*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Argumenterne mod det muslimske tørklæde er ustyrligt svage

Den offentlige sektor skal gå forrest i inklusionen på arbejdsmarkedet, og skal naturligvis ikke forbyde at kvinder må bære tørklæde eller andre i bærer et kors.

Tørklædedebatten er tydeligvis evigt aktuel i Danmark. Flere politikere, naturligvis med Dansk Folkeparti i spidsen, kæmper for at offentligt ansatte ikke må bære tørklæde på jobbet. Andre mener ligefrem, at det muslimske tørklæde skal være helt forbudt i Danmark. Det ligger naturligvis i fin forlængelse af den generelle debat om Islam i disse år. Men det er for mig ubegribeligt, at andre blander sig i, hvad deres landsmænd iklæder sig.

Grundlæggende mener jeg ikke, at andres valg af påklædning, religion eller levevis, rager mig, så længe det er baseret på et frivilligt valg. Jeg er fuldstændig ligeglad med, om nogle kvinder vælger at dække sig til, så kun deres øjne er synlige, blot det er et valg, kvinderne selv har foretaget. Jeg er oprigtigt talt fuldstændig ligeglad, selvom jeg personligt ikke forstår, at nogen kvinder vil gå sådan klædt. Men jeg forstår heller ikke, at voksne går i joggingtøj andre steder end hjemme, har træsko eller foldboldtrøjer på, eller går med truckerkasket, men at de gør det, rager heller ikke mig. Det burde heller ikke komme andre ved.

Og ja, jeg skriver frivilligt. For naturligvis må vi som udgangspunkt forvente, at voksne mennesker selv har valgt at dække sig til. Vi har allerede love, der forbyder tvang. Skulle tvang alligevel være tilfældet, så må staten naturligvis anvende de midler, den allerede har til rådighed, i stedet for straffe alle de mennesker, for hvem det er helt frivilligt at gå med tørklæde.

Argumenterne mod det muslimske tørklæde er helt ekstremt svage, og de bærer præg af symbolpolitik og smålighed.

Lad mig gøre det helt klart: Jeg accepterer fuldstændigt præmissen om, at man skal kunne se ansigtet på folk, der sidder bag kassen i Føtex, betjener dig på kommunen, eller er dine børns lærer i skolen. Som gymnasielærer ønsker jeg heller ikke elever, hvis ansigt jeg ikke kan se. Til gengæld synes jeg, at det er uproblematisk, at en kvinde bærer en hijab – altså et tørklæde der alene dækker håret, men hvor ansigtet er helt synlig. Hvorfor skulle hun ikke kunne passe sit job eller sin skole?

Hvis frygten er, at hun skulle være missionerende, alene fordi hun går med tørklæde på arbejdet, så spørg dig, selv hvor ofte du egentlig har oplevet, at din tørklædeklædte læge, lærer eller kasseassistenten i Føtex har forsøgt at omvende dig til Islam? Givetvis ligeså sjældent som skolelæreren med kors om halsen, eller taxachaufføren, der er medlem af Jehovas Vidner, har gjort det. Altså aldrig.

Religion er en privatsag, men det kan det sagtens være samtidig med, at nogle kvinder bærer tørklæde, og andre bærer kors på arbejdet.

Argumenterne om at adskille religion og arbejde virker som et til lejligheden opfundet argument for at ramme muslimske kvinder, der blot opretholder deres nuværende ret til at bære et tørklæde, som betyder noget for dem.

Naturligvis har private virksomheder ret til selv at bestemme, om deres ansatte må bære tørklæde i arbejdstiden. I mange tilfælde kan jeg ikke forstå virksomhedernes fravalg af den mulighed, men naturligvis skal virksomhederne selv bestemme den slags. Til gengæld burde den offentlige sektor gå forrest med at inkludere alle vores landsmænd på arbejdsmarkedet. Uanset religion, hovedbeklædning, seksualitet og køn, så længe de opfylder de faglige krav.

Det er en irrational frygt, som ligger bag ønsket om at forbyde tørklæder i den offentlige sektor. Jeg tvivler stærkt på, at der har været problemer med muslimske kvinder, der missionerer på jobbet, fordi de går med tørklæder, eller at tørklædet har generet andre end dem, der alligevel ville brokke sig over alt, der har med Islam at gøre.

Politikerne burde undlade at bedrive symbolpolitik og løbe efter de nemmeste stemmer, ved at skabe yderligere skel mellem de forskellige befolkningsgrupper. Andre danskere burde være fuldstændigt ligeglade med hvilket tøj, deres landsmænd iklæder sig. Om det er tørklæde, truckerkasketter, joggingtøj eller fodboldtrøjer. Så længe folk iklæder sig det frivilligt, må de have præcis det tøj på, de vil – heldigvis.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Siddik Lausten (f. 1977) er fra Aarhus, men bor på Vesterbro i København. Han er butiksuddannet og cand.mag. og arbejder nu som gymnasielærer, hvor han underviser i samfundsfag og historie. Han holder foredrag med fokus på mønsterbrud og social arv med udgangspunkt i egen opvækst. Siddik Lausten er tilhænger af den danske velfærdsmodel og humanismen. Begge dele er under pres i disse år, mener han.
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
16.12.17, 20:09
Skal vi nu skabe et land, hvor hver enkelt skal opdrages til altid at handle for egennytte og ego, hvor det altid skal en tur igennem regnebrættet, før man kan række en hånd til nogen? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.12.17, 16:11
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.12.17, 16:42
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
15.12.17, 14:25
Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide. Læs mere
Af Signe Munk
14.12.17, 12:20
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
14.12.17, 11:22
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation. Læs mere
Af Naser Khader
14.12.17, 11:22
… nu begynder kampen ved forhandlingsbordet. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.12.17, 11:06
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.12.17, 05:13
Det stoppes heldigvis af Mai Mercado – børn skal ikke lide Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.17, 22:14
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her