Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sherin Khankan er fundamentalist og islamist

Dengang Khankans teologi gjorde hende til at støtte af piskning af utro kvinder

Det har udløst stor forfærdelse, at Naser Khader m.fl. har tilladt sig at kritisere uddelingen af offentlige midler til Exitcirklen, der ledes af den kendte islamist og imam Sherin Khankan. Lad os begynde med at slå fast, at det er hjernedødt, at Exitcirklen har fået tildelt integrationsmidler. Ifølge dem selv består størstedelen (70%) af deres henvendelser fra (etnisk) danske kvinder, der er blevet udsat for psykisk vold, altså med andre ord har ondt i livet. Der er noget komisk over det hele, og staten har tydeligvis for mange idiotiske puljer.

Langt mere interessant er spørgsmålet om Sherin Khankans ideologi. Er hun islamist? Går hun ind for piskning af utro kvinder? Er hun fundamentalist? Er hun tilhænger af sharia? Lad os se, hvad hun selv skriver.

I et efterhånden hyppigt citeret indlæg i Kristeligt Dagblad folder Khankan sig ud i en teologisk analyse af islams forhold til barbariske straffe som stening og piskning. Hun indleder med at slå fast, at koranen er guds ord, og at dette grundislamiske udgangspunkt er muligt at tro på uden at være tilhænger af stening. Udgangspunktet er altså en mainstreamislamisk fundamentalisme, hvor koranen er den absolutte sandhed. Modsat Det Nye Testamente, der indlysende har et menneskeligt islæt, hvor evangelierne umiddelbart fremtræder for os som menneskelige overleveringer af Jesus og hans gerninger. At anklage en imam for at være fundamentalist er ikke en anklage om ekstremisme. Det er nærmest blot en trist konstatering af, at en fundamentalistisk læsning af koranen er den altdominerende inden for islamisk teologi.

Det interessante er, at Sherin Khankan faktisk bruger sin fundamentalisme til at afvise stening som straf. Hendes teologiske pointe er den enkle, at guds ufejlbarlige ord vejer tungere end beretninger om Muhammeds liv (hadith). Khankan underkender ikke de mange (uhyggelige) fortællinger om hendes profets gerninger, men betragter dem blot som teologisk mindre vigtige end koranen. Man skal kun adlyde den islamiske retslære, hvis den ikke er i strid med koranen, som hun konkluderer.

Er stening så i strid med koranen? Det forsøger hun ikke rigtigt at overbevise om. Men hun påpeger, at stening som straf ikke indgår i koranen, hvorfor hun godt kan være modstander af straffen uden at forkaste troen på koranen som guds ord. Men er nu ikke, fordi hun teologisk forkaster den islamiske retslære baseret på Muhammeds liv. Hun erklærer blot, at den ikke er ufejlbarlig. Mildest talt ikke nogen stærk afvisning!

Hendes teologiske afvisning af stening er indlysende svag, men den virker bestemt oprigtig. Hvad så med piskning af utro kvinder? Her har Khankan det straks vanskeligere, fordi koranen helt eksplicit anviser 100 piskeslag som straffen for utroskab, der skal gives i offentlighed og uden medfølelse. Som følge af sin teologi må Khankan naturligvis acceptere guds ord (som hun selv citerer). Hun forsøger dog at moderere efter bedste evne. Straffen kan bortfalde, hvis man nægter sig skyldig og fire gange kalder gud til vidne herom, man er særligt beskyttet mod sladder i koranen og som hun afslutter: ”Bevisførelsen skal være meget tung, førend man kan implementere straffen”. Jovist, virker Khankan ikke begejstret for ideen, men hun tager den logiske konsekvens af sin egen teologi og accepterer piskning som straf for utroskab. Et på alle måder forrykt moralsk synspunkt. Som hun grundigt teologisk har redegjort for.

Hvordan hænger det så sammen med, at hun på et senere tidspunkt har udtalt, at hun er modstander af piskning? Det gør det ikke. Hun har prøvet at forklare, at det ikke er en del af hendes ”menneskelige vokabular”. En mytisk formulering, som hun var valgt at gentage, hvorfor hun velsagtens mener et eller andet med den. Men grundlæggende er hun usammenhængende og svagt tænkende.

Er jeg bange for, at Sherin Khankan arbejder for piskning? Overhovedet ikke. Men jeg er bange for hendes fundamentalistiske islamiske teologi, og Khankans argumenter rummer et deprimerende perspektiv. Hun er en slags yderpunkt i, hvor ’moderat’ man egentlig kan blive som rettroende muslim. Jeg tror helt bestemt på, at hun gerne ville kunne afvise piskning af kvinder som uislamisk. Men det er hun desværre ikke teologisk i stand til. På trods af al sin gode vilje, sin snak om spiritualitet og andre besynderlige krumspring, kan Khankan ikke undslippe islamismen. Hun må nødvendigvis tilslutte sig sharia, piskning og alverdens andre ubehageligheder fra koranen. Som vi nøgternt må erkende ikke er ekstreme elementer i islamisk teologi. Islamisme (politisk islam) er noget, vi har fundet på i Vesten for at kunne beskrive de dele af islam, vi bryder os mindst om. Men det en håbløs etikette, fordi alle de væsentligste udlægning af islam også er politiske.

Så her er et fif til centraladministrationen: Lad være med at give penge til imamer.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Anna Thygesen
17.11.18, 07:35
Hvad ville vi ikke vinde på integrationsfronten og udbredelsen af vores gode værdier, hvis alle ikkeetnisk danske unge fik muligheden for et år på efterskole? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.11.18, 20:47
Læger uden Grænser bør stadig undersøges for kriminelle aktiviteter. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
16.11.18, 20:11
Støjberg må følge Dansk Folkeparti og acceptere en dispensationsordning for udsendelse af børn. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.11.18, 16:45
Alternativet er udmeldelse af EU. Læs mere
Af Nauja Lynge
16.11.18, 09:27
Afskaf regionerne – og tag selv ansvaret! Læs mere
Af Signe Munk
16.11.18, 08:35
Jeg kan forstå, at regeringen endelig har fattet sympati for erhvervsskolerne. Læs mere
Af Rune Lund
15.11.18, 13:58
Det er virkelig det helt centrale spørgsmål, der presser sig på i forlængelse af dagens skandale i finanssektoren. I morgen er der nok en ny igen. Læs mere
Af Christel Schaldemose
15.11.18, 11:45
Ansvarlighed er et nøgleord i diskussionen om Europas fremtid. At forlade EU er ikke løsningen på de udfordringer, vi står over for. I denne uge fik vi to meget forskellige bud på Europas fremtid. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.11.18, 09:17
Rigsfællesskabet er vigtigt for EU, USA, Kina og Rusland. Det er tragikomisk, at vi ikke selv kan se det. Læs mere
Af Anders Vistisen
15.11.18, 08:51
EU-tilhængere brugte 100-året for afslutningen på Første Verdenskrig til at hylde EU som fredens projekt. Men det er for letkøbt og historieforvanskning. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her