<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Flygtninge, islam og terror

Det er banalt, men alligevel kontroversielt at påpege sammenhængen mellem flygtninge, indvandring islam og terror. For er der en sammenhæng, er der et politisk ansvar.

Forleden fik den konservative Rasmus Jarlov en masse ballade for en erklæring om, at man mister retten til at blive taget seriøst, hvis man skriver, at terroren intet har at gøre med islam og indvandring. Nøgternt set skal man være en art fladpande for ikke at give Jarlov ret i sin banale påstand. Det er nu engang sådan, at vi i mange europæiske lande har set islamisk motiverede terrorangreb. Og at islam overhovedet er relevant for os at forholde sig til skyldes netop indvandringen fra muslimske lande over de sidste par årtier. Hvorfor benægte noget så selvindlysende?

Nogen vil måske opfatte typer som Øzlem Cekics komisk-skingre angreb på Jarlov, som en bekræftelse på det med retten til at blive taget seriøst, men selvom jeg ikke har høje tanker om Margrethe Vestager, kan vi vel dårligt putte hende i samme useriøse kategori? Ved et tilfælde bliver hun i et interview i Weekendavisen spurgt om netop sammenhængen mellem indvandring, flygtninge, islam og terror, og den afviser hun på det bestemteste.

At afvise denne sammenhæng er lidt ligesom at afvise eksistensen af tyngdekraften, og som sådan ikke relevant at diskutere, men det er til gengæld umådelig interessant at dykke ned i, hvorfor en toppolitiker vælger at benægte det indlysende.

Der er naturligvis et element af funktionspsykopati over politikeres rutinemæssige undsigelse af sandheden, og en radikal politiker vil være den sidste til at bide smerten i sig og acceptere, at partiets ideologiske syn på indvandring har været fundamentalt forkert. Ikke desto mindre er der noget særligt på spil, når terrorens ophav skal bortforklares.

Radikalisterne vil gerne have, at have at terror, grov vold og voldtægter ikke er udtryk for en systematisk tendens, men blot udslag af ulykkelige enkeltstående skæbner. Jovist kan der være problemer, men de skyldes triste omstændigheder, barske tilværelser, psykiske problemer og den slags. Sådan noget som der nu engang er i verden, og som vi alligevel ikke kan gøre noget ved. På den måde bliver problemerne med flygtninge til problemer, vi ikke kan forholde os til politisk.

Dem, der alligevel insisterer på at fremhæve problemerne, kan afskrives som populister, fordi de udnytter en frygt i befolkningen for noget, der alligevel ikke findes en politisk løsning på. Og modsat – når det nu er et etableret faktum, at der er en direkte sammenhæng mellem flygtninge, indvandring, islam og terror - så har vi at gøre med et politisk problem. Noget som politikerne på Christiansborg har ansvaret for.

Og når nu terroren, den grove vold og voldtægterne er et politisk problem, er der samtidig tale om et politisk valg. I dag er det helt nøgternt sådan, at flertallet af danske politikere de facto accepterer mere grov vold, flere voldtægter og øget risiko for terror, som en pris, der er værd at betale. Der er tale om en politisk afvejning. Skal vi lukke asylvejen kræver det – udover et ydmygende illusionstab – et opgør med en række internationale institutioner, som utvivlsomt vil være smertefuldt at gennemføre.

Det er et politisk valg. En afvejning mellem to forskellige onder. Men det er ikke et valg, som politikere åbent vil vedgå, at de har truffet. Og så er det immervæk lettere blot at benægte selv de mest indlysende sammenhænge. Derfor er det kontroversielt at påpege uacceptable negative konsekvenser ved flygtninge. De gør konsekvenserne til noget, som politikerne har ansvaret for.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere
Af Harun Demirtas
14.10.21, 14:00
Ingen forældre kommer i paradis for at begå overgreb på et barns kønsorgan – og slet ikke under dybt bekymrende forhold. Stop med det! Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.10.21, 08:18
Helle Thorning-Schmidts nye bog er værd at læse. Den er som at høre hende tale. Og fuld af selverkendelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
14.10.21, 08:15
Det burde være ligetil at boykotte VM i Qatar. Men vi har syltet beslutningen, og nu har fodboldlandsholdet tilmed klaret sig suverænt godt. Læs mere