<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kære DF'ere. Fyr nu Thulesen Dahl. Han er ligeglad med Danmark

Ved at nægte at forhandle om topskattelettelser har Thulesen Dahl forpasset en enestående mulighed for at gennemføre udlændingestramninger.

At Thulesen Dahl har fået regeringen til at droppe lettelserne i topskatten, er den største politisk-strategiske brøler i hans formandskab. Sådan ser landets uduelige politiske kommentatorer selvsagt ikke på det. Men de kommenterer også alene vælgermaksimering eller muligheden for pæn omtale i Politikens ledere og er ligeglade med den faktiske politisk indflydelse.

Historisk set er Dansk Folkepartis største politiske sejr gennemførslen af 24-årsreglen og i særdeleshed tilknytningskravet for familiesammenføringer tilbage i 2002. Partiets eksistensberettigelse er udlændingepolitikken og de vigtigste stramninger er dem, som Jesper Langballe og Søren Krarup forhandlede hjem dengang.

Siden er det blevet klart, at det er umuligt at få strammet asylpolitikken uden et opgør med diverse konventioner og traktater, som lader vente på sig. Ligesom at muligheden for at smide selv de mest brutale udenlandske kriminelle, såsom lederen af Loyal To Familia, Shuaib Khan, eller sigøjnerbossen Gimi Levakovic ud af landet, er begrænset af samme juridiske regime. Uden et opgør med dette forbryderkongebeskyttende galemandsværk, er udlændingestramninger tæt på ligegyldige.

Hvordan kommer man så igennem med sådan et opgør, når landets statsminister meget nødigt vil fornærme sine kommende arbejdsgivere i EU ved at sætte en stopper for vanviddet? Man gør alternativet endnu værre!

Indtil for nylig var Anders Samuelsens besættelse af lettelser i topskatten en enestående mulighed for at placere Løkke i netop et sådant mareridtsagtigt dilemma. Thulesen Dahl havde en unik chance for udnytte truslerne fra de stålsatte øjne og tilbyde statsministeren en vej ud: Topskattelettelser for Shuaib Khan.

Lars Løkke skal blot levere et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Vi behøver ikke engang opgive konventionerne. Vi smider blot domstolens gakkede fortolkninger på møddingen og giver i stedet opgaven til Højesteret, der forhåbentligt vil gå mere voksent til den. Til gengæld ville Lars Løkke få fred fra Anders Samuelsens kinesiske topskatte-tortur.

Hvorfor har Kristian Thulesen Dahl ikke grebet denne historiske mulighed? Hvorfor har han, i stedet for at tale om nødvendigheden af udlændingestramninger, bestræbt sig til det yderste for at undgå en forhandling om de famøse topskattelettelser?

Det er der et indlysende svar på. I stedet for politisk indflydelse, går han efter vælgermaksimering og rengøring af sin stue. Derfor er han ikke interesseret i en hård konfrontation om udlændingestramninger, men vil langt hellere diskutere ren skattepolitik. Moderate skattelettelser og moderate udlændingestramninger lyder hans ambition. Så kan han fremstå stueren, midtersøgende og frem for alt statsministerparat

Thulesen Dahl har bildt sin naive folketingsgruppe ind, at det ikke nytter noget at fare for hårdt ud, for til gengæld at tabe regeringsmagten til socialdemokraterne. Fra enestående slagkraftigt politisk parti til lammedikkende personkult. Hvordan skal man ellers beskrive et parti, der ukritisk lader formanden være teenagegenert om partiets suverænt vigtigste mærkesag? Og hvis store drøm for Danmark om tre årtier er ”islam light”. Hans bedste bud på en virksom stramning er en permanent grænsekontrol, der uden stramning af asyllovgivningen, vil være tæt på tom symbolpolitik.

Jeg har hørt personer fra Dansk Folkeparti udtale, at Kristian bare ikke er god til det med indvandringspolitikken. Men så skulle, han finde et andet parti at være formand for. I Liberal Alliance sender de heller ikke en kunsthistoriker til at lede deres djøfiserede skattekorstog, vel? Dansk Folkeparti har en formand, der er blank i forhold til partiets altafgørende mærkesag. Et parti uden politik er blot en konspiration til at opnå magt.

Da den franske præsident Macron vandt valget, beskrev Søren Krarup ham som ’en lille artig skoledreng’. Det lader ikke til at være rimeligt. Eksempelvis skulle Macron have spurgt Libyens general Haftar, hvad denne skal bruge for at lukke grænsen for migranter (I ved, ligesom Gadaffi gjorde). Følgelig er generalen nu gået i gang med lave en ønskeliste, der blandt andet indeholder våben, pansrede køretøjer og droner. Det er altså Bismarck’sk realpolitik for mænd.

Skoledrenge, derimod. De gør som Thulesen Dahl. Pænhed og vælgermaksimering, og for hvad? For Danmark? Glem det. For en statsministerpost, selvfølgelig.

Kære DFere. Tag dog og giv ham sparket.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.20, 08:29
DFs nye forslag rummer et afgørende perspektiv for at redde et samlet Danmark Læs mere
Af Nauja Lynge
30.11.20, 07:22
Usandsynligt at Kim Kielsen fortsætter som landsstyreformand. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
29.11.20, 23:42
Hvad blev der af ansvarsfølelsen og fællesskabet, hvis det enkelte land sætter egne økonomiske interesser over Europas borgeres helbred? Læs mere
Af Mikael Jalving
29.11.20, 10:00
Den socialdemokratiske regering sniksnakker om Muhammed og overlader problemerne til næste generation. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
28.11.20, 01:48
At forlade trygge velfærdsdanmark for at tilslutte sig ISIS gør det svært at tro på, at selvsamme mennesker vil dele værdier med det velfærdssamfund, de vendte ryggen. Læs mere
Af Utku H. Güzel
27.11.20, 21:03
Hvor stiller det så os helt almindelig dødelige? Ja, vi ser vel bare pænt på, imens politikerne - altså de mennesker, som vi ikke stoler på, men som styrer landet og sætter reglerne for, hvad vi må og ikke må m.m., endnu engang udstiller deres hykleri. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
27.11.20, 20:17
Man bør gøre sig endog meget store anstrengelser for at lade være, fordi man ellers er uden selvkontrol. Læs mere
Af Nauja Lynge
27.11.20, 19:48
Jeg vil have demokratiet tilbage, og kampen om corona skal foregå på befolkningen præmisser. Læs mere
Af Mikael Jalving
27.11.20, 14:53
Det sværeste af alt på en sort fredag: At komme arvesynden i hu. Læs mere
Af Marie Høgh
27.11.20, 14:00
Det uhyggelige​ er ikke Mette Frederiksen, men den socialistiske tyrkertrostat som ”den gode hyrde”. Læs mere