Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Farvel fra den radikale landsforræder, muslimen, perkeren og hans ”rugemor for muslimer”

Dette blogindlæg bliver mit sidste for Jyllands-Posten, og det bliver især en hilsen til dig; Krigeren bag skærmen.

Til sommer påbegynder jeg en længere jordomrejse, derfor har jeg nu valgt at stoppe som fast blogger på Jyllands-Posten og dette bliver mit sidste blogindlæg for denne gang.

Jeg har valgt at dedikere indlægget til dig, Krigeren, der sidder bag skærmen. Du ved godt, hvem du er, Kriger. Det er dig, der har brugt mig, og måske også andre i den offentlige debat, til at aflaste din familie, dine venner og dine kolleger for din galde.  

Det er dig, der på den ene side påberåber dig at være en sand demokrat, der vil bekæmpe alle antidemokrater, men på den anden side mener, at den debat, du deltager i, skal foregå mere eller mindre anonymt men alligevel fuld af trusler og had mod dem, du er uenige med.

Det er dig, der skriver det her i private mails til mig, i avisernes kommentarspor eller i breve sendt på gammeldags vis med posten. Det er dig, der råber det, når du har fundet mit telefonnummer på nettet, og ringer mig op midt om natten. Det er dig, der blander min familie og mit arbejde ind i den debat, som jeg har valgt at deltage offentligt i.

Det er til dig, der som skældsord altid kalder mig ”radikal”, underforstået at mine mere eller mindre vanvittige holdninger skyldes et sygt tilhørsforhold til Det Radikale Venstre (som jeg godt nok aldrig har stemt på).

Det er til dig, der kalder mig ”perkeren”. Perker var jeg som barn i Tranbjergparken i Aarhus, når jeg desperat løb fra Grønjakkerne. Sommetider nåede jeg væk. Andre gange kom jeg hjem til familien med den mængde tæsk, som de mente, at en 10-12 årig perker skulle have. Nå ja, hjem til min ”perkermor”, der hedder Hilda og mine perkersøstre, der alle er ligeså lyse i huden som jeg antager, at du er, ærkedanske Kriger.

Det er også hilsen til dig, Kriger, der er så modig at kalde mig ”tyrkeren”, og derfor mener at kunne bestemme, at jeg ikke kan være dansker og din landsmand. Tyrkeren her taler dog ikke et eneste tyrkisk ord, og har kun været i Tyrkiet én gang på studietur som gymnasielærer. Men tyrkeren, som du kalder mig, har for øvrigt nogenlunde samme interesse i Tyrkiet, som i Ydre-Mongoliet. Behøver jeg at uddybe min interesse i Ydre-Mongoliet?

Det er også en hilsen fra ”muslimen”, som for øvrigt kalder sig ateist, trods dåb og konfirmation.

Og så er det en hilsen fra min mor, som du, Kriger, tillader dig at kalde for ”landsforræder”, ”rugemor for muslimer” og sammenligne med ”tyskertøserne”. Min mor, som du mener, skal flås gennem de danske gader i skam og kronraget for hår – for det er vel det, du mener, når du sammenligner min mors ”ugerning” med de såkaldte ”tyskertøser”? Altså de danske kvinder der indgik i et parforhold med tyske soldater under besættelsen, og som andre danskere mente på den mest ondskabsfulde måde skulle straffes og udstilles. Min mors vanvittige ”ugerning” var jo, at hun forelskede sig i en mand fra Tyrkiet, der faktisk var inviteret til Danmark for at arbejde, så velfærdsstaten kunne opretholdes. Det forhold som du, Kriger, kalder landsforræderi, resulterede i mig. Heldigvis er jeg sikker på, at min mor ikke undskylder det resultat overfor dig!

Og det er også til dig, Kriger, der kalder mig ”landsforræder”, fordi jeg ikke mener det samme som dig. Dig som mener, at jeg er blandt de første, der bliver hentet, når vi landsforrædere skal hentes, og dig, der underforstået mener, at der vil være henrettelser af alle os, der ifølge dig er landsforrædere.

Men Kriger! Hvad er det for et land, du vil have, hvis dine politiske drømme bliver virkelighed?

Et land uden politiske modstandere? Et land, hvor vi, som mener noget andet end dig, skal henrettes, svines til, eller presses til ikke at deltage i den offentlige debat? Et sted, hvor du gerne må sidde anonym med din virtuelle burka og deltage i debatten, selvom du mener, at andre ikke må tildække deres ansigter? Det lyder som et land, jeg ikke har lyst til at bo i. Det lyder som lande, der allerede eksisterer andre steder i verden, og som jeg ikke mener, vi skal lade os inspirere af.

Men Kriger. Nu stopper jeg altså som blogger for denne gang. Måske kommer du nu op fra dit skjul i kælderen for et øjeblik, hejser flaget og tager en omgang stegt flæsk som fejring af, at du vandt kampen over mig. At dit udemokratiske væsen pressede mig til at tie. Men Kriger, der er ikke din sejr. Næh, du har så ofte bedt mig rejse ad helvede til og kaldt mig gæst i ”dit” land, så til sommer rejser jeg altså ud på en længere jordomrejse. Jeg er nemlig ikke bange for det ukendte og den kulturelle udveksling, som globaliseringen heldigvis kan føre med sig. Din drøm er jo nok, at jeg ikke kommer tilbage, og at jeg ikke skriver mere af det, du kalder idioti, landsforræderi eller andre ord, som kan fremkalde dine trusler.

Men jeg kommer naturligvis hjem igen. Og blander mig naturligvis stadig i den offentlige debat. For dine uforskammetheder, trusler og forsøg på at presse mig ud af debatten vil ikke lykkes. Den magt har du heldigvis ikke. For min tro på vigtigheden af demokrati, fri og åben debat, og at uenighed kan mødes, opvejer dit udemokratiske væsen. Måske skræmmer du andre. Det tror jeg desværre, du gør – for hvem gider føle sig truet, blive svinet og lade familien lide under dette?  

Mit sidste blogindlæg skal dog ikke kun være til dig, Kriger. Egentlig har du ikke fortjent så meget opmærksomhed, men måske kan du tænke en smule over, hvad din facon gør for den frie demokratiske debat? Måske du nu skulle ændre din stil og tage ansvar for, at debatten i Danmark kommer tilbage på sporet. Det håber jeg, du vil.

Mit sidste indlæg skal også gå til alle jer andre, der læste med. Måske er I ikke enige med mig, men det er heller ikke et mål eller meningen med debat. Jeg takker for, at I læste med. Det er en stor ære, at have fået lov at skrive til så mange mennesker, og at så mange har læst, hvad jeg har haft på sinde.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Siddik Lausten (f. 1977) er fra Aarhus, men bor på Vesterbro i København. Han er butiksuddannet og cand.mag. og arbejder nu som gymnasielærer, hvor han underviser i samfundsfag og historie. Han holder foredrag med fokus på mønsterbrud og social arv med udgangspunkt i egen opvækst. Siddik Lausten er tilhænger af den danske velfærdsmodel og humanismen. Begge dele er under pres i disse år, mener han.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
26.03.19, 17:07
Den amerikanske præsident lever ikke op til sine valgløfter. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.03.19, 14:06
En bog med øgenavne er det eneste, der er kommet ud af 605.889 stemmer . Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
26.03.19, 12:49
Ufatteligt, at forligspartierne har så travlt med at kræve udradering af regionerne og lade som om, at det giver besparelser, der kan redde sundhedsvæsnet. Læs mere
Af Anders Vistisen
26.03.19, 10:18
Overalt i landet stod danskerne og stirrede ind i flammernes rasen. Som var det et varsel om selve dommedag. Fra den sankthansaften i 2016, hvor Storbritannien stemte sig ud af EU, lovede medierne endnu mere bål og brand. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
25.03.19, 17:21
Først centraliserede og besparede man skattevæsnet i stykker. Sporene skræmmer. Ikke desto mindre ordinerer regeringen og Dansk Folkeparti nu samme kur på jordforureningsområdet. Miljø og grundvand bliver taberne. Læs mere
Af Harun Demirtas
25.03.19, 11:45
Mange tror stadig, at der indgår opgaver som rengøring, at vaske bakker og at tømme opvaskemaskiner i sygeplejefaget. Men det sluttede i 1950'erne. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
25.03.19, 10:26
En god dag for demokratiet. En god dag for selvransagelse hos medierne - også de danske. Læs mere
Af Anders Vistisen
25.03.19, 09:59
Når vi lærer vores børn at krydse en vej, beder vi dem om at se både til højre og til venstre. Det bør så at sige være børnelærdom at orientere sig til begge sider. Men når det kommer til EU-stof, har medierne blikket stift rettet i kun den ene retning. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
24.03.19, 19:58
Regeringen og Dansk Folkepartis aftale om at centralisere jordforureningsindsatsen er til skade for miljøet, fordi indgående lokalkendskab er afgørende, når der skal ryddes op efter fortidens forureningsynder. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her