Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvorfor moderne kunst er venstreorienteret

Den moderne kunsts krigserklæring til borgerlighed er nu blevet almindelig som leverpostej. Det er let at overse, at den i sin essens er venstreorienteret.

Gad egentlig vide, hvorfor almindelige småborgerlige danskere føler et vist ubehag ved moderne kunst? Hvor kommer den der fornemmelse af fremmedhed og afstandtagen fra? Svaret er, at lige bag kunstens kryptiske ydre, er den helt fundamentalt en krigserklæring til det borgerlige liv. Det gennemgående greb i tidens kunst er at få beskueren til at se verden på en anden måde. Få os til at opfatte det, vi tog for givet, som løgn. Virkeligheden, der slet ikke er virkelig. Verden i opløsning. Dagligdagsnormer som fascistiske. En mors amning som noget frastødende. Et barneliv fyldt med sex. Familien som ond og undertrykkende. Grimhed hvor vi troede, der var skønhed. Meningsløshed, hvor vi troede, der var mening.

Det er jeg sikker på, at langt de fleste danskere intuitivt kan fornemme, men det er straks sværere at beskrive hvorfor. Kunsten er (ofte) subtil, og det bagvedliggende budskab er ikke noget, man umiddelbart kan dechifrere. Ofte ikke engang kunstneren selv.

Derfor kan man også opleve den tidligere kulturdirektør for DR, Morten Hesseldahl, i fuldt alvor hævde, at kunsten ikke er venstreorienteret. Dette er samme mand, som gik i brechen for ’1864’ og forfægtede det meget originale synspunkt, at DRs dramaserier faktisk er højreorienterede. Måske er magneten i hans politiske kompas gået i stykker, men argumentet er ikke desto mindre interessant.

Ifølge Hesseldahl handler god kunst om at stille spørgsmål ved det vedtagne, åbne muligheder for, at vi kan se verden på en anden måde, at vores private liv kan anskues anerledes og måske vise en ny vej for samfundet. En fin neutral beskrivelse af, hvad stort set al kunst i samtiden forsøger at gøre, men en horribel bedømmelse af, hvad der karakteriserer god kunst. Hvad med skønhed? Evnen til at gengive et moralsk budskab i følelsernes sprog? Eller dygtigt kunsthåndværk? Den slags er der ikke plads til i kulturmandens bud på den gode kunst, og hvis vi tog hans definition alvorligt, ville både renæssancen, guldalderen, ja stort set al kunst lavet før det 20. århundrede have begrænsede eller ingen kvaliteter.

Hesseldahls definition på god kunst er selvsagt tåbelig. Men det er ikke desto mindre en meget rammende beskrivelse af kunsten i dag, hvilket er ikke så afslørende! Når systemmanden skal forklare, hvorfor kunst ikke er venstreorienteret, kommer han i virkeligheden til en helt anden konklusion: nemlig at kun venstreorienteret kunst er god kunst. Hans blik er så snævert, at han ikke kan forestille sig andet end den moderne kunst. Den nominelt borgerlige Hesseldals æstetiske tunnelsyn er løjerligt fikseret på og underlagt de røde dogmer – altså at kunsten skal udfore vores konventioner, vores syn på verden og vores levevis. Han tror formentlig, at vi bare har at gøre med nogle tilfældige idealer, der ligesom bare er en vogue nu, og ænser ikke, at det er nogle helt bestemte konventioner, en bestemt moral og en bestemt levevis, kunsten vil gøre op med. Det er det eksisterende. Det borgerlige. Det oprør er nu blevet så institutionaliseret, og det ikke længere er til at få øje på. Et ikke-figurativt billede gør ikke længere op med det figurative, for ingen kan huske, hvordan den figurative så ud! Når god kunst skal defineres, så findes den slet ikke.

I det totale fravær af den klassiske (borgerlige) kunst, kan modernismens tilhængere ikke længere opfatte sig selv som et opgør. Når borgerligheden er udraderet fra kunsten, så bliver det venstreorienterede opfattet som apolitisk.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
23.05.19, 10:17
Partiet har ekstreme standpunkter, som er uforenelige med retsstaten og danske værdier Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.05.19, 17:51
Uanset graden af virkning er det en politisk skandale af første rang. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.05.19, 14:15
Jeg troede, de var modstandere af hate speech. Læs mere
Af Anna Thygesen
22.05.19, 11:42
Hvis ikke vi tør tale åbent om, hvor forskellige vi er, når det gælder grundlæggende værdier, og hvis ikke vi respekterer hinanden, selv om vi ikke er enige, så tror jeg simpelthen ikke på, at vores samfund forbliver stærkt og samlende. Læs mere
Af Sonja Mikkelsen
21.05.19, 10:16
Fra 2.637 folkevalgte ansvarlige for sundhed til 0 med et pennestrøg. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.05.19, 14:40
Lars Løkkes utilgivelige svigt i de sidste fire år vil komme til at stå som en skamplet i Danmarks historie. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.05.19, 06:00
De siger, de kæmper mod had og intolerance. Men ingen hader så manisk som journalister i flok. Læs mere
Af Harun Demirtas
18.05.19, 14:53
Jeg synes, det er dybt respektløst, at hun bruger ordet “for bøsset” som nedværdigende i hendes udtalelser. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.05.19, 13:48
Bliver det virkelighed, vil det slå tunge søm i DF’s ligkiste. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.05.19, 21:19
Det siger Christen Sørensen, Ellemann- Jensen, Martin Lidegaard, Marcus Knuth og DF. Læs mere