Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Løkke har ret i ghettoproblematikken, men vil han betale prisen, det koster?

Det koster penge at flytte folk væk fra ghettoerne, men er politikerne overhovedet villige til at ofre de penge?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil endnu en gang have et opgør med ghettoerne, som han vil rive ned – den debat har nu kørt siden statsministerens nytårstale. Han bliver bakket op af Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl, der dog begge kræver handling bag ordene – og det er netop det store spørgsmål – kommer der handling bag ordene, og tilføres der midler til sagen?

I julen var jeg tilbage i min fødeby Aarhus, hvor jeg fik en mindre rundtur i Gellerupparken. I Aarhus har de allerede dekonstrueret Gellerupparken, revet bygninger ned, lavet nye veje der, hvor der tidligere lå lejligheder, og lavet nye bygninger, der skal huse bl.a. kontorer. Kort sagt – de laver bydelen helt om.

Er det så en god idé? Ja, er mit postulat, men sandheden er jo naturligvis, at vi endnu ikke kender resultaterne fuldt ud fra projektet i Aarhus, men det er svært ikke bakke op om, at man ændrer de socialt udsatte boligområder. Der er intet klogt i, at socialt udsatte danskere – uanset om vi taler om etniske danskere eller dem med minoritetsbaggrund – er samlet i bestemte boligområder, eller at de kun omgås folk, der ligner dem selv. Samme argument kan naturligvis anvendes over for den gruppe danskere, der klynger sig sammen i velhaverghettoer og som ikke ønsker at have danskere fra lavere sociale lag boende i nærheden. Det burde de, for de danskere med flest ressourcer – om det er økonomisk, kulturelt eller socialt – vil kunne hjælpe dem med færre ressourcer i den rigtige retning.

Det er påvist i flere undersøgelser i Danmark, at der er en klar sammenhæng mellem, hvor man er opvokset, og hvordan man som voksen klarer sig. Derfor kan der være stor gevinst for samfundet i at hjælpe de socialt udsatte væk fra det, vi kalder ghettoområder – eller socialt udsatte boligområder.

Om så en bulldozer gennem boligområder er den rigtige løsning, må tiden vise, men jeg har tidligere argumenteret for, at vi skal gøre det langt nemmere og langt mere attraktivt for de socialt udsatte og minoritetsdanskerne at kunne flytte væk fra de trøstesløse og udsatte boligområder til steder, hvor befolkningssammensætningen har en langt større diversitet. Netop fordi det kan være mødet med andre børn og unge, der kan være med til at få de unge væk fra de livsmønstre, de ellers kender til og er opvokset med.

Ideen med at dekonstruere de bydele, som i for høj grad lægger op til, at nogle isolerer sig, som tilfældet har været eksempelvis for en gruppe minoritetsdanskere, er værd at forsøge sig med – så længe det ikke blot bliver ord uden handling, så længe det ikke alene bliver for at skaffe vælgere eller videreføre en ”os” og ”dem”-retorik, men fordi politikerne rent faktisk ønsker at hjælpe dem, som lever i de såkaldte ghettoer, videre til nye boligområder, hvor de kan møde danskere med andre livsformer og værdier. Men tiltaget koster penge, og jeg tvivler på, at VLAK-regeringen støttet af Dansk Folkeparti er villig til at poste de penge i projektet, som det koster. De, som bor i ghettoerne, skal genhuses og tilbydes nye muligheder. Alene at rive boliger ned er ikke en vidunderkur. Det kræver også et politisk opgør med den nuværende kortsigtede besparelsespolitik rettet mod landets socialt udsatte.

Jeg glæder mig til at følge med i, om forsøget i Aarhus lykkes. Men mens vi venter på, at lejlighedskomplekserne er revet ned, burde politikerne hjælpe langt flere socialt udsatte væk fra de boligområder, som i for høj grad modvirker den sociale mobilitet – og ikke mindst hjælpe aktivt til at folk i højere grad kan bo på tværs af økonomiske, sociale og kulturelle ressourcer.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Siddik Lausten (f. 1977) er fra Aarhus, men bor på Vesterbro i København. Han er butiksuddannet og cand.mag. og arbejder nu som gymnasielærer, hvor han underviser i samfundsfag og historie. Han holder foredrag med fokus på mønsterbrud og social arv med udgangspunkt i egen opvækst. Siddik Lausten er tilhænger af den danske velfærdsmodel og humanismen. Begge dele er under pres i disse år, mener han.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
21.04.18, 11:28
Friheden er det eneste sprog, vi taler, og det får mange til at tale udenom det egentlige, når det gælder islam. Læs mere
Af Anna Thygesen
21.04.18, 00:36
Jeg har lagt mig ud med Go Vegan-folket, og det skal man ikke gøre. Jeg er seriøst nervøs for, hvad det skal ende med, hvis de på nogen måde får gang i en større bevægelse. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
20.04.18, 16:15
Ulven har skabt utryghed i Vestjylland, hvor eksperter fra Aarhus Universitet anbefaler, at børn ikke opholder sig alene i skove med ulve. Den utryghed skal vi tage alvorligt, og det er årsagen til, at ulven skal indfanges i Danmark. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
20.04.18, 15:24
Du gør dig skyldig i et uhyrligt, ukonservativt statstyranni, når du vil tvinge jødiske børn til at blive fremmedgjorte fra deres egen religion Læs mere
Af Anders Vistisen
20.04.18, 10:08
Regeringen hjælper Tyskland med at indføre spærregrænse til Europaparlamentsvalg. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.04.18, 16:34
Det kan han blive, hvis han fortsætter sine nuværende takter, hvor han ikke afviser censur på nettet. Læs mere
Af Naser Khader
19.04.18, 14:59
Trumps utidige udmelding kan have opildnet Assads bror, den brutale Maher, lederen af republikanergarden, til en gang for alle at sætte en stopper for oprørerne med det kemiske giftangreb. Læs mere
Af Christina Egelund
18.04.18, 20:56
Det er stærkt, rørende og vigtigt. Jeg blev forleden rørt over et tv-program. Et program, hvor tv-værten Abdel Aziz Mahmoud beskriver sin kamp for at springe ud som homoseksuel. Og hvorfor så nu egentlig det? Læs mere
Af Christel Schaldemose
18.04.18, 10:17
Tirsdag var Emmanuel Macron på besøg i Europa-Parlamentet. Her havde han alle muligheder for at styrke EU’s image. Men han forpassede sin chance. Læs mere
Af Naser Khader
18.04.18, 07:40
Det sker jo hele tiden rundt om i verden, at religiøse dogmer og traditioner (fx enkebrænding i Indien, kvindeomskæring i Afrika og flerkoneri i den muslimske verden) må vige for det moderne menneskesyn. Og det er jeg sådan set taknemmelig for. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her