Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Om at være feminist

Når det frigørende samtidig er fremmedgørende, men mest af alt forløsende.

Jeg er glødende feminist, det har jeg været i nogle år efterhånden.
Dog har jeg ikke altid været det, eller vidst, hvad det ville sige at være det. Fra teenageårene og frem til slutningen af 20’erne, troede jeg, at befamlinger, uønskede seksuelle tilråb og nedladende kommentarer om mit køn, bare var et vilkår i mit liv. Et vilkår i kraft af mit køn, som jeg bare måtte lære at leve og affinde mig med.

Men da jeg opdagede feminismen, fik jeg et sprog til at italesætte alt det jeg igennem mit liv havde oplevet. Jeg opdagede, at sexisme, overgreb, undertrykkelse og diskrimination aldrig nogensinde skal accepteres. Og at det ikke var mig der var problemet, men vores kultur.

At springe ud som feminist, viste sig at være langt mere kontroversielt og farligt, end da jeg sprang som lesbisk som 15-årig, og det har haft langt større konsekvenser på det personlige plan, end jeg havde turde forestille mig. Jeg er blevet fremmedgjort fra min familie og en del venner, og jeg har modtaget utallige verbale øretæver og trusler. Det er særdeles populært at true med voldtægt.

Jeg har derfor overvejet flere gange, om det er det hele værd. Om prisen for at være offentlig feminist ikke er for høj, når jeg faktisk i visse situationer har frygtet for min personlige sikkerhed. Det var heller ikke nemt at takke ja til at blogge om ligestilling her på JP. Men når jeg siger "Jeg er feminist”, så er det for mig starten på en dialog, ikke en slutning.
Trods det hårde slid på sindet, som hadske kommentar og trusler medfører, er jeg 100 pct. overbevist om, at feminismen er fremtiden. Fordi feminismen gavner alle, og derfor takkede jeg ja, og har fuld tillid til at i læsere gerne vil indgå i en konstruktiv dialog sammen med mig.

Feminisme for mig, er ikke bare en ideologi eller en teori - men en praksis. Et værktøj man kan bruge til at anskue verden fra et rummeligt og nysgerrigt perspektiv, og til at gennemskue kulturelle kompleksiteter, og nedbryde normative strukturer som begrænser og ekskluderer.

Feminisme som jeg ser det, begrænser sig derfor ikke kun til kvindekamp. Feminisme er både kampen mod racisme, transfobi, homo/bifobi, kropsudskamning, og sexisme - og selvfølgelig, ingen kvindekamp uden klassekamp.

Feminisme handler om at udpege, italesætte, problematisere og smadre alle former for undertrykkelse. Fordi alle mennesker fortjener at leve uden frygt for vold, social kontrol, undertrykkelse og kvælende normative ideer om køn og seksualitet.

Derfor er jeg feminist. Og jeg vil i den kommende tid være her på avisen som jeres guide ind i feminismens væsen og kerneområder, og forhåbentligt få ryddet op i de mange myter og misforståelser der hersker i den offentlig debat, om hvad feminisme er for en størrelse.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Sarah Elizabeth Daley social aktivist, feminist og magtkritisk debattør, som efterspørger mere indignation.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
21.06.18, 20:37
Det svenske rigsdagsvalg den 9. september kan vende svensk politik op og ned for altid. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
21.06.18, 19:32
Antallet af asylansøgere i Europa skal ned. Derfor er opsamlingssteder uden for EU en god idé. Læs mere
Af Signe Munk
21.06.18, 13:37
Det er på tide, at venstrefløjen vågner op og indser, at der også skal stilles krav, hvis kvinder af ikkevestlig baggrund skal hjælpes. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.06.18, 09:57
Tak til Lars Løkke Rasmussen for at indføre nationale flagdage i Rigsfællesskabet Læs mere
Af Harun Demirtas
20.06.18, 18:15
Ingen glæder sig over at ringe til sin leder, melde sig syg og ligge med feber og en tung og dårlig samvittighed derhjemme, fordi ens kollega nu må løbe endnu stærkere. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.06.18, 15:58
Vi behøver ikke vente på robotterne, de er her allerede. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.06.18, 10:16
Lars Løkkes asylplaner vil føre til storm af asylsøgninger mod Danmark Læs mere
Af Christel Schaldemose
20.06.18, 09:23
Husker du, da den nuværende regering kaldte sig selv den grønneste nogensinde? Det er næsten til at le af i dag, hvis altså ikke det var fordi, det er så katastrofalt. Læs mere
Af Nauja Lynge
19.06.18, 17:28
Den nordiske krimi er flyttet nordpå og er blevet til den arktiske krimi Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her