Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Civilisationskonflikten med islam

I civilisationskonflikten med islam skal vi gøre op med vores egen religiøse tro på universelle principper.

Artiklens øverste billede

Mange har spekuleret i, hvad Islamisk Stat ønskede at opnå med terrorangrebet. At de ønsker vi opgiver vores frihed og demokrati. At de ønsker, vi skal føre krig mod muslimer. At de vil have, vi på én eller anden måde skal overreagere.

Jeg tror, det rigtige svar er det, de selv giver. Islamisk Stat ønsker et verdensomspændende kalifat, og de bekæmper de vantro, hvor de er, og hvor de har mulighed for det. Lige så lidt som deres tusindfrontskrig er præget af taktiske hensyn, lige så lidt var terrorangrebet det. Om noget handlede angrebet om thymos. Deres ære og selvretfærdiggørelse. De er en bevægelse drevet af religiøs vækkelse.

Islamisk Stat er den foreløbige kulmination på den reformation, islam har gennemgået i mindst et par årtier. En reformation ligesom den protestantiske, hvor de religiøse vender sig bort fra magthavernes fortolkning af de hellige skrifter og i stedet læser dem selv. Går direkte til kilderne. Når Islamisk Stat tager slaver, er det fordi Muhammed gjorde det. Når de slår de vantro og frafaldne ihjel, hugger hovederne af deres fjender, lever efter absurde detaljerede forskrifter, stener kvinder og udbreder deres religion med sværdet, er det fordi de fuldkommen dogmatisk følger de islamiske skrifter.

Islamisk Stat er højdepunktet på den islamiske reformation, men det er nu ikke fordi de er så forskellige fra Wahabierne i Saudi-Arabien. Eller det iranske præstestyre. Eller Hizb ut-Tahrir, Det Muslimske Broderskab eller salafisterne, som vi kender herhjemmefra. Hizb ut-Tahrir og Broderskabet fremstår med deres iblandede modernitet naturligvis markant anerledes, men bagved facaden er det islamisk dogmatik. Islamisk Stat adskiller sig først og fremmest ved deres aggressivitet, men alle de islamistiske bevægelser er næret af et ønske om at indrette samfundet efter islamisk lov.

Den islamiske verden er heldigvis mere end den islamiske ideologi. Magthavere som Saddam Hussein, Muammar Gaddafi, Bashar al-Assad og selv den saudiske kongefamilie har haft andre hensyn end den hellige bog. De fleste muslimer har slet ikke læst hele Koranen og er mest optaget af hverdagsproblemer. Men islam som tankesæt udgør bagtæppet for den islamiske civilisation, og selv ikke nok så stærke sekulære magthavere kan ændre den grundlæggende kultur i et samfund. Det er derfor det arabiske forår ikke førte til demokrati men islamisering ligesom Islamisk Stat er opstået, fordi der ikke var magthavere til at holde dem i ave.

Og den islamiske kultur har en iboende tendens til at skabe konflikt med andre kulturer. Det var det, Samuel Huntington empirisk kunne konstatere i sit værk om civilisationernes sammenstød. Han satte sig ned og talte konflikter sammen og gjorde med et nu berømt udtryk opmærksom på, at islam har blodige grænser. Islam er ikke særligt kompatibel med andre kulturer, for at udtrykke det neutralt. Huntington pegede især på, at Vesten og islam står for værdier, der dårligt kunne være mere forskellige. Af alle civilisationer er den islamiske og den vestlige dem, der er mest forskellige.

Terroren i Paris er et eksempel på civilisationers sammenstød. Den islamiske civilisation lever nemlig som en parallelkultur i Frankrig, og de konflikter som vi eller burde være sluppet for takket være vores geografiske adskilthed, må vi desværre forholde os til nu. Terroren som det mest ekstreme eksempel.

Det er vi nødt til at forstå, før vi drager i krig. For ærlig talt, det er ikke en krig. Jo, vi kan føre krig mod Islamisk Stat, men terroristerne (nogen, hvis ikke alle) er europæiske statsborgere. Selv hvis vi skulle formå at nedkæmpe Islamisk Stat, er civilisationskonflikten ikke blevet væsentligt mindre. Og hvem i alverden skal vi så føre krig med bagefter?

Nej, i civilisationskonflikten er der to ønskelige udfald. Det ene er, at vi stopper konflikten. Lærer at leve harmonisk sammen på trods af radikale forskelligheder. Lever fredeligt og tillidsfuldt sammen under liberale universelle (vestlige) principper. Dette er de vestlige samfunds nuværende de facto strategi. På trods af at næsten identiske folkefærd som catalanere ikke vil leve sammen med castilianere, skotter ikke med englændere, nordirere ikke med irere, flamlændere ikke med vallonere, så satser vi på foreningen af de mest radikalt forskellige værdisæt i verden.

Hvis vi havde bevaret vores sunde fornuft, ville vi insistere på vores egen kultur. Ikke (kun) fordi den er bedre, men fordi al vores historiske erfaring siger, at det nu engang er den mest fredelige måde at indrette et samfund på. Når mennesker har de samme værdier, behøver de slet ikke slås om dem. Skal vi løse civilisationskonflikten, skal vi derfor stille et basalt krav til dem, der kommer hertil for at blive en permanent del af vores samfund: De skal leve efter vores værdier. Hvis ikke i første generation så i anden.

Dette er ikke et liberalt krav. Og det er derfor, vi ikke stiller det. For selvom al snusfornuft og historisk erfaring med indvandring tilsiger, at den forudsætter kulturel integration, er vi ikke parate til at stille kravet. Vi tror nemlig på liberale universelle principper. Disse er ganske vist et kristent kulturarvsprodukt, men vi kan ikke forholde os rationelt til principperne. Fra at være historiske landvindinger er de blevet ophøjet til noget helligt, vi ikke kan sætte spørgsmålstegn ved. De er på paradoksal vis blevet til vores nye Gudstro. Alle mennesker har nemlig brug for noget større i tilværelsen. En mening. Og de liberale universelle principper er en erstatning for vores tabte tro, og det er derfor, det gør så ondt at sige farvel til dem.

Derfor er kampen mod islamismen asymmetrisk. Vores modstandere er drevet af en lidenskabelig hellig ild og en religiøs tekst, der kan legtimere selv den mest barbariske aggression. Vi selv tror ikke på så meget mere. Det eneste hellige vi kan samles op er nogle kulturblinde principper, der er uforenelige med langsigtet beståen af vores civilisation.

 

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.