Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Joachim B. Olsens enfoldige liberalisme

Den moderne liberalisme kan kendes på dens marxistiske menneskesyn, manglende viden om historie, kultur og økonomi og på dens ekstremt afvigende politiske etik.

Kan man egentlig bruge liberalisterne til noget i forsvaret for Danmark? Jeg bliver mere og mere skeptisk. Længe har jeg gået og forestillet mig, at den praktiske og uimponerede tilgang til politik ville sejre i et parti som Liberal Alliance. Nok udspringer det af Det Radikale Venstre, men kernen af partiet består af vrede mænd, der er næsten lige så trætte af flygtningeindvandringen, som de er af skatten. Men der er også en dogmatisk libertariansk fløj, der dyrker den moderne amerikanske sekteriske højreliberalisme. Dem er det stort set meningsløst at tale med. Et lukket tankesystem, der hviler på et par enkle fundamentalistiske trossætninger, hvorfra man kan udlede svaret på alle spørgsmål.

Længe har jeg opfattet Joachim B. Olsen som prototypen på den praktiske liberalist. Uhæmmet af politisk ortodoksi, men med en selvstændig og frisk tilgang til problemerne. Dér tog jeg fejl.

Med sin åbne og søgende tilgang til verden, har han nu fundet sin plads som dogmatisk libertarianer, som han senest udfoldede i et advarende analyse af ’nationalismen’ som ”roden til alt ondt”. I sin advarsel udfolder Olsen en elaboreret undergangsteori, hvor ’nationalismen’ sætter gang i en kædereaktion. Dens modstand mod (total og utøjlet) frihandel giver lavere vækst, og dermed færre penge til at løse problemerne med flygtninge, som igen giver vind til nationalismen og dermed forsætter den onde spiral. Værst af det hele er, at den faldende handel udgør en stor risiko for krig, fordi handel historisk set har forhindret lande i at gå i krig med hinanden. Læs det selv. Det er faktisk sådan, hans analyse lyder.

Bemærk de overforsimplede sammenhænge. Det er en fast bestanddel af den liberale ortodoksi, at reducere komplicerede problemer til nogle simple mekaniske årsager. Hvordan kan man forklare de store omkalfatringer af verden og det moderne menneskes eksistensvilkår? Enkelt nok: med økonomi.

Det vulgære økonomistiske menneskesyn har liberalisterne arvet fra Marx. De har taget hans revolutionerende ide om at forklare menneskets dybeste og inderste sjæleliv med fordummende økonomiske årsagssammenhænge. Tænk engang, at flygtningekrisen - som jo er et komplekst, overvejende kulturelt problem - i den olsenske analyse bliver til et spørgsmål om ressourcer. Hvis bare vi har penge nok, kan vi løse ’problemerne’ . Hvad mon han egentlig forestiller sig at problemerne er, siden det er et spørgsmål om ressourcer? Det er en ekstrem kulturblindhed, som ikke er udtryk for dumhed, men selvvalgt ideologisk enfoldighed.     

Overalt i verden ser vi krige som følge af kulturelle og religiøse spændinger. Men hvad er liberalistens forklaring på krige? Spørgsmålet om international handel! Hvis bare palæstinenserne eksporterede noget mere til Israel! (selvom det i forvejen er det land, de eksporterer mest til…). Eller hvis bare de europæiske lande havde handlet mere med hinanden op til 1. Verdenskrig! (selvom niveauet var på sit historiske højdepunkt, og økonomer generelt taler om perioden op til krigen som den første globalisering…). Det gode ved den ahistoriske sammenhæng mellem fred og handel er, at den passer som en firkant i det vinkelrette ideologiske puslespil. Helt alvorligt. Det er netop det vigtigste kriterium i den libertarianske verdensanalyse: at tøjleløs liberalisme er det entydige svar, uanset hvad virkeligheden måtte have af indvendinger.

Man kan forledes til at tro, at liberalisterne trods deres manglende indsigt i kultur og mennesker i det mindste har forstand på økonomi. Når Joachim B. Olsen således ordinerer øget arbejdsudbud som svaret på Sydeuropas økonomiske problemer, tænker de færreste over meningen. Det lyder tørt, og han bruger ordet ´reformer,´ og så er det nok rigtigt. Men det er faktiske ganske forrykt, at fremhæve flere mennesker i kampen om jobbene i et land som Spanien (som netop er hans eksempel…) med en arbejdsløshed i omegnen af 20 procent! Blandt de unge er arbejdsløsheden på katastrofale 40 procent, og gad vide, hvad de tænker om en dansk politiker, der fremhæver flere i arbejdsstyrken som løsningen på deres ulykke!

Hvorfor siger Joachim B. Olsen noget indlysende tåbeligt om arbejdsudbuddet? Fordi den liberale økonomiske ortodoksi i virkeligheden er en ekstrem politisk etik forklædt som økonomisk indsigt. Når Olsen mener, at ’social dumping’ ikke findes, og at indvandringen af lavt kvalificeret arbejdskraft ikke er en trussel, er det fordi han ikke betragter relativ forarmelse som et politisk problem, og fordi han ikke forstår, at et arbejde handler om mere end antallet af plasticdimser, man kan købe. I den radikale liberale etik er det ikke et samfundsproblem, at vi får et stort, lavbetalt proletariat med usikre ansættelser, så længe der kan spores fremgang i deres absolutte velstandsniveau. På den måde kan ekstreme liberalister gøre social dumping til et ikke-problem. Det er bare ikke en økonomisk analyse, men alene et udtryk for et afvigende syn på, hvad der er et godt samfund.

Jeg kan i øvrigt lide Joachim B. Olsen. Og det er selvfølgelig ærgerligt, at han har valgt at deponere sin selvstændige tænkning i en anti-filosofisk ideologisk pakke af økonomiske fejlslutninger, et marxistisk menneskesyn og en ekstrem politisk etik.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
05.04.20, 20:29
Gør det noget at firmaer må bukke under for corona krisen? Læs mere
Af Nauja Lynge
05.04.20, 18:44
Lad os vinke til dem, i stedet for at gå en stor bue udenom: Corona rammer alle, men særligt udfordrende er det at være udsat og uforstående overfor forandringer langt væk hjemmefra. Læs mere
Af Mikael Jalving
05.04.20, 10:30
Den er ikke nogen selvfølge, velfærdsstaten. Derfor skal vi passe på den og sørge for, at den ikke går amok og smadrer sig selv indefra. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
04.04.20, 20:43
Men det kommer Basil Fawlty nu til alligevel en del gange. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
03.04.20, 22:40
Mens vi står syngende sammen, holder vi eksplicit og med åbne øjne andre udenfor. Vi hylder vores fællesskab med den ene hånd, mens vi med den anden holder andre ude. Og det giver mig sgu en smule kvalme. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
03.04.20, 21:58
Kirkeministeren kæmper mere for Folkekirken, end nogle af kirkens stridsmænd gør. Det er rystende, at de bremsede hende. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
03.04.20, 15:26
Folkemødet kunne afholdes til efteråret. Og mindre end det kæmpe arrangement, det har udviklet sig til, kunne måske være helt befriende. Læs mere
Af Nauja Lynge
03.04.20, 15:03
Økonomisk vækst er ikke det eneste omdrejningspunkt for udvikling. Vi kunne også erkende, at vores forbrug skal reduceres, så vi kan blive ved med at leve et godt liv. Læs mere