<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Stjernfelts bekvemme kulturblindhed

Det ville unægteligt være nemmere, hvis islamismen blot var en moderne ideologisk bevægelse med rod i vestlig tænkning. Den fortælling er desværre blind for den dybereliggende kulturkonflikt.

Alle bør interessere sig for, hvad professor Frederik Stjernfelt går og mener. I mange år har han sat standarden for den ”anstændige” holdning til spørgsmål om ytringsfrihed og islam, for når Stjernfelt hopper til højre, hopper centrumvenstre og de liberale med.

I bøger som Adskillelsens Politik og De Anstændige har han effektivt udstillet naivister som Tøger Seidenfaden og Uffe Ellemann-Jensen, og i dag bliver den slags blåøjede holdninger ikke taget alvorligt længere. Man må tage hatten af for Stjernfelts insisterende kritik af venstrefløjen.

På den anden side inkarnerer Stjernfelt den liberale kulturfornægtende position. Som så mange andre accepterer han simpelthen ikke konflikten som én, der bunder i kultur, men fremmaner i stedet billedet af en moderne politisk ideologi (islamismen) over for ”oplysningens tolerance, pluralisme og ytringsfrihed”. Så da islamisten Omar El-Hussein erklærede sin troskab til Islamisk Stat og angreb sit fødeland, var det angiveligt fordi han havde et udestående med vores frihed. For ”man” anser frihedsrettigheder og ytringsfrihed som et centralt problem - som det hedder i Stjernfelts analyse (”Forstå hvem modstanderen er” – ikke online).

Virkeligheden er naturligvis den simple, at islamisterne kæmper for islam. Tegninger af Muhammed er en fornærmelse af deres religion og en krænkelse af deres ære, og den er de villige til at forsvare med blod. De vil manifestere deres religions styrke og magt, og i sidste ende undertvinge vores verden dens hegemoni. Når Stjernfelt hævder, at det skam blot har rod i moderne islamistiske bevægelser med inspiration fra vestlig totalitarisme, så ignorerer han – uden skyggen af et argument derfor - den tusindårige konflikt. “Some Westerners have argued that the West does not have problems with Islam but only with violent Islamist extremists. Fourteen hundred years of history demonstrate otherwise,” som de sidste par årtiers største politolog Samuel Huntington har udtrykt det. Der er som sådan intet i vejen med Stjernfelts analyse af den moderne islamisme – som han låner fra Mehdi Mozaffari. Man kan spore modernistiske tendenser i Broderskabet - og hos Hizb ut-Tahrir for den sags skyld. Og der er måske tale om en modreaktion med sekulære styrer som Atatürk i Tyrkiet, shahen i Iran og Nasser i Egypten. Den fortælling må bare ikke blive en bekvem ignorering af det større kulturelle perspektiv.

En kulturproblem som enhver kan konstatere, hvis de i øvrigt åbner øjnene. Stenkast mod brandbiler, busser og ambulancer. Isolation i ghettoer, tårnhøj kriminalitet og i det hele taget en total ikke-assimilation i det danske samfund. Alt sammen fuldkommen meningsløst at bortforklare med arbejdsløshed eller fattigdom. Det er forudsigelige konflikter som følge af de radikalt forskellige værdier, der er blevet presset sammen på et lille område. En ophobning af had mod det omkringliggende samfund. Terroren er et eksempel på det had. Et produkt af den. Og det er hadet, vi skal til livs.

Men Stjernfelt og hans ligesindede er for ideologisk forblændede til at dechifrere de – i neon bøjede - kulturelle plader, der udgør konfliktens tektonik. I stedet for at erkende konfliktens indlysende værdimæssige udspring, serverer Stjernfelt sin egen livret - en nyateistisk (vi mindes en sammenligning af Luther med Osama Bin Laden) radikal menneskerettighedsideologi, hvor den moderne verdens velsignelser er et resultat af kristendomsfjendtlig, fortrinsvis fransk oplysningstænkning. Et rent og purt universalistisk ideal – som han i øvrigt ikke ser for, hvad det er, nemlig et kristent og vestligt kulturprodukt. Og det er netop sådan resten af verden opfatter Vesten.

For Stjernfelt bliver civilisationernes kamp således ikke en kulturkonflikt, men en brydning mellem den humanistiske sandhed og religiøst mørke. Han ser ikke forskellige kulturer, blot en religiøs masse, der lider af samme vildfarelse. De skal blot have tid. Mere fremskridt, oplysning og modernitet, inden de når frem til humanismens glade budskab. Og dermed er hans analyse fuldkommen blind for den reelle konflikt. Vi kan ikke bruge Stjernfelts ateistiske idiosynkrasier til at forklare den nuværende situation med. Den er, med alle sine ideologiske blinde vinkler, simpelthen ikke oplysende nok.

Stjernfelt er en skarp kritiker af venstrefløjens naivister, men han er også selv en art naivist. Hans dogmatiske ateistiske idealer forhindrer tydeligvis erkendelsen af helt grundlæggende kulturelle årsagsforklaringer. Og det tynger en debat, der i forvejen er fodslæbende af alle de cirkulerende løgne, postmoderne tonespinderier og fornægtelser. Lad og håbe, at han snart lægger lidt af den antireligiøse aktivisme fra sig.

Og det kan kun gå for langsomt. For hvor Stjernfelt er, der er de andre ytringsfrihedsforkæmpere også lige om lidt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
30.09.20, 16:06
Chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Kim Jørgensen er et godt bud på en ny forsvarschef. Læs mere
Af Rune Lund
30.09.20, 12:23
- der er råd til både grøn omstilling og velfærd Læs mere
Af Harun Demirtas
30.09.20, 07:59
Er du i tvivl om, hvad der skal ske med Kofod, kære statsminister? Så spørg dig selv: hvad hvis det var min datter? Men der er åbenbart forskel på folk. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
29.09.20, 22:27
De storladne tanker har meget lidt med virkeligheden at gøre. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
29.09.20, 18:40
Forstå det nu, Folketing. Vi har brug for et mobilt politi og ikke mursten. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
29.09.20, 16:26
Det skal gøres nemmere at bruge mere tid med sine små børn, hvis man for en periode ønsker at tjekke lidt ud fra hamsterhjulet. Det har familier meget ringe muligheder for i den socialdemokratiske velfærdmaskine. Læs mere
Af Nauja Lynge
29.09.20, 11:38
Vi er i rigsfællesskabet en betydende magt i Arktis. Står vi ikke klippestærkt fast på det, ender vores stat som et militært tomrum.   Læs mere
Af Mikael Jalving
29.09.20, 09:24
Ikke se, ikke høre. Hvis vi lader som om, det ikke eksisterer, forsvinder det nok. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
28.09.20, 15:29
Trump burde kunne trække Nobels Fredspris hjem, selvom det skurrer lidt i ørene. Læs mere
Af Isabella Arendt
28.09.20, 11:49
Når LA fremlægger et forslag om fradrag for at passe egne børn bevæger de sig i en verden, hvor alle forældre arbejder, tjener godt og ikke bliver syge. Sådan er virkeligheden ikke. Hvis man FAKTISK til give familier frihed til at passe egne børn, så må og skal det gælde alle familier. Læs mere