<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kulturkrig

Vi skal vinde de moderate muslimers hjerter. Ved at vise dem, at vi er de stærkeste. Derfor skal vi gå i kulturkrig.

Hvordan besejrer vi islamisterne? Hvordan sikrer vi, at danske muslimer fravælger islamisk ideologi og vælger det danske samfund og kultur til? Det er i virkeligheden det spørgsmål, vi først og fremmest bør stille os selv. Truslen fra terroren kan vi aldrig fjerne med effektive efterretningstjenester, vi kan højest holde den nede.

Islamisterne er det i det hele taget svært at gøre noget ved. Hvordan overbeviser man mennesker om det fornuftige ved det danske samfund, når de betragter en religiøs tekst som den absolutte sandhed om alt? Politik, ægteskab, indtagelse af fødevarer, ja alt mellem helvede og jord er bestemt helt nede i detaljen, uden den mindst plads til tvivl. Vi kan lige så godt opgive islamisterne på forhånd.

Kampen mod islamister handler derfor slet ikke primært om islamister, men om alle dem, der ikke er det. De omtrent 4 ud af 5 muslimer i Danmark, der ikke tager Koranens ord bogstaveligt. Det er dem, den vigtigste kulturkamp står om.

De skal foretage et helt grundlæggende identitetsmæssigt valg mellem den danske og den islamiske kultur. Vi skal gøre, hvad vi kan for at de vælger os. Vælger, vel at mærke. Det er ikke noget, vi kan tvinge frem. De skal ville os. Med hjertet.

Desværre holder hjertet ikke naturligt med den svageste part. Og det er sådan, danske muslimer oplever Danmark. Som svagt. Prøv at tænke på, hvad der sker, hvis en muslimsk pige ikke ønsker at gå med tørklæde. Der er ingen beskyttelse fra det danske samfund, men det er et voldsomt socialt pres fra det islamiske. Endnu værre bliver det for muslimer, der ønsker at gifte sig med danskere og leve lykkeligt til deres dages ende. Oftest et praktisk talt umuligt valg, der kun kan lettes, hvis danskeren konverterer til islam. Hvem er der til at beskytte piger, der ønsker at bryde ud af familiens sociale kontrol? Ingen. De piger oplever en voldsom og dominerende islamisk kulturmagt, og et dansk samfund, der ikke er leveringsdygtig i andet end forpjuskede skåltaler om en frihed, som ikke gælder for dem. De bliver svigtet af vores svaghed.

Som fodboldfans kan genkende, er der ikke meget opbakning til taberne. Jeg husker selv, da jeg var yngre og alle raske drenge holdt med Brøndby. I dag holder selv folk fra Jylland med FCK, og det er der én grund til. De vinder.

Danmark skal til at opføre sig som en vinder. Vi skal vise styrke, selvtillid og stolthed. På alle fronter. Det gør vi ved at sætte hårdt mod hårdt. Kriminelle skal sidde i lukkede fængsler, og de skal sidde der i meget længere tid. Så længe de sidder bag tremmer, kan de ikke udøve fysisk kontrol over deres familier, de kan ikke kaste sten efter ambulancer og de kan ikke trække andre med sig ned. Vi skal holde op med at tolerere hærværk, cykeltyveri, baldrede ruder og smårapserier. Tolerance over for den antisociale kriminalitet er ikke et udtryk for civilisation, men det modsatte.

Vi skal insistere på dansk kultur. I skolen skal vi have flere kulturfag, mere undervisning i historie og kristendom. Når alle børn skal gå i skole, er det for at vi har et fælles grundlag, så vi kan fungere som borgere. Muslimske friskoler opfylder ikke det formål. De lærer ikke børn, at blive en del af det danske samfund, men at leve udenfor.

Kulturstøtte handler om at skabe fælleskab, kontinuitet og et åndeligt sammenhold. Alligevel giver vi penge til islamiske kulturforeninger, der ifølge Ahmed Akkari reelt fungerer som islamistiske moskeer. Kan nogen fortænke moderate muslimer i at tvivle på det danske samfunds velsignelser, når vi handler indlysende selvfornægtende?

Hvor komplet dysfunktionelt må Danmark ikke fremstå, for det meget store antal indvandrere, der er fuldt arbejdsdygtige og alligevel lever på offentlig forsørgelse? De betragter ikke de ødsle velfærdsydelser som udtryk for menneskeligt overskud, men som dekadence. Det er det jo også.

Vores kirker missionerer ikke. De gemmer sig væk i deres embedsboliger, og gør hvad de kan for at omdanne præstekaldet til en funktionærtilværelse. Visse præster lader endda til at skamme sig over deres hverv. Det overbeviser ingen – hverken de indfødte, eller de tilkommende. Tomme kirker er også et resultat af en selvdød forkyndelse. Hvor er livsviljen?

Vi skal have skønheden tilbage. I kunsten, i arkitekturen og hos os selv. Når indvandrere møder Danmark, er det enten i form af menneskefjendske etagebyggerier, grimme lavloftede institutioner eller trøstesløse hospitaler (med grim, moderne kunst på væggene). Alt får lov at forfalde. Det grimme bliver (om muligt) endnu grimmere. Og en kultur, der dyrker grimheden, kan ikke lide sig selv. Dansk offentlig boligpolitik er en gigantisk socialpolitisk katastrofe, og det skal være slut med almene boliger. Riv ghettoerne ned. Byg muremestervillaer (de er faktisk på vej frem igen) og parcelhuse på de tomme grunde. Det er karakteropbyggende at eje sin egen bolig. Man passer på den, går op i sit nærområde, og kigger bekymret på boligprisen, når naboens uduelige søn laver kriminalitet.

De moderate muslimer skal vælge os til. Og det gør de hverken ved hjælp af humanistisk pladder eller rationelle argumenter. Det handler om følelser. Om Symbolik og kulturel styrke.

For at gentage mig selv med Osama Bin Ladens ord: "Når mennesker ser en stærk hest og en svag hest, så vil de helt naturligt kunne lide den stærke hest."

Vi skal vise, at vi er den stærke hest. Vi skal ville være den stærke hest.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
20.04.21, 10:30
Teknokraterne på markedsuniversitetet spytter ligegyldige artikler ud, som ingen læser. Vi skal have det borgerlige universitet tilbage Læs mere
Af Uffe Elbæk
20.04.21, 09:59
Ud med dansk trumpisme og nationalkonservativ identitetspolitik og ind med internationalt samarbejde, demokratisk sindelag og respekt for mangfoldigheden. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.04.21, 15:23
Kineserne klasker sig på lårene af grin over USA’s og Vesteuropas kurs mod den multietniske afgrund. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
18.04.21, 14:30
Hallo, hallo, er du til stede, Lars? Læs mere
Af Mikael Jalving
18.04.21, 10:00
Tak til den store tyske menneskekender Arthur Schopenhauer, der allerede for 200 år siden slog fast, at viljen er umættelig og ideologisk. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.04.21, 17:57
Samtidig bæver jeg ved reaktionerne fra både EU og Danmark. Læs mere
Af Martin Ågerup
17.04.21, 13:09
Fastholdelsen af forsamlingsforbud på 10 tilsidesætter en grundlovssikrede rettigheder uden saglig grund Læs mere
Af Marie Høgh
16.04.21, 14:00
Hvis du tror, at socialdemokraterne er nationalkonservative, er du faldet for et snedigt orkestreret blændværk. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
16.04.21, 11:35
Der er desværre nu kun ét parti i Danmark, som ikke køber Socialdemokratiets nye absurde samfundskontrakt. Læs mere