, særligt når man har fået et påbud i forvejen.

Når vi nu har en regering, som grundlæggende tror på, at straf virker, skulle vi så ikke prøve det over for Danske Bank? Indtil nu har linjen været lang og efterforskningen ufuldstændig.

Uden at have besøgt den estiske filial eller have talt med den interne whistleblower kom Finanstilsynet i foråret frem til, at der ikke var grundlag for at rejse straffesager mod banken.

Denne konklusion lænede regeringen sig op ad og henviste til, at de ville vente på den undersøgelse af Danske Bank, som Danske Bank laver selv. Det skriger jo til himlen, at den, som undersøger sagen mest grundigt, er den skyldige selv. Den var nok ikke gået, hvis Loyal to Familia foreslog samme koncept i bandeurolighederne, mens myndighederne sad på hænderne.

Ikke nok med at der ikke ser ud til at være nogen bøder i farvandet til banken, så sidder ledelsen stadig godt på deres millionhonorarer. Den nuværende direktør, som i tiden under hvidvaskningerne havde det internationale ansvar, han har stadig sit job.

Hammeren må falde over for Danske Bank, ellers bestyrker det bare os alle sammen i, at på toppen af samfundet, der går man fri, hvis man bare tjener nok.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Signe Munk (f.1990) er næstformand i SF og har en fortid som byrådsmedlem i Viborg. Hun er spidskandidat for SF i Vestjyllands storkreds til folketingsvalget. Hun er sygeplejerskestuderende og kaster sig gerne ind i debatten om det velfærdssamfund, hun selv skal arbejde i, og vi alle skal leve i. Signe kæmper for velfærdsstatens fodsoldater, og hun lægger gerne arm med både kulsorte liberalister og fantasterne på den yderste venstrefløj.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
14.11.18, 12:16
En statsminister er minister for hele Danmark. Den evne har Støjberg ikke. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.11.18, 12:10
Fremtidens investerings- og lånemarked starter nu. Læs mere
Af Mikael Jalving
14.11.18, 11:45
Regeringskrisen i Sverige afspejler en langt dybere samfundskrise. Læs mere
Af Nauja Lynge
13.11.18, 15:38
Prisen for dansk berøringsangst betales af mindretal og udsatte borgere. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.11.18, 10:38
Nye tal og undersøgelser må få herboende muslimer til at stille sig selv dette spørgsmål og forsøge at nå frem til et svar. Helst så højt, at vi alle kan blive klogere. Læs mere
Af Anders Vistisen
12.11.18, 10:10
Cirkus Venstre slår til igen. Nu skal vi med i bankunionen for at bekæmpe hvidvask og udbyttesvindel. Det har bare intet med hinanden at gøre. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
12.11.18, 08:55
Hvorfor skal der altid en journalist til at styre den politiske samtale? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.11.18, 00:25
Kun EU kan løse migrationsudfordringerne Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her