*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Før danske politikere hylder tyske AfD, bør de vide hvad partiet står for

Det tyske valg er endt med et noget broget resultat, og jeg kan på den ene side kun glæde mig over, at Angela Merkel får fire år mere som kansler, men på den anden side skræmmer det mig dybt, at partiet Alternative für Deutschland har fået mere end hver 8. stemme.

Selvom det glæder mig, at Merkel kan få fire år mere som forbundskansler, så er jeg dybt bekymret over, at partiet Alternative für Deutschland nu er kommet i Forbundsdagen – tilmed som det tredjestørste parti.

Partiets fremtrædende personer er nemlig fremkommet med nogle ekstreme udsagn, som i mine øjne er virkelig foruroligende. Lad os tage et kig på en brøkdel af udtalelserne.

Alexander Gauland, der er en ledende politiker hos AfD, har blandt andet sagt, at tyskerne igen skal kunne være stolte af deres soldaters indsats under 2. verdenskrig. Desuden har han sagt om den tyske landsholdsspiller Jerome Boateng, at folk ikke vil have ”sådan en som ham som nabo” – alene med den henvisning, at Boateng har en mørk hudfarve. Og for at det ikke skal være løgn, har han angrebet den socialdemokratiske integrationsminister, Aydan Özoguz, og sagt, at "hun skal dumpes i Anatolien som affald" – angiveligt fordi hendes forældre er indvandrere fra Tyrkiet.

En anden markant AfD-skikkelse er Martin Hohlmann, som i en tale i 2003 sagde, at mordene under den russiske revolution var orkestreret af jøder, og sammenlignede i den forbindelse mordene med de mord, der skete på Europas jøder under Anden Verdenskrig.

Og Wilhelm von Gottberg, også en markant AfD-person, har citeret en italiensk neo-fascist, der har kaldt Holocaust en ”myte”.

Det er altså nogle uhyggelige typer, der tegner Tysklands nu tredjestørste parti.

Herhjemme har flere medlemmer fra Dansk Folkeparti ikke overraskende lykønsket AfD med valgresultatet, men også Venstres udlændingeordfører Marcus Knuth var i går ude og glæde sig over AfD’s fremgang, som ifølge Knuth ”vil sikre en mere ansvarlig indvandringspolitik.” Knuth var efterfølgende ude og forsøge at trække i land. Men hans udtalelser vidner om, hvor langt Venstre er kommet fra deres tidligere værdigrundlag om frisind, tolerance og åbenhed.

I en tid med Trump, Brexit og stærke populistiske vinde, kan jeg ikke lade være med at glæde mig over, at lederen af Europas største og rigeste land fortsat hedder Angela Merkel. Det står klart efter det tyske valg i søndags.

Merkel er en pro-europæisk humanist, der har løftet Europa gennem en hård økonomisk krise og været med til at sikre, at der nu er vækst i samtlige EU-lande. Tilmed har hun en pragmatisk, saglig og analytisk tilgang til politik samtidig med, at hun besidder en nærmest stoisk ro, der udstråler stabilitet og tryghed. Kvaliteter, som bestemt ikke hænger på træerne, når man kigger rundt på verdens ledere.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Samira Nawa Amini (f. 1988) er født i Aalborg af afghanske forældre, der kom som flygtninge i slutningen af 80'erne. Hun er uddannet økonom har været aktivt medlem af Radikale Venstre i mange år, hvor hun også er folketingskandidat. Hun blander sig særligt i flygtninge- og integrationsdebatten, og det lykkedes hende at være dagsordenssættende i folketingsvalgkampen 2015 med kampagnen #EngangVarJegFlygtning, som nu har bredt sig til Norge og Finland.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
18.12.17, 10:57
Her kommer historien om arbejderpartistaten, der afskaffede Norge for at blive en flerkulturel indvandrerstat efter amerikansk forbillede. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.12.17, 20:09
Skal vi nu skabe et land, hvor hver enkelt skal opdrages til altid at handle for egennytte og ego, hvor det altid skal en tur igennem regnebrættet, før man kan række en hånd til nogen? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.12.17, 16:11
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.12.17, 16:42
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
15.12.17, 14:25
Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide. Læs mere
Af Signe Munk
14.12.17, 12:20
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
14.12.17, 11:22
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation. Læs mere
Af Naser Khader
14.12.17, 11:22
… nu begynder kampen ved forhandlingsbordet. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.12.17, 11:06
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.12.17, 05:13
Det stoppes heldigvis af Mai Mercado – børn skal ikke lide Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her