Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Dårlige grunde til ikke at forbyde tørklædet

Det muslimske tørklæde bør forbydes. Skal vores fællesskab bestå, er vi nødt til at vise, hvor meget vi mener det.

Der er mange dårlige grunde til ikke at forbyde det muslimske hovedtørklæde. Den dårligste grund er nok friheden. Som om der skulle være en fantastisk udfoldelsesmulighed i at få lov at pakke sig selv ind. Eller noget givende og meningsfuldt ved at flage med sin islamisme i et vestligt samfund. Sådan rent frihedsmæssigt er der ikke rigtigt schwung over tørklædet, vel? Ingen forestiller sig Mel Gibson i blå krigsmaling i ’Braveheart’ brøle sit frihedsbrøl i kampen for at fruen får lov til at pakke sig ind.  

 

Vi skal heller ikke tøve med at forbyde tørklædet, fordi det vil såre nogens religiøse følelser. Det er først og fremmest landets ultradogmatiske liberalister, der vil blive vældig stødt på manchetterne, hvis vi ikke tager deres tro på tøjlesløs frihed alvorligt. Subsidiært vil et par af landets islamister sikkert blive fornærmede over, at vi ikke længere respekterer et religiøst betinget påklædningskrav til kvinder (og piger).

 

I øvrigt er grunden til at forbyde tørklædet ikke, at vi vil genere nogen. Tværtimod! Vi skal forbyde tørklædet, fordi det udgør en hård barriere for at få muslimske (tørklædebærende) kvinder til at blive en del af vores fællesskab. Og det er formålet med forbuddet. Ikke at skubbe nogen fra os, men at få dem til at vælge os. Her står tørklædet helt åbenlyst i vejen.

 

Når et spørgsmål som tørklædeforbud er på tapetet, hænger det selvfølgelig sammen med det underlige selvpåførte problem med parallelkulturen. Vi har lært på den hårde måde, at kultur betyder alverden, og at hyldesten til forskellighed kun giver mening, når er vi enige om det grundlæggende. Parallelkulturen vokser og indvandringen fortsætter. Vi aner ikke vores levende råd og problemerne bliver bare værre. Anden generation er både mere religiøse og mere kriminelle end forældrene, og det synes ikke bare at være tilfældet i Danmark, men overalt i Europa, hvor det glade grænseeksperiment er blevet udført.

 

Vi skal have det til at lykkes nu! Vi skal have fremtidige generationer til at assimileres ind i vores samfund. Hvor ville det være rart, hvis vi kunne få mændene med, men vi bliver nødt til at starte et sted. Og kvinderne har så afgjort mest at vinde. Nu er det tid til at gøre dem klart, hvor meget vi virkelig gerne vil have, at de bliver en del af vores fællesskab.

 

Vi vil dem så meget, at vi insisterer på at kunne tale med dem uden indpakning. Vi vil dem så meget, at vi er villige til at ty til lovgivning, når nogen vil bruge religiøse dogmer til at holde dem fra os. Vi vil blive venner, kærester og ægtefolk med dem. De må aldrig være i tvivl om vores hensigter, som altså så langt fra er at genere nogen.

 

Tørklædet forhindrer samværet. Det markerer opsplitningen mellem to livsformer, der ikke er kompatible. Mellem den ortodokse islamiske og den vestligt-danske. Det er en mur, et modkulturelt statement, et anslag. Et lille anslag, javist, men ikke desto mindre er tørklædet med dets symbolik et klart signal om, at her er et menneske, der har valgt (eller fået valgt) noget fundamentalt andet end det, vi tilbyder og står for. Det er det materialiserede fravalg af os. En umiddelbar besked om at holde sig væk. Et tegn for anderledeshed og utilgængelighed. Og islamisk fundamentalisme. Det er muligt, at det er helt frivilligt. Men det bliver afstanden mellem os ikke mindre af. Det skal vi lave om på.

 

Selvfølgelig er der også gode grunde til ikke at skride til forbud. Men de er efterhånden lidt ligegyldige.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.