Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvorfor er multikultur egentlig så ødelæggende for friheden?

Frihed, tolerance og solidaritet. Det kræver noget så fladt og leverpostejsagtigt som enshed.

Det er selvindlysende, at det multikulturelle eksperiment i Europa er gået galt. Vi har fået vold, kriminalitet, stenkast efter ambulancer, masseovergreb på kvinder, voldsomme sociale problemer og store områder udenfor statens jurisdiktion. Disse lidelser er selvsagt ikke et produkt af multikultur som en abstraktion, men af en bestemt kultures indtog i vores egen, nemlig den islamiske.

At den islamiske kultur velsagtens er den værste, vi kunne lave et ideologisk laboratorieforsøg med, skal imidlertid ikke få os til glemme, hvor forrykt en idé, det multikulturelle egentlig er.

I disse tider, hvor det langt ind i borgerlige kredse er ganske forfærdeligt at kræve kulturel integration (altså assimilation) af vores indvandrere, er det værd at slå fast, hvad vores samfund egentlig bygger på: At vi grundlæggende er ens.

Det lyder frygteligt, ikke sandt? Tænk, at noget så fladt og leverpostejsagtigt som enshed hører til det dyrebareste, vi har. Hvis ikke vi var så konforme oppe i hovederne, ville vores samfund ikke kunne hænge sammen. Frihed, tillid, tolerance, lykke og demokrati hviler alt sammen på det faktum, at vi danskere er så forfærdeligt ens. Glem Grundloven, NATO og frihedsrettighederne. Intet over og intet ved siden af kulturel homogenitet. Fundamentet for fundamentet, så at sige.

Når vi er ens, har vi mere tillid til hinanden. Vi forstår hinanden. Vi sympatiserer med hinanden. Vi er enige om alt det grundlæggende. Og på baggrund af en tyk bund af en kollossal mængde enshed, kan vi tolerere hinandens forskelligheder. Solidaritet bygger på, at forskellene ikke er (for) store. Frihed bygger på, at vi er grundlæggende enige om, hvad man bør bruge den til.

Og sådan er det alle vegne. Man skal faktisk lide af en selvvalgt ideologisk forblindelse for ikke at se, at alverdens samfund er bygget op på enshed. Inden for alle verdens stater hersker en udstrakt grad af kulturel homogenitet. Nogen gange er landet én stor homogen kultur som i Japan. Andre gange er der et par forskellige, der lever afgrænset fra hinanden som i Schweiz. Over alt markerer staternes grænser, at der er afgørende forskelle mellem folkene på hver side. Dem og os.

Men selvfølgelig er der også ustabile statsdannelser. Ca. alle de steder, hvor der er store kulturelle modsætninger. Forskellige sprog, forskellige religioner og kulturer er helt uden sammenligning de væsentligste årsager til borgerkrig. Ofte kan forskellene tæmmes med en benhård statsmagt som i Singapore eller ex-Jugoslavien (så længe det varede), men i så fald sker det på bekostning af frihed og tolerance. Selv mellem to folk, der er så grundlæggende ens som irere og nordirere, eller spaniere og catalanere, kan vi ikke tage stabiliteten for givet. Vi kommer kun til at se flere og flere nationalstater opstå. Det er tydeligvis tale om voldsomme kræfter.

Mennesker har en grundlæggende tendens til at finde sammen med nogen, der minder om dem selv. Selv i store metropoler er det tydeligt, at bydele, gader eller opgange er delt op efter kulturelle grupperinger. Multikultur er altid kun multikultur på overfladen.

Er mangfoldighed så ikke godt? Jo, her får I en nationalkonservativ indrømmelse: Mangfoldighed er fantastisk og diversitet er skønt. Bare den sker på en bund af enshed! Bare den er begrænset. Mangfoldighed gør kun godt, når forskellene i udgangspunktet er små. Ensheden går forud for forskelligheden. Ja, den trumfer forskelligheden. Det er vi så småt ved at indse, men der går desværre nok længe endnu, før vi ophører med at bekæmpe vores ikke spor postmoderne menneskenatur.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Jens Philip Yazdani
21.02.19, 00:21
Når Naser Khader siger, vi ikke skal hente syrienskrigere hjem til retsforfølgelse, fordi de er til fare for os, glemmer han, at de uanset hvad vil være til fare for menneskene omkring dem. Om de så er i Danmark eller Syrien. Det udgør et problem, fordi han dermed også glemmer, at menneskeliv er lige meget værd - i Danmark og i Syrien. Læs mere
Af Jens Kindberg
20.02.19, 14:17
Din bankrådgiver ved det bare ikke endnu. Læs mere
Af Sonja Mikkelsen
20.02.19, 11:43
Dansk Folkeparti kan igen få sin vilje med Lars Løkke og regeringen, uanset hvor uklogt det er. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
19.02.19, 13:32
Hvor mange gange skal en imam have lov til at snyde os, før det officielle Danmark skærer alle bånd til vedkommende? Læs mere
Af Nauja Lynge
19.02.19, 11:04
Eksperimentets vigtigste redskab er offerkortet, som trækkes efter forgodtbefindende. Typisk sker det (som nu) i en valgkamp, eller når man vil opnå noget fra dansk side. Læs mere
Af Jesper Guldbrandsen
19.02.19, 10:56
Det er ikke dem, som rejser på de største strækninger, der kommer til at mærke konsekvenserne. Læs mere
Af Anders Vistisen
19.02.19, 10:06
Når EU og pro-europæeren Morten Løkkegaard skal indstille det moralske kompas, bliver hånden holdt over vennerne, mens de upopulære regeringer skal straffes Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.02.19, 12:03
Forfatterne kan da ikke selv tro på, at problemerne kan løses. Læs mere
Af Josephine Fock
18.02.19, 08:01
De konstante lovændringer på udlændingeområdet har enorme konsekvenser for mennesker med flygtningebaggrund. Samtidig efterlader stramningerne frivillige i meget vanskelige dilemmaer i forhold til flygtninges sundhed, familiesammenføring og integration Læs mere
Af Nauja Lynge
17.02.19, 17:40
Klogt; for det er nemlig blevet på bekostning af børn og unge, at uddannelse, sundhed og socialområdet nedprioriteres til fordel for kommissioner. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her