<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Måske går det bare ad helvede til

Tilbederne af Fremskridtet forstår ikke, hvorfor deres multikulturelle eksperiment er gået galt.

Det skal nok gå! Troen på en bedre fremtid ligger dybt os. Så dybt, at det betragtes som validt at henvise alene til et årstal til støtte for sin påstand. ’Vi skriver altså 2017,’ og hvis man føler sig som et stort (pige)barn skal man da have lov at gå til pigeballet, selvom man objektivt set er en mand på 48 år, der hedder Preben. Årstalsargumentet bygger på en forestilling om, at verden bevæger sig i en bestemt retning. Noget med en stor verdensstat, med udviskede kønsroller, flydende arbejdstider og ingen tro.

I mange år har de venstreorienterede forstået sig selv som ’progressive’. De går ind for fremskridtet i modsætning til de reaktionære borgerlige, der vil bekæmpe Udviklingen. Torben Bramming har kaldt den tro på Fremskridtet for Den moderne myte. Der er en forestilling om fremskridt på alle planer. At det gamle var skidt, det nye godt. Og at fremtiden bliver endnu bedre.

Den mest indflydelsesrige drøm om fremtiden er troen på det kommunistiske samfund som Marx og Engels profeterede. På overfladen er profetien en kuriøs blanding af økonomisk analyse og Hegels historiefilosofi, men det er langt mere en religiøs åbenbaring end noget andet. Det kommunistiske samfund er håbet om paradis på jord. Ren og pur religionserstatning.

Det er derfor, det er så håbløst at diskutere med tilbedere af Fremskridtet. Du kan have nok så gode argumenter og kendsgerninger med dig, men rationalitet kan ikke besejre tro alene.

Husk det, kære venner, når I taler med multikulturalister. Det er er ikke en rationel samtale om kendsgerninger, men deres tro I sætter spørgsmål ved. Når Marianne Jelved hævder, at det ikke er hendes, men de borgerliges skyld, at integrationen er slået fejl, skal I ikke opfatte hende som en rationel diskussionspartner. Hun er snarere en mosekone, shaman eller en alkymist, der mener, at de borgerlige har ødelagt hendes opskrift på guld.

Hvad er de kulturradikale og liberales svar på, at integrationen ikke virker? At det går dårligere med efterkommerne end med deres forældre? Ingenting! De håber bare, det bliver bedre i tredje generation. Eller at helbredelsen består i at gennemføre deres kvaksalvede mærkesager, såsom en bedre boligsocial indsats eller legalisering af heroin. De tror på en bedre morgendag.

De forstår ikke, at civilisationen er skrøbelig. At fred ikke er givet. At moderniteten ikke er en guddommelig kraft, der redder os fra det multikulturelle eksperiment. Vi har muligheden for at rette op, og undgå, at det hele går ad helvede til. Men det er ikke givet. Det er et politisk valg.

Desværre er tilbederne af Fremskridtet ikke parate til at træffe et sådant valg. De vil ikke opgive deres tro på hverken sekulariseringen, EU eller de universelle rettigheder. De sætter deres principper, deres identitet og tro over deres og vores børns frihed. Vi kan ikke regne med dem. Men vi kan håbe, at de holder op med at blive taget alvorligt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
22.10.21, 11:00
Mette Frederiksen lever til fulde op til sit løfte om at ligne Anker Jørgensen. Hans økonomiske politik kom nær afgrunden. Hvad med efterfølgerens? Hvor ender den? Læs mere
Af Henrik Dahl
21.10.21, 13:45
En klumme i svenske Aftonbladet er en opvisning i, hvordan man gør vold på virkeligheden, så den passer til ens egen opfattelse af den. Læs mere
Af Søren Gade
21.10.21, 13:00
Priserne på gas og el eksploderer, men hvad er alternativet? Atomkraften har været placeret i skammekrogen i årtier. Men vi har ikke råd til at negligere energiformens muligheder som en del af en grøn løsning. Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.10.21, 08:19
Danmark tager ikke ligestillingen alvorligt nok, og det har konsekvenser for placering på internationale ranglister, så det er på høje tid, at sagen tages op i Folketinget. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.10.21, 08:45
Igen og igen møder vi indvandringens iboende dilemma, som tvinger os til at tage politisk stilling. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere