Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kritikken af Mette Frederiksen vidner om en stendød opposition

Mette Frederiksen har taget et politisk ansvar. Det ville den borgerlige opposition desværre ikke være i stand til.

Som enhver kunne have forudsagt, blev Mette Frederiksen frikendt af Minkkommissionen. Hun vidste ikke, at loven blev brudt og blev ikke advaret. Da advarslen kom, sikrede hun med det samme at kommunikationen til avlerne blev korrigeret. Hun gjorde sin pligt.

Har hun et politisk ansvar for at processen gik så stærk, at fejlen ikke blev opdaget? Naturligvis har hun det, og vi bør påskønne hendes resolutte handlen. Hvis ikke hun havde handlet øjeblikkeligt, var der både en teoretisk risiko for verdenssundheden, men også en særdeles akut trussel mod al dansk fødevareeksport. Alene på grund af den voldsomme risikovurdering fra Statens Serum Institut, som vi var forpligtet til at dele med udlandet. I realiteten var det ikke Mette Frederiksen, der besluttede at aflive alle mink. Det gjorde Kåre Mølbak.

Ville det have gået helt så hurtigt, hvis Søren Pape havde været statsminister? Nej, Pape er kendt for at være en svag og ubeslutsom leder, og ja, i denne situation havde hans sløvhed formentlig reddet regeringen fra at begå et lovbrud. Men minkene ville alligevel være blevet aflivet.

Bemærk venligst, at når oppositionens mange politikere hævder, at Mette Frederiksen ’ulovligt lukkede et helt erhverv,’ så passer det ikke. Det er objektivt forkert. Propaganda.

Lige fra begyndelsen havde hun nemlig hjemmel til at aflive mink i de såkaldte smittezoner, og det var altså langt hovedparten af de danske mink. Den manglende hjemmel handlede om den sidste bestand uden for zonerne, der i øvrigt endte med at blive aflivet frivilligt. Ingen kunne alligevel have nægtet mere end en uges tid, for så var også deres farm endt i en zone.

Ud fra et demokratisk perspektiv er det i det i det store billede totalt ligegyldigt, om en regering misser en teknikalitet eller to. Det vigtigste er, at den gør som Folketinget gerne vil have, at den gør. Derfor har vi ministeransvarlighedsloven. For at sikre, at ministrene lever op til deres demokratiske pligt. At de er folketingets tjenere. De må ikke bevidst handle imod folketingets vilje. Det er det demokratiske princip, vi bør holde enhver regering fast på.

Som samfund er det naturligvis også ønskværdigt med så få tekniske fejl som muligt. Men der sker fejl som dem i minksagen og i øvrigt også barnebrudssagen. Der sker ulovlig administration i alle kommunalforvaltninger hver eneste dag. Et langt mere alvorligt problem, der dog i højere grad handler om kompleksitet end om ond vilje.

Hvorfor er den politiske samtale alligevel besat af teknikaliteter? Det skyldes på den ene side en liberalutopisk drøm om den rene administration, men det er først og fremmest udtryk for intellektuel svaghed. De borgerlige politikere har ikke et egentlig bud på en positiv vision for Danmark. De humper i stedet efter tidsånden. Fremstår apatiske, svage og viljesløse.

Ind på banen kommer juraen og nationaløkonomien som redningsmænd. Endelig er der noget, vi kan gå op i. Påpege juridiske fejl. Måle politikere på, om de gør ligesom vismændene foreslår. Hvem der vil have flest mulige processer undersøgt af advokater. Det hele giver ovenikøbet en fernis af principper og ophøjethed. Det er i virkeligheden dovenskab og inkompetence – os borgerlige danskere fortjener så meget bedre end en opposition, der reducerer sig selv til juridisk klynk.

I øvrigt er det råt hykleri. Er de borgerlige politikere reelt bekymrede over en eventuel overtrædelse af ministeransvarlighedsloven, eller vil de bare skyde genvej til magten? Vi har faktisk allerede fået svaret i reaktionen på minkkommissionens rapport. Der er nemlig et klart grundlag for en rigsretssag og en fængselsdom. Ikke på grund ulovlig nedslagtning af mink, men på grund af bevidst falsk information til Folketinget. Ifølge kommissionen brød Mogens Jensen nemlig ministeransvarlighedsloven ved at tale usandt til Folketinget. Hvorfor er den borgerlige opposition fuldkommen tavse om det lovbrud? Fordi det alene handler om at få regeringen ned med nakken.

Ingen tvivl om, at Mette Frederiksens beslutsomhed øger risikoen for fejl. Det øger i det hele taget risikoen for fejl, når politikerne forsøger at tage styringen fra embedsmændene. Og hurra for politikere, der tør gøre det. I alle andre sammenhænge håber vi så inderligt på, at det gør en forskel, hvem vi stemmer på. At politikere faktisk har en lille smule indflydelse på indretningen af samfundet.

Her er det politiske ansvar. Mette Frederiksen er i stand til at efterlade et (mindre) aftryk på den politiske udvikling af Danmark. Det ville en borgerlig teknokrat som Søren Pape ikke være i stand til. Til gengæld ville hans administration begå færre procesfejl, fordi der ikke ville være politikere som forstyrrende element i lovgivningen. Det er valget mellem demokrati og teknokrati.

Hellere en socialdemokratisk politiker i spidsen for Danmark end en nominelt konservativ bugtalerdukke for embedsmændene.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.