Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hella Joof har været med til at spise af velfærdssamfundets all-inclusive buffet, men vil ikke selv fylde buffeten op

Velfærdsbuffeten er kun all-inclusive, hvis vi, der har råd husker at invitere alle i Danmark med til bords.

Åh ja, Hella Joof. Du skriver så smukt, og du fylder din klumme i Berlingske den 3. februar med ord – ord om buffeter og velfærd, om gratisydelser og halvfyldte tallerkner.

Og Hella - du har virkelig ret. Livet er smukt. Og det ligger for i hvert fald nogle danskere, som du rigtig nok skriver, med spredte ben og et lille uartigt smil lige foran dem. Du mener blot, at vi så bare må klø på. Og ja, vi skal klø på, men for nogle danskere, der klør så uendeligt meget på, hjælper det intet. Uanset hvor meget de klør på, ligger livet alligevel ikke lige foran dem. For dem er der ingen spredte ben – nej, benene er helt samlede, og der er ikke et uartigt smil, der går deres vej. Ansigtet er i stedet surt og tillukket og fortæller dem, at al maden er spist, alle mulighederne er forsvundet, at livet er svært – bare rigtig, rigtig svært.  

Du skriver, at vi ikke løser problemerne med mere skabsplads. Jeg antager, at du her mener, at vi ikke løser samfundets – velfærdsstatens – problemer med at udvide skabspladsen for de mange. Måske ikke, men er det ikke nemt at skrive, både for dig og mig? Vi to, der har så brede skuldre og en skabsvæg på mindst fem meter fyldt med farverigt tøj i vores millionlejligheder – tøj købt, fordi vi kan, ikke fordi vi mangler. For vi mangler jo ikke den skjorte, vi købte i sidste uge eller de der nye støvler, der skal imponere til næste reception med gratis mad og networking i verdensklasse.

Du har været fattig, skriver du. Jeg har også været fattig. Jeg var det som barn. Min mor var fattig og er måske endda stadig fattig. Hun klarede sig. Jeg klarede mig. Men ikke pga. min mors familie, for kun få levede endnu, da min mor var ung, og resten havde problemer nok med bare selv at være et menneske. Heller ikke fordi vennerne rykkede sammen, for der var ikke mange venner i omgangskredsen. I hvert fald ikke venner med ressourcer. Hun klarede sig, fordi velfærdsstaten havde en buffet. En buffet der var nogenlunde fyldt op med hjælp til hende og til mig.

Og ja, Hella, vi har skabt et velfærdssamfund. Nej, lad mig korrigere dig og mig selv. Vores bedsteforældre har skabt et velfærdssamfund. For de kendte nemlig til alternativet. De vidste, hvordan det var, hvis ikke der var et velfærdssamfund. De kendte til en buffet uden mad, uden tøj, uden sundhedshjælp og uden det, du kalder ”gratis”. De kom ikke til læge i tide, de fik ikke mad nok, de fik ikke tøj på kroppen, og de fik ikke tilskud til at lave kunst eller til at se kunst. Men de vidste også, at velfærden ikke kun skulle gives til de allersvageste, men også til dig og mig, der ikke længere har brug for den, netop fordi vi betaler til den, og fordi vi senere i livet kunne sidde i en gammel, slidt stol, og se de der ben, der tidligere lå helt spredte for os, nu være lukkede for altid.

Det smukke ved vores velfærdsmodel, Hella, er netop tilliden. Enkelte bryder tilliden. Både i bunden og i toppen af samfundet. Det er umoralsk. Rigtigt nok. Det er nemlig, som du skriver så fint, som at stå i baren og hente øl på skift, men når det bliver ens egen tur, så smutter man. Men problemet er bare, Hella, at det er dem, der har fået af velfærdsstaten, dem som levede af den som studerende, som fattige, som unge eller som bare blev hjulpet af den, der nu smutter, når det er deres tur til at give en omgang.

Og så kan vores bedsteforældre sidde i den himmelske bar og kigge ned på os og føle sig til grin: Til grin over, at de byggede noget så smukt op som universel velfærd til folket, men at de, som har fået af velfærden, ikke længere vil fylde all-inclusivebuffeten op. De som spiste godt af buffeten, de som gerne tog i mod, da det var deres tur til at få mere, end de gav til buffeten, og som nu er blevet til dem, Hella, som ikke ønsker at genopfylde buffeten. Den buffet som egentlig bare er hjælp til læge, til hospitaler, til mad, til bolig og til uddannelse, den buffet af velfærd, som andre smukt sendte videre til dig og mig, og som andre landes befolkninger misunder os. Den er snart tømt, spist op, og det uartige smil er forsvundet, benene hermetisk lukkede. Det skyldes bare ikke dem, med behovet. Det skyldes dem, som allerede har nydt godt af den, dem som ikke længere har behovet, og derfor ikke vil sende velfærden til genopfyldning. Det er som et brunt punktum for velfærdsstaten – især for alle dem, som mangler.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Siddik Lausten (f. 1977) er fra Aarhus, men bor på Vesterbro i København. Han er butiksuddannet og cand.mag. og arbejder nu som gymnasielærer, hvor han underviser i samfundsfag og historie. Han holder foredrag med fokus på mønsterbrud og social arv med udgangspunkt i egen opvækst. Siddik Lausten er tilhænger af den danske velfærdsmodel og humanismen. Begge dele er under pres i disse år, mener han.
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
22.02.18, 20:50
Der er lidt for meget frit valg. Lidt for meget, ’du skal gøre, hvad du synes, er rigtigt for dig selv.’ For meget individ. For meget liberalisme. Læs mere
Af Christina Egelund
22.02.18, 17:15
Indvandrere og efterkommere af ikke vestlig baggrund koster statskassen 36 milliarder kroner. Årligt! Læs mere
Af Louis Jacobsen
22.02.18, 14:56
På en dag hvor Danmark udses til, i 2050, at sætte Europa rekord i seneste pensionsalder, skal vi huske dem, der ikke når så langt. I dag kan det være mig, der klemmer armen af i en lift på arbejdet. I morgen kan det være dig, der får en stressrelateret nedsmeltning og bliver uarbejdsdygtig. Læs mere
Af Holger K Nielsen
21.02.18, 14:46
Partierne i blå blok er ikke enige om ret meget, men én ting synes at kunne samle dem: Danmarks Radio skal rundbarberes. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
21.02.18, 12:03
Når man vælger at bosætte sig i Danmark, har man en pligt til at lære sproget og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De, der ikke gør, svigter dem selv, deres børn og samfundet. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
21.02.18, 11:58
Åbne grænser, tolerance og frihed er privilegier, som vi skal passe på. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.02.18, 09:35
EU-tilhængere forsøger at miskreditere Europol-aftale og råber endnu en gang ”ulven kommer”. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.02.18, 16:34
Men globalisterne har en interesse i at påstå det modsatte. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
19.02.18, 14:57
Vægtede målinger som Berlingske Barometret er måske ikke så retvisende, som man lige skulle tro ved første øjekast. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her