*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Deler vi Danmark?

Når DR skriver, at vi ’deler’ Danmark, så er det fuldstændig korrekt, hvis man forstår ’deler’ som det, at vi er fælles om Danmark. Der er nemlig mere, der samler end skiller os.

 Deler vi Danmark?

Under overskriften ”Vi deler Danmark” har DR de sidste par uger sat fokus på integration af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Egentlig synes jeg, at det er en god idé, at DR kaster nyt lys på integration, for debatten om lige netop dette emne er ofte fortærsket og unuanceret. Jeg håber, at DR’s udsendelser har gjort os alle sammen klogere på hinanden, og givet en lidt dybere forståelse for, de mange kulturer, der eksisterer side om side i Danmark.

Det centrale spørgsmål med udsendelserne er jo, hvor forskellige er vi egentlig når alt kommer til alt? Det er der selvfølgelig mange - gode såvel som mindre gode - bud på, og som debatten de sidste 30 år har afsløret, så opnår vi nok aldrig fuld enighed om det.

Et af de mere interessante bud – synes jeg – er kommet fra Hjarn Zernichow Borberg. Han er økonom, tidligere ansat i Udlændingestyrelsen og i sommers udgav han bogen ’Nydansk’, hvor han meget systematisk har lavet omfattende statistik over forskellene og lighederne mellem etniske danskere og nydanskere. Her viser det sig, at forskellene mellem etniske danskere og nydanskere er langt mindre, end man får indtryk af ved at følge debatten. Eksempelvis er 97 procent af alle nydanskere ikke kriminelle. For etniske danskere er tallet 98,8 procent. Så opfattelsen af, at nydanskere er langt mere kriminelle end danskere holder altså ikke helt. Et andet eksempel er at 90 procent af alle nydanskere ikke bor i en såkaldt ghetto. Det samme gælder 99 procent af de etniske danskere. Fordommen om, at nydanskere alle klumper sig sammen i ghettoer og parallelsamfund holder altså heller ikke.

Et tredje eksempel er, at 71 procent af nydanskere i alderen 16-64 år ikke er på overførselsindkomst. Det samme gælder 83 procent af etniske danskere. Opfattelsen af, at arbejdsdygtige nydanskere er parkeret på overførselsindkomst i massevis, holder heller ikke.

På alle tre områder er der en forskel – den anerkender jeg. Men forskellen er altså langt mindre end mediebilledet og debatten gør det til. En ting er, at vi som borgere ikke bare ukritisk skal sluge alt hvad der præsenteres i mediebilledet, men hovedansvaret for at præsentere et fair og nuanceret billede ligger hos medierne selv.

For at gå tilbage til Borbergs statistikker, så dækker de langt flere emner, end jeg har refereret og det viser sig klart, at inden for alle områderne er vi langt mere ens, end vi selv går og tror.

Så når DR skriver, at vi ’deler’ Danmark, så er det fuldstændig korrekt, hvis man forstår ’deler’ som det, at vi er fælles om Danmark. Der er nemlig mere, der samler end skiller os.

Jeg vil slutte med et citat fra Borberg om to stykker papir, som jeg synes illustrerer integrationsdebatten ret godt:

”Det ene stykke papir handler om nydanskere og det andet om danskere. Vi tegner en prik på begge papirer. Den ene prik – hos nydanskere – er lidt større end prikken hos danskerne. Min pointe er bare: Hvad med alt det andet? Ser du prikken, eller ser du det samlede stykke papir?”

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Samira Nawa Amini (f. 1988) er født i Aalborg af afghanske forældre, der kom som flygtninge i slutningen af 80'erne. Hun er uddannet økonom har været aktivt medlem af Radikale Venstre i mange år, hvor hun også er folketingskandidat. Hun blander sig særligt i flygtninge- og integrationsdebatten, og det lykkedes hende at være dagsordenssættende i folketingsvalgkampen 2015 med kampagnen #EngangVarJegFlygtning, som nu har bredt sig til Norge og Finland.
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
13.12.17, 15:32
Hvis ikke en skole må understrege, at julen udspringer af det kristne budskab, så er vi ude på det værdirelativistiske overdrev. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
13.12.17, 12:29
Drengebørn tager skade, hvis deres mødre har været udsat for ftalater under graviditeten. Alligevel har regeringen sammen med De Radikale og Dansk Folkeparti fjernet afgiften på de skadelige ftalater. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.12.17, 11:48
Skulle man blive gymnasielærer? Så hellere lave en ironman. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
12.12.17, 19:57
Efter Sophie Løhdes angreb på offentlige ansattes løn skylder regeringen svar på, om det er sosuen eller sygeplejersken, der får for meget i løn. Læs mere
Af Siddik Lausten
12.12.17, 18:30
Hvad med at krydstjekke med vælgerne, om LA har opbakning til igen at gamble med den danske velfærd? Læs mere
Af Anders Vistisen
12.12.17, 10:54
I denne juletid bør der i en verden, som plages af nød, elendighed, vold og terror, også være plads til at sætte fokus på lyspunkterne. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
11.12.17, 18:33
Hvis de seneste dages politiske teater var fiktion, ville kaosscenerne fra Finans- og Statsministeriet være kanon underholdning. Desværre er de kaotiske forhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti benhård virkelighed, og første akt har allerede gjort Danmark fattigere. Læs mere
Af Annika Smith
11.12.17, 09:18
Så får den en pause fra torturen og slipper for selv at gøre det rigtige helt frem til næste folketingsvalg Læs mere
Af Harun Demirtas
10.12.17, 22:50
Politikerne har skabt et system, hvor man som offentligt ansat bliver opdraget til at opfatte sig i en konkurrence, indtil det går op for en, kampen man kæmper, aldrig kan vindes. For man kan ikke konkurrere eller være i krig mod sig selv. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.12.17, 20:33
EU-modstandere har kun gavn af de tyske socialdemokraters formand. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her