*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Forsvar for Trump

Om 10 år vil Trump blive husket for at have bragt det nationale ind på den amerikanske politiske scene.

Vi ved det stadigvæk ikke. Men det kan vise sig, at Trumps sejr har udgjort et reelt politisk-filosofisk skifte for verdens supermagt. Fra globalistisk, tøjlesløs liberalisme til national, kapitalistisk snusfornuft. Mest enkelt og præcist udtrykt i credoet om America first. Et budskab om, at en politikers ansvar først og fremmest er over for sit eget land. Amerikanske arbejdspladser og velstand over multilaterale aftaler. Investering i amerikansk infrastruktur over human-militære operationer i udlandet. Og måske vigtigst af alt: en hævdelse af den protestantisk-angelsaksiske kernekultur.

Slagkraften i dette filosofiske skifte skyldes ikke mindst de mange konkrete politiske forslag. En mur på grænsen til Mexico og udsmidning af et stort antal illegale indvandrere. En bloc afvisning af syriske flygtninge, og i det hele taget begrænsning af indvandrere fra Mellemøsten. Understøttelse af amerikanske middelklassearbejdspladser gennem handelspolitik. Og en udenrigspolitik med udgangspunkt i amerikanske interesser i kontrast til neokonservative ideer om at redde verden. Trumps kampagne var selvfølgelig væsentligt mere end dette, men det er i det ovenstående, vi klarest forstår det mulige politiske paradigmeskifte.

Hvad blev det så til? Har Trump skuffet? Er det politisk-filosofiske skifte udeblevet? Mest bemærkelsesværdigt positivt er, at Trump har holdt fast. Det han gik til valg på, er også, hvad han har forsøgt at gennemføre efter valget. Vi har selvfølgelig alle forskelige forventningsniveauer, men jeg er blevet positivt overrasket over, at han reelt har holdt fast i de grundlæggende elementer fra sin ellers meget kontroversielle politik.

At der er reel vilje bag ordene har han vist med flere executive orders: Et indrejseforbud for en række problematiske mellemøstlige lande. En ordre om at bygge en mur langs den mexicanske grænse. En ’buy American hire American’-ordre. Ligesom han som én af sine første handlinger opgav handelsaftalen Trans-Pacific Partnership. Markante kontroversielle brud med de sidste mange årtiers politik.

Men Trump har også lidt en stribe nederlag og skuffet mange af sine tilhængere. Mest bemærkelsesværdigt var hans nederlag til den juridiske klasse, der dygtigt saboterede hans indrejseforbud. Muren til Mexico lader stadig vente på sig, for uden finansiering kommer den ingen vegne (til gengæld har truslen om muren fået antallet af grænseoverløbere til at styrtdykke!). I det hele taget står det efter 100 dage klart, at Trumps politiske paradigmeskifte indtil videre er blevet ved det symbolske. Og han har gjort det nemt for den overvejende fjendtligt indstillede presse at drille ham med en lang række klodsede udtalelser. Det er ikke gået så hurtigt, som vi kunne have håbet, men det går i den rigtige retning. Den seneste fremlagte skattereform og sejren over Obamacare i Repræsentanternes Hus peger bestemt i den rigtige retning.

De største skuffelser er utvivlsomt de udenrigspolitiske. Han er ikke kommet nogen vegne med at normalisere forholdet til Rusland, og med bombeaktionen i Syrien har det også vist sig at være så som så med hans ikke-interventionisme. Men jeg tror nu, det var en klog beslutning at reagere på giftgasangrebet. Afstraffelsen af Assad markerer, at der stadigvæk er en (diffus) grænse for amerikanernes smertepunkt. Hvis Trump får et rygte som havende en itchy trigger finger, vil det kun have en fredsbevarende virkning. Men naturligvis kan man frygte, at der er mere i vente. Udenrigsminister Tillerson var kort efter angrebet ude med en hjernedød kommentar om, at der ikke er nogen fremtid for Assad i Syrien. Det er sådan noget udenrigspolitisk ludospil, der kun gives kaos, død og ødelæggelse.

Omfanget af markante ændringer, som Trump vil gennemføre, er massivt. Han er vitterligt den change, som den politisk farveløse Obama ellers havde lovet at levere. Men om 10 år er jeg overbevist om, at Trump først og fremmest vil blive husket for at have bragt det nationale ind på den amerikanske politiske scene. Jeg mener grundlæggende, at Anders Fogh har ret i, at identitetspolitikken er vigtigere for amerikanerne end de sociale og økonomiske spørgsmål. Trump vandt, fordi han tager den amerikanske angelsaksiske kernekultur alvorligt, og fordi han har anvist praktiske politiske skridt til at forsvare den.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Christian Rabjerg Madsen
12.12.17, 19:57
Efter Sophie Løhdes angreb på offentlige ansattes løn skylder regeringen svar på, om det er SOSU’en eller sygeplejersken, der får for meget i løn. Læs mere
Af Siddik Lausten
12.12.17, 18:30
Hvad med at krydstjekke med vælgerne, om LA har opbakning til igen at gamble med den danske velfærd? Læs mere
Af Anders Vistisen
12.12.17, 10:54
I denne juletid bør der i en verden, som plages af nød, elendighed, vold og terror, også være plads til at sætte fokus på lyspunkterne. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
11.12.17, 18:33
Hvis de seneste dages politiske teater var fiktion, ville kaosscenerne fra Finans- og Statsministeriet være kanon underholdning. Desværre er de kaotiske forhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti benhård virkelighed, og første akt har allerede gjort Danmark fattigere. Læs mere
Af Annika Smith
11.12.17, 09:18
Så får den en pause fra torturen og slipper for at gøre det rigtige helt frem til næste folketingsvalg Læs mere
Af Harun Demirtas
10.12.17, 22:50
Politikerne har skabt et system, hvor man som offentligt ansat bliver opdraget til at opfatte sig i en konkurrence, indtil det går op for en, kampen man kæmper, aldrig kan vindes. For man kan ikke konkurrere eller være i krig mod sig selv. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.12.17, 20:33
EU-modstandere har kun gavn af de tyske socialdemokraters formand. Læs mere
Af Josephine Fock
10.12.17, 15:21
Menneskerettighederne skældes ud fra mange sider disse dage. Nogen vil have dem udskrevet af dansk lov, andre vil udfordre eller reformere dem. I dag fylder FN’s menneskerettighedserklæring 69 år. Jeg vil gerne sige tillykke. Og tak. Jeg ser frem til mange år med dem endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
10.12.17, 14:28
For alle vore fremtidsfanatikere og teknologifreaks kan det kundgøres så kort, at budskabet måske trænger ind: Historien er ikke død, den sover bare. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
10.12.17, 13:31
Foreløbig aftale eller ej, gruer jeg for, hvordan Brexit vil udarte sig. For Europa, altså. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her