Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Weiwei har trukket sin kunst i protest mod regeringen. Kan vi leve med tabet af hans bambusmand?

I protest mod regeringens udlændingepolitik har Ai Weiwei trukket sit kunstværk tilbage fra udstillingen på Aros. Vi kæmper benhårdt med smerten.

Ai Weiwei er én af verdens mest indflydelsesrige kunstnere. Dog ikke i hjemlandet Kina, hvor han i det store og hele er ukendt. I Vesten har han derimod status af guru. Derfor kunne Weiwei også forleden trække et par overskrifter, fordi han i protest mod regeringens asylstramninger valgte at trække sit kunstværk tilbage fra en udstilling på Aros. En begmand til den onde regering, og man kunne næsten mærke kulturfolkets følelser af både sorg og retfærdig harme gennem avissiderne. Endelig satte det store udland de fladpandede provinspolitikere på plads, men alligevel ærgerligt, at vi ikke nåede at opleve den storslåede kunst!

Vi må med den allerdybeste skam meddele, at Danmark er blevet berøvet en 12 meter lang flettet bambusmand. Værkets storhed består på én gang i et stærkt narrativ og i den kunstneriske udførsel. Hvor den uindviede kunne forveksle sådan en bambusfyr med et projekt fra kommuneskolen, forstår den sande kunstkender, at et barn aldrig havde været i stand til at hejse sine kreationer op i 8 meters højde. Det er essensen i den avantgardistiske kunsts pirrende dybde: at rive hverdagsgenstande ud af deres trivielle væren og vise dem på en ny og bevidsthedsudvidende måde. Det er det, der sker her. Som Nietzsches filosoferen med hammeren, smadrer Weiwei beskuerens begrænsende fordomme om bambusmænd!

Bambusmanden er på én gang en hyldest til mesteren Marcel Duchamp, som Weiwei åbent erkender sin kunstneriske gæld til, og samtidig en påmindelse om den prisme af orientalisme, vi som vesterlændinge er begrænset af. Med sin mægtige fylde svæver værket over os, stærkt og truende. Et symbol på vores frygtsomme billede af den kinesiske supermagt! Vores lineære og firkantede tænkning gør os ude af stand til at transcendere egen horisont, og vi bliver bange for alt det, vi ikke forstår. Lidet er vi derfor klar over, at Yu Yi, som værket hedder, samtidig er en reference til en begravelsesdragt fra Han-dynastiet for 2000 år siden. Dumme os!

På sin vis minder Ai Weiweis kunst om hvilken som helst anden, man kan se på samtlige moderne samlinger i Vesten. Men det, der adskiller ham fra resten og gør ham til et sandt unikum, er, at han er fra Kina. Værkerne er ikke banale. De er ikke elendige. For vi at gøre med en meget andethedsagtig person. Der med sit anderledes, kritiske - og helt fordomsfrie - blik på os i Vesten giver tiltrængte, originale politiske opsange. Opsange, der altid baserer sig på grundig forudgående iagttagelse af emnet for udtalelserne. Og opsange, der tilfældigvis stemmer 100% overens med kulturkleresiets egne formningsholdninger til asyl og migration, men lad nu det ligge. Det er ikke derfor, han er så hyldet. Det er fordi bambusmanden er vor tids Mona Lisa. Bare større.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
21.01.18, 21:32
Sverige er på vej til et nyt stadie. Læs mere
Af Angela Brink
19.01.18, 20:27
I omtalerne i forbindelse med Synnøve Søes bortgang glemmes det, at hun var en virkelig verdensdame, der aldrig sagde et ondt ord – et kendetegn, man ikke just kan genfinde hos alle dem, der havde en holdning til hende. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.18, 19:01
Politikere er sjældent ideologer eller tænkere, og derfor finder idé- og værdidebatten som regel sted andre steder end på Christiansborg og Slotsholmen. Læs mere
Af Harun Demirtas
19.01.18, 14:25
Selvom sygeplejerskerne i årevis er blevet omrokeret, har en statsminister aldrig stået halvnervøst frem og meddelt dem og hele offentligheden om det. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
19.01.18, 10:09
Det er næppe en forudsætning for at løse rollen som økonomisk vagthund, at man er tilstede inde i Finansministeriet (eller at man kan gå dertil fra den nuværende adresse lige ved Amalienborg). Læs mere
Af Naser Khader
19.01.18, 08:09
Mainstream medierne kan simpelthen ikke komme sig over, at Trump blev valgt, og de er fast besluttede på, at han skal ned med nakken. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
18.01.18, 12:52
Hvis man ikke er villig til at sætte sin egen taburet og mandat på spil for befolkningens sikkerhed og tryghed, så er man ganske enkelt ikke værdig til at repræsentere borgerne. Læs mere
Af Jens Kindberg
17.01.18, 19:19
Giveren er privat, og modstanderen er kommunen, som ikke vil gøre det muligt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.01.18, 17:36
Mediernes behandling har været udsøgt ringe. Læs mere
Af Christel Schaldemose
17.01.18, 13:35
Europa-Kommissionens længede ventede plastikstrategi kommer med langsigtede mål, men med her-og-nu-handlinger på størrelse med mikroplastik. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her