Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvorfor skulle vi savne De Radikale i en regering?

De Radikale arbejder grundlæggende for borgerlig økonomisk politik med højere pensionsalder og lavere sikkerhed for lønmodtagerne. Det huer jo ikke en socialist som mig.

Jeg græder tørre tårer over udsigten til, at Radikale Venstre ikke skal i regering med Socialdemokratiet. Det betyder nemlig, at de ikke længere kan tvinge borgerlige økonomiske reformer igennem på røde stemmer.

Udmeldingen fra Mette Frederiksen har ellers gjort flere medlemmer af De Radikale vældigt fortørnede. Nogle snakker endda om vigtigheden af mindretalsbeskyttelse i politik. Jeg har spurgt mig selv, hvor den tilgang var, da flere tusinde danskere mistede dagpengene, og da hårdslidte lønmodtagere måtte vinke farvel til deres efterløn i 2011-2015. Her var De Radikales svar sådan er det jo. For der var flertal for en borgerlig økonomisk politik.

Den sociale arrogance kan jeg ærligt talt godt undvære i en kommende regering. Jeg ser faktisk frem til, at en S-ledet regering, uden De Radikale, ingen undskyldninger har for ikke at føre en mere progressiv økonomisk politik. Styrke vores velfærd, bekæmpe løndumping og fattigdom. Og det skal SF nok hjælpe Socialdemokratiet med.

De Radikale arbejder grundlæggende for borgerlig økonomisk politik med højere pensionsalder og lavere sikkerhed for lønmodtagerne. Det huer jo ikke en socialist som mig. Og man skal ikke være politisk kommentator for at kunne se, at udlændingepolitikken også skiller. Alle danskere, som er nogenlunde observante, kan godt se, at der er forskel på holdninger i både udlændinge- og integrationspolitikken i oppositionen.

Jeg undrer mig alligevel over, at Radikale Venstre ikke går mere pragmatisk til værks med netop integrationsområdet. Selv om Morten Østergaard tilbragte tre dage i Vollsmose og pludselig lovede nybrud på integrationsfronten, synes jeg ikke, man kan se forandringen i praksis.

Viljen til at løse integrationsproblemerne netop steder som Vollsmose er der ikke. Det viser de netop overståede forhandlinger om parallelsamfund og ghettoer. Forslaget om, at folk på kontanthjælp ikke skal tildeles bolig i de 16 mest udsatte boligområder i Danmark, mente Østergaard ligefrem var klamt.

Der er et massivt flertal i dansk politik for den nuværende udlændingepolitik. Men det betyder jo ikke, at ingenting kan ændres, eller at det ligefrem er klogt at kaste håndklædet i ringen. Personligt mener jeg, at nogle stramninger har været kloge, mens andre for mig er gået langt over stregen. For eksempel bør Danmark igen begynde at tage imod kvoteflygtninge. Og hvis venstrefløjen og De Radikale fuldstændig melder sig ud af debatten og forhandlingerne, er én ting stensikkert. Det er, at Dansk Folkeparti og blå blok vil fortsætte med at svinge taktstokken. Og så kommer der ingen forbedringer.

Som idealist har jeg heldigvis lært at acceptere, at der næsten altid vil være et stykke vej fra mine politiske idealer til, hvad vi på tværs af partier kan blive enige om. Sådan vil det være, indtil den dag SF sidder på 90 mandater alene. Men det ligger vist ikke lige for. Derfor må vi i mellemtiden arbejde med de mandater, vi har.

Så selv om jeg har det fint med, at De Radikale ikke skal i regering, håber jeg ikke, at de lader valget stå mellem ministerbiler i en rød regering eller fuld opbakning til blå politik. Der er jo masser, vi kan blive enige om, når vi taler miljø, klima, uddannelse og meget mere.

I SF vil vi selvfølgelig stille politiske krav til samarbejdet med en forhåbentligt ny socialdemokratisk ledet regering. Og for os er politikken det vigtigste. Ikke hvilket parti der stemmer for. Den kurs vil vi forsætte efter et valg. De Radikale skal selvfølgelig også gøre, hvad partiet kan for at få indflydelse. Men tiderne med radikal vetoret er slut. Sådan er det jo.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Signe Munk (f.1990) er folketingsmedlem for SF, valgt i Vestjyllands storkreds, og har en fortid som byrådsmedlem i Viborg. Hun er sygeplejerskestuderende (orlov) og kaster sig gerne ind i debatten om det velfærdssamfund, hun selv skal arbejde i, og vi alle skal leve i. Signe Munk kæmper for velfærdsstatens fodsoldater, og hun lægger gerne arm med både kulsorte liberalister og fantasterne på den yderste venstrefløj. Privat bor hun på Fur.
Seneste blogs
Af Peter Kofod
22.10.19, 10:13
Statsministeren slår sig op som folkets stemme i EU-samarbejdet, men intet kunne være mere forkert. Det viser hendes partis handlinger i Bruxelles. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
22.10.19, 06:44
Den har det hele: Ritualer, renhed og skel mellem de omvendte og uomvendte Læs mere
Af Peter Kofod
21.10.19, 11:46
Lad mig sige det ligeud: Jeg håber, brexit bliver gennemført - og jeg ser mig til, at det endelig bliver klaret. Læs mere
Af Camilla Burgwald
21.10.19, 09:54
Kun halvdelen af forældre til børn i 4. og 7. klasse taler med deres børn om børnenes onlineliv. Så hvem skal lære børnene, at det også er sundt at slukke – Youtube, Snapchat eller Tiktok? Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
20.10.19, 22:17
Men ingen er skyldig uden dom Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.10.19, 00:23
Ingen vidste, hvad der egentlig blev stemt om i forbindelse med folkeafstemningen for tre år Læs mere
Af Mikael Jalving
19.10.19, 18:30
Det borgerlige menneske er blevet politisk hjemløst. Det anstændige ville være at give ham og hende et hjem, de kan kalde deres. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.10.19, 21:22
De ledende politifolk på Fyn må øjeblikkeligt arresteres og stilles for retten for højforræderi. Læs mere