Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvorfor skulle vi savne De Radikale i en regering?

De Radikale arbejder grundlæggende for borgerlig økonomisk politik med højere pensionsalder og lavere sikkerhed for lønmodtagerne. Det huer jo ikke en socialist som mig.

Jeg græder tørre tårer over udsigten til, at Radikale Venstre ikke skal i regering med Socialdemokratiet. Det betyder nemlig, at de ikke længere kan tvinge borgerlige økonomiske reformer igennem på røde stemmer.

Udmeldingen fra Mette Frederiksen har ellers gjort flere medlemmer af De Radikale vældigt fortørnede. Nogle snakker endda om vigtigheden af mindretalsbeskyttelse i politik. Jeg har spurgt mig selv, hvor den tilgang var, da flere tusinde danskere mistede dagpengene, og da hårdslidte lønmodtagere måtte vinke farvel til deres efterløn i 2011-2015. Her var De Radikales svar sådan er det jo. For der var flertal for en borgerlig økonomisk politik.

Den sociale arrogance kan jeg ærligt talt godt undvære i en kommende regering. Jeg ser faktisk frem til, at en S-ledet regering, uden De Radikale, ingen undskyldninger har for ikke at føre en mere progressiv økonomisk politik. Styrke vores velfærd, bekæmpe løndumping og fattigdom. Og det skal SF nok hjælpe Socialdemokratiet med.

De Radikale arbejder grundlæggende for borgerlig økonomisk politik med højere pensionsalder og lavere sikkerhed for lønmodtagerne. Det huer jo ikke en socialist som mig. Og man skal ikke være politisk kommentator for at kunne se, at udlændingepolitikken også skiller. Alle danskere, som er nogenlunde observante, kan godt se, at der er forskel på holdninger i både udlændinge- og integrationspolitikken i oppositionen.

Jeg undrer mig alligevel over, at Radikale Venstre ikke går mere pragmatisk til værks med netop integrationsområdet. Selv om Morten Østergaard tilbragte tre dage i Vollsmose og pludselig lovede nybrud på integrationsfronten, synes jeg ikke, man kan se forandringen i praksis.

Viljen til at løse integrationsproblemerne netop steder som Vollsmose er der ikke. Det viser de netop overståede forhandlinger om parallelsamfund og ghettoer. Forslaget om, at folk på kontanthjælp ikke skal tildeles bolig i de 16 mest udsatte boligområder i Danmark, mente Østergaard ligefrem var klamt.

Der er et massivt flertal i dansk politik for den nuværende udlændingepolitik. Men det betyder jo ikke, at ingenting kan ændres, eller at det ligefrem er klogt at kaste håndklædet i ringen. Personligt mener jeg, at nogle stramninger har været kloge, mens andre for mig er gået langt over stregen. For eksempel bør Danmark igen begynde at tage imod kvoteflygtninge. Og hvis venstrefløjen og De Radikale fuldstændig melder sig ud af debatten og forhandlingerne, er én ting stensikkert. Det er, at Dansk Folkeparti og blå blok vil fortsætte med at svinge taktstokken. Og så kommer der ingen forbedringer.

Som idealist har jeg heldigvis lært at acceptere, at der næsten altid vil være et stykke vej fra mine politiske idealer til, hvad vi på tværs af partier kan blive enige om. Sådan vil det være, indtil den dag SF sidder på 90 mandater alene. Men det ligger vist ikke lige for. Derfor må vi i mellemtiden arbejde med de mandater, vi har.

Så selv om jeg har det fint med, at De Radikale ikke skal i regering, håber jeg ikke, at de lader valget stå mellem ministerbiler i en rød regering eller fuld opbakning til blå politik. Der er jo masser, vi kan blive enige om, når vi taler miljø, klima, uddannelse og meget mere.

I SF vil vi selvfølgelig stille politiske krav til samarbejdet med en forhåbentligt ny socialdemokratisk ledet regering. Og for os er politikken det vigtigste. Ikke hvilket parti der stemmer for. Den kurs vil vi forsætte efter et valg. De Radikale skal selvfølgelig også gøre, hvad partiet kan for at få indflydelse. Men tiderne med radikal vetoret er slut. Sådan er det jo.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Signe Munk (f.1990) er folketingsmedlem for SF, valgt i Vestjyllands storkreds, og har en fortid som byrådsmedlem i Viborg. Hun er sygeplejerskestuderende (orlov) og kaster sig gerne ind i debatten om det velfærdssamfund, hun selv skal arbejde i, og vi alle skal leve i. Signe Munk kæmper for velfærdsstatens fodsoldater, og hun lægger gerne arm med både kulsorte liberalister og fantasterne på den yderste venstrefløj. Privat bor hun på Fur.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
05.04.20, 20:29
Gør det noget at firmaer må bukke under for corona krisen? Læs mere
Af Nauja Lynge
05.04.20, 18:44
Lad os vinke til dem, i stedet for at gå en stor bue udenom: Corona rammer alle, men særligt udfordrende er det at være udsat og uforstående overfor forandringer langt væk hjemmefra. Læs mere
Af Mikael Jalving
05.04.20, 10:30
Den er ikke nogen selvfølge, velfærdsstaten. Derfor skal vi passe på den og sørge for, at den ikke går amok og smadrer sig selv indefra. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
04.04.20, 20:43
Men det kommer Basil Fawlty nu til alligevel en del gange. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
03.04.20, 22:40
Mens vi står syngende sammen, holder vi eksplicit og med åbne øjne andre udenfor. Vi hylder vores fællesskab med den ene hånd, mens vi med den anden holder andre ude. Og det giver mig sgu en smule kvalme. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
03.04.20, 21:58
Kirkeministeren kæmper mere for Folkekirken, end nogle af kirkens stridsmænd gør. Det er rystende, at de bremsede hende. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
03.04.20, 15:26
Folkemødet kunne afholdes til efteråret. Og mindre end det kæmpe arrangement, det har udviklet sig til, kunne måske være helt befriende. Læs mere
Af Nauja Lynge
03.04.20, 15:03
Økonomisk vækst er ikke det eneste omdrejningspunkt for udvikling. Vi kunne også erkende, at vores forbrug skal reduceres, så vi kan blive ved med at leve et godt liv. Læs mere