<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jyden Kristian Jensen, der blev knust af københavneriet

Kristian Jensen nærmest råber til verden, at han er smart og kulturradikal. Han skulle hellere stå ved, hvem han er.

For et par år siden medvirkede Venstres næstformand Kristian Jensen i programmet Debatten på DR2. Jeg har glemt, hvad udsendelsen handlede om, men jeg husker, at Kristian Jensen havde valgt at bære et halstørklæde bundet stramt i en Snøvsen-agtig knude. Ikke fordi han var syg, men som kilder dengang fortalte mig, havde Jensen set, hvordan blandt andre Villy Søvndal havde for vane at optræde med en chic, løsthængende halsbeklædning. Det så smart ud, og Kristian Jensen ville også være smart. På københavnermåden.

Jeg kom til at tænke på den pudsige historie i løbet af ugen, da der nok engang var gang i formandsvalgkampen i Venstre. Striden – der er højest uvant i Venstre – skyldes, at næstformand Kristian Jensen i modsætning til sine forgængere på posten står i en ganske svag position i forhold til at overtage rollen som partileder. Set udefra er det let at pege på sammenhængen: Kristian Jensen inkarnerer svag borgerlighed.

Hvis Kristian Jensen bliver formand for Venstre, vil han blive den først ikke-akademiker på posten i mere end 60 år. Han er samtidig fra Jylland, og har altså nærmest papir på at være en folkelig politiker. Og netop af den grund gør han, hvad han kan, for ikke at være det. I det lys skal vi også læse den seneste tids ballade fra Jensen om at vi skal have mere indvandring fra Afrika, og at Dansk Folkeparti er et ansvarsløst protestparti. Det følger et mønster vi har set de seneste år, hvor Kristian Jensen meget aktivt forsøger at råbe til omverdenen, at han altså er meget kulturradikal. Eksempelvis da han i en kronik advarede om, at tonen i debatten kunne være skadelig for integrationen eller den überradikale udmelding om, at Danmark ikke ville hænge sammen uden flygtninge og økonomisk nonsens om, at de gør Danmark rigere. Det interessante ved sådanne udmeldinger er den manglende politiske substans. Når Jensen bliver gået på klingen, udtaler han banaliteter, såsom at Danmark skal være åbent for kvalificeret indvandring, hvilket Danmark rent faktisk er, og alle jo er enige om. Det er med andre ord symbolmarkeringer. De tjener alene det formål at positionere Kristian Jensen som den internationale, ikke-provinsielle modernist.

Hvilket han jo ikke er. Han er en provinsbo med en snusfornuftig bankuddannelse og rundet af småborgerlige værdier (og det er ment positivt!), der ikke desto mindre fornægter sig selv. Han vil så gerne være smart og københavneragtig, men ender som hverken fugl eller fisk. I stedet for at stå ved, hvem han er. Tænk sig, det kunne måske være en fordel! I en politisk verden overbefolket med akademikere fra København med identisk irrationel begejstring for internationale institutioner, ville det være både forfriskende og tiltrængt med en folkelig partileder.

Desværre for både jyden Kristian og befolkningen er etablissementet i dag enig med sig selv om, at enhver lytten til vælgerne er udtryk for den pureste populisme og i øvrigt også temmelig Hitler-agtigt. Så den vej ser den kulturelt skamfulde og politisk fragile Kristian Jensen givetvis ikke som farbar. I stedet rejser han rundt med sit halstørklæde og forsøger at gøre sine meget jævne hoser grønne for de smarte (smartere end Søvndal) internationale typer. Og dette kosmopolit-kompleks afslører den primære årsag til, at han står så svagt i kampen om at blive Venstres formand. En kommende leder af Danmark skal ikke styres af indre skam, men af stolthed over og fasthed i hyldesten til den muld, han (eller hun) er født af. Og ikke alverdens kravatter kan hjælpe den unge Jensen derhen. Desværre.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Marie Høgh
14.05.21, 16:00
DF's forslag om at gøre undervisning i de famøse tegninger obligatorisk er velmenende – men aldeles uigennemtænkt. Læs mere
Af Utku H. Güzel
14.05.21, 15:10
Der foregår noget umenneskeligt og noget meget forkert for øjnene af os alle sammen, vi ved det godt, vi er slet ikke i tvivl, men alligevel vælger vi bare at se passivt på. Selv om vi har vænnet os til denne evige konflikt, og at den bare er blevet en naturlig del af Mellemøstens historie, er den stadig en skamplet. Læs mere
Af Carl Holst
14.05.21, 11:08
Politisk journalistik må ikke alene blive målt på antal seere og læsere. Anders Langballes nye bog giver et bekymrende indblik i den politiske journalistisks verden. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
14.05.21, 08:25
»Man dukker sig, venter på, at tingene ændrer sig, vender tilbage til normalen, indtil det igen er tid til at søge dækning og vente på, at tingene går over. Ingen er interesseret i en løsning og trækker tiden i langdrag,« siger min veninde i Tel Aviv. Læs mere
Af Gitte Seeberg
13.05.21, 16:53
Det er naivt og ude at proportioner at tro, at man kan købe sig til politisk indflydelse for 20.000 kr. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.05.21, 16:02
Dommedagsprofeterne om konsekvenserne af Storbritanniens farvel til EU har det svært for tiden. Læs mere
Af Nauja Lynge
12.05.21, 22:05
Det vrimler med nordatlantiske forfatter, som kan noget og som sætter nye dagsordener. Tak for det. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.05.21, 13:30
Landets tungeste kunstmuseum kalder til pseudodebat mellem ligesindede. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
11.05.21, 15:50
Bæredygtig dannelse bør have en meget mere central plads i udviklingen af et bæredygtigt samfund, end tilfældet er i dag. Naturen skal stå så stærkt for hver af os, at vi vil gå gennem ild og vand for at passe på den. Først da bliver det for alvor meningsfuldt at bære de afsavn, som f.eks. 70-procentsmålsætningen indebærer. Læs mere