<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Lad være med at give flygtninge asyl

Ingen tror på, at flere flygtninge gavner Danmark. Og der er ikke skyggen af moralsk grundlag for at tildele relativt stærke flygtninge asyl.

Hvorfor giver vi asyl til flygtninge, der kommer til Danmark? Der er jo indlysende dårligt for vores land. Sociale problemer, kriminalitet, belastning af offentlige finanser, ghettoisering og generel større mistilid er fuldkommen forudsigelige konsekvenser af et øget antal flygtninge til Danmark. Det erkender man i Enhedslisten. Ja, selv hos de Radikale. Alle er enige.

Så hvorfor? Det er ubestrideligt ikke godt for os, at vi åbner de grænser, så hvorfor lader vi ikke bare være? Svaret er naturligvis, at det samtidig er en udbredt holdning, at vi på én eller anden måde har en moralsk forpligtelse til at lukke dem ind. Og moral trumfer negative konsekvenser.

Det forekommer mig da bestemt også intuitivt rigtigt, at vi som mennesker har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre mennesker i nød. Her taler vi nærmest om kernen i moral: At vi har sympati med vores medmennesker. Vi møder et andet menneske, mærker dets smerte og sætter os i det menneskes sted. Moral er personlig. En følelse.

Men hvad føler staten? Det er ikke dig eller mig, der skal tage stilling til, om vi skal give nogen asyl. Det gør staten for os. Og den føler ikke noget som helst. Tværtimod håndhæver staten helt følelseskoldt de regler, som vi i fællesskab har fået nedfældet. Der er ikke plads til hverken eftergivenhed eller følelsesmæssig stillingtagen, for når staten håndhæver sine regler gør den det formelt, rationelt og med tilstræbt objektivitet. Staten er en kold skid.

Vi kan naturligvis som samfund beslutte, at det er klogt og rigtigt at give asyl. Det kan være, vi tror på multikulturens velsignelser (det gjorde mange jo for kun få kun år siden), eller det kan være, vi bare gerne vil hjælpe mennesker i nød. Vi har overvejet fordele og ulemper, tænkt os grundigt om, og er kommet frem til, at det er rigtigt at hjælpe asylansøgere ved at give dem asyl i Danmark.

Der er findes altså ikke nogen absolut fordring om, at vi skal give mennesker asyl, der kommer til Danmark. Som selv den venstreorienterede præst Anders Gadegaard indrømmede i Deadline forleden: Der er en grænse for, hvor mange asylansøgere, vi kan lukke ind. Vi må undersøge, hvor denne grænse går, og det bliver hurtigt en lavpraktisk diskussion om offentlige finanser. Glem den absolutte moral. Hvis det her overhovedet er et moralsk spørgsmål, er det en form for moral, hvor vi diskuterer konsekvenser og praktiske overvejelser.

Og så snart vi åbner for praktiske overvejelser om asyl, bliver det klart, at der ikke er det mindste smule moralsk grundlag for at tildele de tilrejsende asyl. Som borgerlige politikere ofte fremhæver: Hvis vi vil hjælpe flygtninge, gør vi det nærmest usammenligneligt bedre i nærområdet. I Syrien er det eksempelvis 98% af alle flygtninge, der forbliver i nærområdet, mens Vesten bruger enorme summer på det lille mindretal, der kommer til Europa. Den forskelsbehandling savner både logisk og moralsk fundament. Flygtninge, der kommer til Europa, har betalt store beløb til menneskesmuglere og hører således demonstrativt til de stærke blandt så mange svage. Hvorfor bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på denne stærke gruppe og lade deres penge gå til menneskesmuglere, når de kunne gå til noget nyttigt? Når de ressourcestærke flygtninge, som ligger vores samfund til last, i stedet kunne have været afgørende for at genopbygge de krigshærgede lande?

Der er et alternativ. Lad være med at give flygtninge asyl. Vi kan begynde i Danmark. Ideen skal nok sprede sig.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Mest Læste blogs
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
24.09.21, 11:30
Held og lykke til SSW's vej til Forbundsdagen, der vil være den nordligste delstats tiltrængte stemme i Berlin – og måske tungen på vægtskålen. Læs mere
Af Søren Gade
23.09.21, 22:24
Hvis man forbyder fly, vil de fleste formentligt i stedet vælge bilen, hvilket det europæiske vejnet slet ikke er gearet til. Læs mere
Af Isabella Arendt
23.09.21, 22:19
Jeg kan godt forstå, at landbruget føler, at regeringen lyver for dem - og danskerne. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
23.09.21, 18:30
Vi har desværre aldrig kunnet tage os sammen til at få ryddet den kriminelle fristad – nu er det tid. Læs mere
Af Nauja Lynge
23.09.21, 17:34
Selvstændighedsslæden er ikke køreklar for Grønland. Derfor manipuleres der med præmisserne. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.21, 21:00
Grønlands udenrigsminister ønsker stemmeret ud fra etniske skillelinjer, og får en særdeles blid behandling i P1 Morgen. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.09.21, 08:45
Vi har de senere år talt meget om, at mænd taler grimt og nedladende til kvinder. Vi har ikke talt så meget om det modsatte. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
18.09.21, 19:05
Hvornår melder man afbud, og hvornår vælger man at tage afsted til et arrangement med en lille tvivl i maven? Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.09.21, 19:00
Konstant vækst har vist sig at være skadeligt, både for det enkelte menneske og for planeten. Selvfølgelig kan et alternativ skabes. Det starter først og fremmest med, at vi tror på det, selvom liberalisterne altid vil fortælle jer det modsatte. Læs mere