<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Trump tilbyder amerikanerne noget at være stolte af igen

Trumps sejr byggede på et fundament af national genrejsning. Den amerikanske middelklasses eksistensvilkår er truet, og Trump tilbød både en styrket national identiet og arbejdspladser at være stolte af.

At Trumps sejr kan virke uforståelig herhjemme, handler grundlæggende om manglende forståelse for de problemer, han er gået til valg på at løse. Eliten anerkender ganske enkelt ikke, at der overhovedet er tale om problemer. Derfor er det på sin vis ikke underligt, at Trumps sejr var så uforudset, som den var.  

Det helt afgørende problem, som Trump adresserede i sin kampagne er, at middelklasseamerikanerens eksistensvilkår er truet. Ikke alene økonomisk – selvom det også er vigtigt – men først og fremmest, at den amerikanske nationale identitet er under opløsning. Men hvad er det for en identitet?

For godt ti år siden beskrev Samuel Huntington i bogen ’Who Are We?’ USA som et multietnisk samfund med en national enhedskultur. Kernekulturen i USA er således monokulturel. Den er ikke et produkt af indvandrere, men derimod af britiske nybyggere. Og mens det er rigtigt, at forfatningspatriotismen er en vigtig del af kernekulturen, bygger USA på et fundament af britisk protestantisme – hvilket naturligvis også er afspejlet i forfatningen. Som Huntington polemisk men uafviseligt gør opmærksom på, er det en let kontrafaktisk øvelse at afgøre, hvordan USA ville have set ud, hvis landet i stedet for briter havde været bosat af spaniere eller af portugisere. For det ved vi jo godt – så ville USA have lignet henholdsvis Mexico eller Brasilien!

Men som vi også ved herhjemmefra, så er fremhævelsen af den slags etniske særpræg ilde set, og det er mere comme il faut med skåltaler om universelle værdier, kulturløse rettigheder og den slags. Og blandet andet af den grund er kernekulturen i USA nu truet af fornægtelsen af det særegne ophav og mere jordnært af en stor mexicansk indvandring, der risikerer at splitte landet op i to kulturer. Som Huntington gør opmærksom på, behøver det ikke gå sådan. En fjerdel af de mexicanske indvandrere og efterkommere vælger at konvertere til protestantismen, og her brænder den amerikanske tradition for assimilation tydeligvis stadigvæk igennem. Men samtidig er den mexicanske indvandring så stor, at assimilationen ikke kan nå at følge med og i stedet vokser den spansktalende parallelkultur.

Middelklasseamerikanerne oplever altså en kulturel fremmedgørelse, som de selvsagt reagerer imod, på samme måde som vi ser det i Europa. Samtidig oplever de lavtuddannede også en økonomisk fremmedgørelse på grund af præcis samme indvandring, fordi det store udbud af ufaglært arbejdskraft presser både lønninger og arbejdsvilkår.

Men Trump ikke bare anerkender problemet, han går skridtet videre, og foreslår en effektiv løsning, alle kan forstå, nemlig en mur langs grænsen til Mexico og udsmidning af de to millioner illegale immigranter, som ellers de facto har fået lov at blive. Samtidig vil Trump fjerne restriktionerne på produktion af olie, gas og kul, stoppe de omfattende udgifter til FNs klimaprogram og til gengæld investere i energi og infrastruktur. Det er sådan set kernen i hans økonomiske politik.

Der er naturligvis meget mere til fortællingen om, hvorfor Donald Trump vandt, og hvad hans sejr symboliserer. Men hans sejr bygger på et fundament af national genrejsning med løftet om arbejdspladser til middelklassen. Det handler om identitet og om ære. Trump tilbyder amerikanerne, som de er flest, noget at være stolte af igen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
17.10.21, 08:45
Igen og igen møder vi indvandringens iboende dilemma, som tvinger os til at tage politisk stilling. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere
Af Harun Demirtas
14.10.21, 14:00
Ingen forældre kommer i paradis for at begå overgreb på et barns kønsorgan – og slet ikke under dybt bekymrende forhold. Stop med det! Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.10.21, 08:18
Helle Thorning-Schmidts nye bog er værd at læse. Den er som at høre hende tale. Og fuld af selverkendelse. Læs mere