Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Magten er hos de intellektuelle

To forskere har optrevlet et elitenetværk i Danmark fyldt med erhvervsfolk, som de hævder sidder på magten.

Det er oppe i tiden at tale om eliter. Så meget, faktisk, at to ph.d-studerende har valgt at bruge flere år på at trevle diverse danske netværk igennem for at kunne udpege, hvad der er magteliten i Danmark. Resultat blev en liste med 423 erhvervsfolk, (økonomi)-professorer, politikere og fagforeningsledere, for at nævne de store grupper.

I deres afhandling konkluderede de to forskere, at landets elite i udpræget grad deler verdenssyn og værdier. De er enige om alt det væsentlige, og hvis man ikke hører til dette konsensussegment, er man ikke en del af magtnetværket – hvilket forklarer, hvorfor eksempelvis Lars Seier Christensen og Asger Aamund ikke er i nærheden.

På baggrund af denne – på mange måder glimrende – netværksanalyse, har forfatterne imidlertid kastet sig ud i nogle frygtelige påstande om, hvem der reelt bestemmer samfundets udvikling. De afviser bastant eksistensen af såvel en kulturradikal elite (DR, Politiken, Gyldendal) som en uddannelseselite – og argumenterer herfor med, at disse kulturelle eliter ikke er en del af det identificerede magtnetværk. Det er naturligvis tåbeligt, for netværket siger i sig selv intet om hverken magt eller indflydelse.

Hvis man skulle tage magtanalysen alvorligt, sidder der 423 mennesker og bestemmer, i hvilken retning, Danmark bevæger sig. Det er ingenlunde tilfældet. Den slags har de hverken ønsket om eller åndsevner til. Deres rolle er snarere en fredelig eksekvering af den til enhver tid herskende elitekonsensus.

Magtelitens magt er først og fremmest reaktionær (i den negative betydning af ordet). De er ikke til forandringer, og ethvert nybrud bliver i én eller anden grad forhalet. Magteliten følger bagstræberisk med hvorhen konsensus går. Men det er ikke en konsensus, de selv skaber. Retningen kommer udefra.

Det er i sidste ende de herskende meninger, der bestemmer. De ideer, som både magteliten og centraladministrationen (hvor der er i øvrigt er uendelig meget mere magt end i erhvervslivet) er bærere af. Men hvor kommer disse ideer fra? Hvor kommer overbevisningerne og konsensus fra?

Ideerne har rod i universiteterne, i aviserne, i litteraturen og i kunsten. Og i uendelig lille grad i erhvervslivet og i organisationerne. Faktisk er magtforholdet så skævt, at universitetsideer også dikterer erhvervslivets egen udvikling. CSR-politikker, ledelsesteorier, organisationsudvikling etc. er ikke noget, erhvervslivet selv finder på. Det kommer fra universiteterne og siver langsomt, men sikkert ind på direktionsgangene.

Den intellektuelle magt er svær at sætte navne på og gøre konkret. Selvfølgelig har institutioner, medier og tænketanke mulighed for at gøre koordinerede forsøg på at udbrede et bestemt idésæt. Men den intellektuelle magt er stort set umulig at styre. Ideerne har mange fædre.

Forleden var juraprofessor Mads Bryde Andersen i Deadline med et teknisk forslag om, at forlade den europæiske menneskerettighedsdomstol uden at forlade konventionerne. En enkelt original idé fra en enkelt professor med enormt forandringspotentiale.

De fleste ideer kommer dog udefra. De herskende teknokratiske idealer, (som mange tror er noget nogle erhvervsledere har bestemt) hviler eksempelvis på neoklassisk økonomisk tænkning, som vi har importeret fra den angelsaksiske verden. Det er ikke noget, eliten har fundet på. I hvert fald ikke vores egen. De har blot lært den på universitetet.

Det er både betryggende og skræmmende, at der ikke er noget elitenetværk, der bestemmer samfundets udvikling. Betryggende, fordi der ikke sidder en lille gruppe privilegiehavere og bestemmer. Skræmmende, fordi magten er så diffus og decentral, at en filminstruktør har meget større indflydelse end en erhvervsleder.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Louis Jacobsen
12.07.20, 20:53
Til efteråret planlægges det at hæve pensionsalderen yderligere, det går ikke. Læs mere
Af Gitte Seeberg
12.07.20, 09:28
Når en regering griber til så omfattende og indgribende foranstaltninger som forsamlingsforbud, mulighed for at tvangsvaccinere borgere, tvangslukning af store dele af erhvervslivet, lukning af domstolene og neddrosling af medier som TV 2 og DR og grænselukninger, så skal beslutningerne kunne retfærdiggøres og forsvares. Lad os komme tilbage til normale retstilstande nu. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.20, 16:35
Den totalitære techgigant tåler ikke ytringsfrihed. Læs mere
Af Mikael Jalving
11.07.20, 11:00
Biologi betyder også noget, og tak for det. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
11.07.20, 10:21
Vi bliver nødt til at forholde os til, om udlændinge skal bestemme, hvem der må være i Danmark. Læs mere
Af Marie Høgh
10.07.20, 16:30
Det er bekymrende, at det eneste, der kan samle borgerligheden, er kampen mod islam. For hvis der er noget, vores egen kultur har brug for, er det et selvopgør. Læs mere
Af Martin Ågerup
09.07.20, 16:51
Sidste blog i sommerserien: Sådan kan de borgerlige trække Danmark i en blå retning Læs mere
Af Peter Kofod
09.07.20, 15:20
Angela Merkel risikerer at ødelægge Europa med sin planlagte reform af EU´s asylpolitik. Hendes "wir schaffen das"-politik spøger stadig. Læs mere
Af Isabella Arendt
09.07.20, 11:42
Del 2 i mine tanker her hen over sommeren. Tanker om borgerligheden i fremtiden og de borgerlige partiers mulighed for at finde noget at være fælles om. I dag skal det handle lidt om, at vi har glemt at sætte borgerens magt i centrum. Vi skal kæmpe for folkestyret helt lokalt og sikre, at der ikke er længere i skole, end at børnene kan cykle dertil. Læs mere