Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Farvel fra den radikale landsforræder, muslimen, perkeren og hans ”rugemor for muslimer”

Dette blogindlæg bliver mit sidste for Jyllands-Posten, og det bliver især en hilsen til dig; Krigeren bag skærmen.

Til sommer påbegynder jeg en længere jordomrejse, derfor har jeg nu valgt at stoppe som fast blogger på Jyllands-Posten og dette bliver mit sidste blogindlæg for denne gang.

Jeg har valgt at dedikere indlægget til dig, Krigeren, der sidder bag skærmen. Du ved godt, hvem du er, Kriger. Det er dig, der har brugt mig, og måske også andre i den offentlige debat, til at aflaste din familie, dine venner og dine kolleger for din galde.  

Det er dig, der på den ene side påberåber dig at være en sand demokrat, der vil bekæmpe alle antidemokrater, men på den anden side mener, at den debat, du deltager i, skal foregå mere eller mindre anonymt men alligevel fuld af trusler og had mod dem, du er uenige med.

Det er dig, der skriver det her i private mails til mig, i avisernes kommentarspor eller i breve sendt på gammeldags vis med posten. Det er dig, der råber det, når du har fundet mit telefonnummer på nettet, og ringer mig op midt om natten. Det er dig, der blander min familie og mit arbejde ind i den debat, som jeg har valgt at deltage offentligt i.

Det er til dig, der som skældsord altid kalder mig ”radikal”, underforstået at mine mere eller mindre vanvittige holdninger skyldes et sygt tilhørsforhold til Det Radikale Venstre (som jeg godt nok aldrig har stemt på).

Det er til dig, der kalder mig ”perkeren”. Perker var jeg som barn i Tranbjergparken i Aarhus, når jeg desperat løb fra Grønjakkerne. Sommetider nåede jeg væk. Andre gange kom jeg hjem til familien med den mængde tæsk, som de mente, at en 10-12 årig perker skulle have. Nå ja, hjem til min ”perkermor”, der hedder Hilda og mine perkersøstre, der alle er ligeså lyse i huden som jeg antager, at du er, ærkedanske Kriger.

Det er også hilsen til dig, Kriger, der er så modig at kalde mig ”tyrkeren”, og derfor mener at kunne bestemme, at jeg ikke kan være dansker og din landsmand. Tyrkeren her taler dog ikke et eneste tyrkisk ord, og har kun været i Tyrkiet én gang på studietur som gymnasielærer. Men tyrkeren, som du kalder mig, har for øvrigt nogenlunde samme interesse i Tyrkiet, som i Ydre-Mongoliet. Behøver jeg at uddybe min interesse i Ydre-Mongoliet?

Det er også en hilsen fra ”muslimen”, som for øvrigt kalder sig ateist, trods dåb og konfirmation.

Og så er det en hilsen fra min mor, som du, Kriger, tillader dig at kalde for ”landsforræder”, ”rugemor for muslimer” og sammenligne med ”tyskertøserne”. Min mor, som du mener, skal flås gennem de danske gader i skam og kronraget for hår – for det er vel det, du mener, når du sammenligner min mors ”ugerning” med de såkaldte ”tyskertøser”? Altså de danske kvinder der indgik i et parforhold med tyske soldater under besættelsen, og som andre danskere mente på den mest ondskabsfulde måde skulle straffes og udstilles. Min mors vanvittige ”ugerning” var jo, at hun forelskede sig i en mand fra Tyrkiet, der faktisk var inviteret til Danmark for at arbejde, så velfærdsstaten kunne opretholdes. Det forhold som du, Kriger, kalder landsforræderi, resulterede i mig. Heldigvis er jeg sikker på, at min mor ikke undskylder det resultat overfor dig!

Og det er også til dig, Kriger, der kalder mig ”landsforræder”, fordi jeg ikke mener det samme som dig. Dig som mener, at jeg er blandt de første, der bliver hentet, når vi landsforrædere skal hentes, og dig, der underforstået mener, at der vil være henrettelser af alle os, der ifølge dig er landsforrædere.

Men Kriger! Hvad er det for et land, du vil have, hvis dine politiske drømme bliver virkelighed?

Et land uden politiske modstandere? Et land, hvor vi, som mener noget andet end dig, skal henrettes, svines til, eller presses til ikke at deltage i den offentlige debat? Et sted, hvor du gerne må sidde anonym med din virtuelle burka og deltage i debatten, selvom du mener, at andre ikke må tildække deres ansigter? Det lyder som et land, jeg ikke har lyst til at bo i. Det lyder som lande, der allerede eksisterer andre steder i verden, og som jeg ikke mener, vi skal lade os inspirere af.

Men Kriger. Nu stopper jeg altså som blogger for denne gang. Måske kommer du nu op fra dit skjul i kælderen for et øjeblik, hejser flaget og tager en omgang stegt flæsk som fejring af, at du vandt kampen over mig. At dit udemokratiske væsen pressede mig til at tie. Men Kriger, der er ikke din sejr. Næh, du har så ofte bedt mig rejse ad helvede til og kaldt mig gæst i ”dit” land, så til sommer rejser jeg altså ud på en længere jordomrejse. Jeg er nemlig ikke bange for det ukendte og den kulturelle udveksling, som globaliseringen heldigvis kan føre med sig. Din drøm er jo nok, at jeg ikke kommer tilbage, og at jeg ikke skriver mere af det, du kalder idioti, landsforræderi eller andre ord, som kan fremkalde dine trusler.

Men jeg kommer naturligvis hjem igen. Og blander mig naturligvis stadig i den offentlige debat. For dine uforskammetheder, trusler og forsøg på at presse mig ud af debatten vil ikke lykkes. Den magt har du heldigvis ikke. For min tro på vigtigheden af demokrati, fri og åben debat, og at uenighed kan mødes, opvejer dit udemokratiske væsen. Måske skræmmer du andre. Det tror jeg desværre, du gør – for hvem gider føle sig truet, blive svinet og lade familien lide under dette?  

Mit sidste blogindlæg skal dog ikke kun være til dig, Kriger. Egentlig har du ikke fortjent så meget opmærksomhed, men måske kan du tænke en smule over, hvad din facon gør for den frie demokratiske debat? Måske du nu skulle ændre din stil og tage ansvar for, at debatten i Danmark kommer tilbage på sporet. Det håber jeg, du vil.

Mit sidste indlæg skal også gå til alle jer andre, der læste med. Måske er I ikke enige med mig, men det er heller ikke et mål eller meningen med debat. Jeg takker for, at I læste med. Det er en stor ære, at have fået lov at skrive til så mange mennesker, og at så mange har læst, hvad jeg har haft på sinde.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Siddik Lausten (f. 1977) er fra Aarhus, men bor på Vesterbro i København. Han er butiksuddannet og cand.mag. og arbejder nu som gymnasielærer, hvor han underviser i samfundsfag og historie. Han holder foredrag med fokus på mønsterbrud og social arv med udgangspunkt i egen opvækst. Siddik Lausten er tilhænger af den danske velfærdsmodel og humanismen. Begge dele er under pres i disse år, mener han.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
16.12.18, 07:30
Den siddende franske præsident vil gå over i historiebøgerne som en sælsom overgangsfigur, ja, formentlig som det, der på godt dansk hedder en fransk klovn. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.12.18, 17:33
Hvis bølgen om safe spaces og lignende fra det venstreorienterede overdrev erobrer danske universiteter, er det slut med akademisk frihed. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
14.12.18, 14:11
Islam har brug for kritikken, islam skal enten reformeres eller forlades af muslimer, hvis ellers dine og mine oldebørn skal kunne komme på julemarkeder, uden antiterrorismeafspærringer. Det kan vores børnebørn formentligt ikke nå at opleve, nok ikke som børn i hvert fald. Læs mere
Af Anders Vistisen
14.12.18, 09:51
Det er dybt pinligt at beskylde robotter for at have spillet en rolle for den offentlige opinion om FN-pagt om migration. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
13.12.18, 23:40
Det er nu, at den franske præsident skal vise format og fortsætte de nødvendige reformer Læs mere
Af Nauja Lynge
13.12.18, 19:28
Det kan godt lade sig gøre, siger juridiske eksperter, som i parentes bemærket også arbejder for landsstyret. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
13.12.18, 16:09
Hvad hjalp skoleungdommens pjækkeri egentlig klimaet? Det blev man ikke klogere på, for de journalister, som ganske ukritisk fulgte demonstrationen, glemte at spørge ungdommen ind til dens miljøvaner. Læs mere
Af Signe Munk
13.12.18, 13:35
Klimaforandringerne handler ikke længere kun om næste generation, eller hvilken klode vi giver videre til vores børnebørn. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
12.12.18, 19:25
Blot for et par år siden ville vi alle være klistrede til skærmen og følge med i det forfærdelige angreb i Strasbourg. Min fornemmelse er at det i dag er en forventelig nyhed, der er ikke længere noget nyt i nyheden. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her