<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Skattelettelser og livet

Giv os skattelettelser, fordi det giver os mulighed for at få mere kvalitet i livet.

Selvom jeg er uddannet nationaløkonom, kan jeg godt få en tør fornemmelse i halsen, når snakken falder på skattelettelser. Jo, danskerne som de er flest, vil sandsynligvis arbejde lidt mere, hvis skatten bliver lettet. Men det er ikke noget, økonomer ved med sikkerhed, og som stort set alle økonomiske forudsigelser, er det primært et kvalificeret gæt. I øvrigt både håber og tror jeg, at mange vil gøre præcis det modsatte. Kom skatten ned, kunne vi blive velsignet med mere tid til alt muligt andet end arbejdsmarkedet.

Èt af de mange fantastiske fremskridt, som den globale kapitalisme har medført, er lavere arbejdstid. Over de sidste 200 år er vores velstand mangedoblet og i takt med den øgede rigdom er vores arbejdstid gået ned, og vi har fået mere tid både i hverdagen og til ferie. Det giver os mulighed for at være mere sammen med vores børn. Mere tid sammen med vores udkårne. Med familie, venner og nye bekendtskaber.

Tiden med de nærmeste er livskvalitet, som det er svært at sætte en pris på. Eller det er det faktisk ikke. For når vi herhjemme - i modsætning til nærmest alle andre steder i verden - har indrettet et samfund, hvor det i udpræget grad er nødvendigt med to indkomster for at oppebære en husstand, har det selvsagt omkostninger. Hvis vi havde flere penge mellem hænderne, ville det i højere grad være muligt at prioritere lavere arbejdstid til fordel for familien.

Det er den vigtigste grund til at lette skatten. Lavere skat giver os mere råd til at leve. At vælge livskvalitet. Og den kvalitet behøver ikke alene at være mere tid. Livskvalitet er også en større og smukkere bolig. Et ekstra værelse til den efternøler, som mange flere af os burde få. En større bil med plads til både svigermor, børnene, deres kammerater og et pelset kæledyr. Muligheden for oftere at spise på en god restaurant. At holde avis, som burde være tilfældet for alle danske hjem. En ferie til et spændende sted. Ja, eller en forkætret fladskærm.

Pengene til skattelettelser skal blandt andet tages fra den offentlige økonomi. Og det er selvfølgelig en omkostning. Det offentlige tvinger os til at prioritere fornuftigt. Vi er tvangsindlagt til at prioritere uddannelse, sundhed, kultur, pension og varetagelse af dem, der ikke kan klare sig selv. På den måde er der en nederste grænse for, hvor sløset, vi prioriterer vores midler. Det offentlige giver os slet ikke muligheden for i halsløs dumhed at fravælge sygeforsikring eller uddannelse til vores børn. Det er ikke nogen dårlig idé, selvom det desværre også fremmer uansvarligheden.

Men selvom der kan siges alt muligt godt om alt det, vi er tvangsindlagt til at bruge vores penge på, er det også tydeligt, at det er gået for vidt. Den omfattende offentlige økonomi tvinger os til at leve efter en alt for fattig skabelon med for få muligheder for at prioritere alt det andet, der giver kvalitet til livet. Skattelettelser er ikke et gode, fordi de giver os frihed. De er gode, fordi de giver os frihed til vælge et liv med et mere givende indhold. Ordet velfærd kan etymologisk føres tilbage til at betyde lykke. Og det allervigtigste redskab til at øge velfærden er at give skattelettelser. Ikke på baggrund af hverken arbejdsudbudseffekter eller en mere optimal arbejdsdeling. Men fordi flere penge mellem hænderne giver mulighed for at tilføre større værdi til vores tilværelse.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
24.10.20, 18:00
Der er mere og mere hykleri over bevægelsen. Tag nu ham der Frank Jensen. Hvorfor blev han nu for meget – efter 30 år? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.10.20, 16:54
Og indtil coronaen ramte, var vækstraterne samtidig høje. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
23.10.20, 15:58
Hviderussernes frihedskamp bør være en folkesag Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
23.10.20, 12:00
Den mistænkeliggørelse af troende mennesker, som Mette Frederiksens nye "kirkepoliti" er udtryk for, er ubehagelig og fremkalder for den historiekyndige meget grimme billeder. Læs mere
Af Nauja Lynge
22.10.20, 20:41
Peger danske forskeres undersøgelse på, at brug af mundbind ikke har den store virkning? Er det derfor, de ikke kan få undersøgelsen ud?   Læs mere
Af Utku H. Güzel
22.10.20, 18:10
Det at være et menneske er i dag blevet nedligeret til kun at handle om at arbejde og opnå individuel succes og hele tiden forbruge uden at tænke på andre mennesker, klimaet eller andre dyrearter. Læs mere
Af Søren Gade
22.10.20, 13:30
Hvis vores velfærdssamfund skal bestå, skal vi stoppe med at se blindt til, når EU-borgere uhæmmet tager for sig af retterne. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.10.20, 13:50
Hvis han har, er både målinger og medier til grin. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
21.10.20, 08:53
Tegningerne er en central del af den nyere Danmarkshistorie. Det skal alle skolebørn kende til. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.10.20, 07:51
Hvorfor er justitsministeren så dårligt orienteret om fængselsbetjentenes forhold. Hvorfor snakker ministeren uden at handle. Læs mere